Blodsukkeret er blodets indhold af sukkerstoffet ( kulhydratet ) glukose. Glukose er et helt essentielt næringsstof for kroppen, da mange celler bruger glucose som energikilde. Mange fødevarer, pasta og kartofler, indeholder store kulhydratmolekyler, for eksempel stivelse, som bliver nedbrudt i mindre komponenter, når vi fordøjer maden - heriblandt glukose. Når de store kulhydrater er blevet fordøjet, kan de optages gennem tarmslimhinden i tyndtarmen. På den måde kommer glukosen over i blodbanen og får blodsukkeret til at stige.
De primære kilder til glucose er stivelse, mælesukker eller frugtsukker, men der findes også andre fødekomponenter, som kroppen kan omdanne til glukose. Det gælder især visse aminosyrer, som stammer fra protein i føden.
Glukosen bliver sendt rundt i blodkredsløbet og kan derigennem nå rundt til kroppens celler, for eksempel muskelceller. Cellerne skal bruge glukose som brændsel til deres normale stofskifte og til at udføre netop deres specifikke funktion. Især hjernen er afhængig af glukose for at dække sit energibehov.
Mange af kroppens celler behøver desuden hormonet insulin for at kunne transportere glukosen ind i cellerne. Insulin produceres i bugspytkirtlen og transporteres ligesom sukkeret rundt i kroppen via blodårerne. Har man diabetes (sukkersyge), er det netop hér man har problemer, og man skal derfor være opmærksom på sit blodsukker, da både for højt og for lavt blodsukker, kan være farligt.
Man kan få målt sit blodsukker hos lægen, eller købe et apparat til hjemmemåling. Apparatet kræver typisk kun en enkelt dråbe blod, til at måle blodsukkeret. Med en selvudløsende nål prikker man et lille hul for eksempel i øreflippen eller på siden af en finger og overfører derefter bloddråben til en teststrimmel, som man har indsat i blodsukkermåleren. Det er let at lære at måle sit eget blodsukker , og hele proceduren tager få minutter.
Blodsukker angives normalt i enheden millimol per liter (som forkortes mmol/L eller mM). Det er et koncentrationsmål, som angiver antallet af glukosemolekyler per liter blod.
Fordi blodsukkeret stiger og falder over et døgn, afhængigt af om man lige har spist, varierer normalområdet for blodsukkerets niveau. Blodsukkeret er normalt lavest om morgenen og højest kort tid efter et måltid.
Hvis man ikke har spist inden for de sidste 6 timer, skal blodsukkeret være 4-7 mmol/L.
Cirka 1½ time efter et måltid skal blodsukkeret være <10 mmol/L.
Der kan være mange årsager til et forhøjet eller for lavt blodsukker. De hyppigste er dog relaterede til diabetes.
Almindeligt: Sukkersyge/diabetes , type 1 eller type 2.
Hvis en diabetiker kommer til at tage for meget insulin eller ikke får nok at spise efter at have taget sin insulin (se lavt blodsukker ved diabetes ).
Underernæring.
Alkoholforgiftning.
Generelt om sukkersyge (Diabetes)
Syreforgiftning ved diabetes (Diabetisk ketoacidose).
Sidst opdateret: 13.04.2022