Blod i afføringen kan være et tegn på mange forskellige sygdomme af variende alvorlighed. Det er derfor vigtigt at reagere ved fund af netop dette. Blod i afføringen kan være synlig og for eksempel være noget, man lægger mærke til i forbindelse med et toiletbesøg. Blod i afføringen kan også være usynlig for det blotte øje og blive fundet i en afføringsprøve afføringsundersøgelse, man har lavet hos lægen.
De hyppigste sygdomme relateret til blod i afføringen beskrives her:
For at få den korrekte behandling, skal man først finde årsagen til blødningen.
Hvis man ikke umiddelbart kender årsagen til blødningen, vil lægen typisk tage nogle afføringsprøver. Afføringsprøverne kan blandt andet afsløre, om der er usynlig blødning et sted i tarmsystemet.
Man kan også blive henvist til en kikkertundersøgelse af tyk - og endetarmen (koloskopi) eller en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (gastroskopi). Ved kikkertundersøgelserne kan lægen samtidig tage en vævsprøve (biopsi), der kan blive yderligere undersøgt på et laboratorium.
Har man haft et stort eller længerevarende blodtab, kan man risikere, at ens blodprocent (hæmoglobin) er faldet. Det vil da være nødvendigt at tage nogle jerntabletter for at hjælpe kroppen med at danne det blod, den har mistet. Lægen kan undersøge blodprocenten ved hjælp af en blodprøve og vurdere, om man har behov for ekstra jern.
Blod i afføringen kan skyldes mange ting og skal vurderes sammen med eventuelle øvrige symptomer. Der kan dog ligge alvorlig sygdom bag, hvorfor man altid skal kontakte sin læge, hvis man har set blod i afføringen.
Sidst opdateret: 10.05.2022