Det Autonome Nervesystem

Hvad er det autonome nervesystem?

Det autonome nervesystem dækker over en gruppe nerver som opretholder dé af kroppens funktioner, som vi ikke selv er bevidste om at udføre. Disse nerver kontrollerer eksempelvis trykket i vores blodkar, vores kirtelfunktioner, såsom sved- og tarmkirtler, tissetrang, hjertefrekvens og seksuelle opstemmelse. Det autonome nervesystem opdeles i:

  • Det sympatiske nervesystem, som gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt, når man er under pres eller i fare.
  • Det parasympatiske nervesystem, som får kroppen til at slappe af efter faren er overstået og genoptager funktioner såsom fordøjelse.

  • Det enteriske nervesystem, som er mave-tarm kanalens eget, separate nervesystem.

Hvordan fungerer det autonome nervesystem?

Det autonome nervesystem beror primært på en slags reflekser, idet nerveimpulserne via rygmarven bevæger sig mellem eksempelvis et organ og nogle basale dele af hjernen (blandt andet hypothalamus), som arbejder underbevidst. Det kan for eksempel være hjertets rytme, som påvirkes af både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem

Funktion

Det sympatiske nervesystem står for den del af kroppens funktioner som i daglig tale kaldes “fight or flight” (”kæmp eller flygt”) . Det sympatiske nervesystem bliver altså aktiveret i stressede situationer eller når vi bliver bange - dét respons, som mange kender som et “adrenalin-kick”. Det har til formål at klargøre kroppen til “kamp”, og igangsætter, via nerveimpulser til binyrerne, frigivelsen af noradrenalin og adrenalin, som har en række effekter, blandt andet:

  • Øget hjertefrekvens, som gør, at der kommer mere iltet blod til musklerne, så kroppen bliver ”klar til kamp”

  • Udvidelse af lungernes bronchioler, så der kan optages mere ilt til kroppen.

  • Øget blod til musklerne og væk fra fordøjelsesorganerne, ligeledes for at musklerne har nok ilt.

  • Øget svedproduktion, så varmen kommer ud af kroppen, og holder kroppens temperatur nede, hvis den skal arbejde. Udvidelse af pupiller, så vi bedre kan se (får mere lys ind i øjnene).

  • Øget frigivelse af sukker i blodet, som cellerne kan optage og bruge som energi.

Det parasympatiske nervesystem

Funktion

Det parasympatiske nervesystem har overordnet den omvendte funktion af det sympatiske. Det tager sig således af de funktioner, som bliver sat på pause når vi er stressede , såsom fordøjelse og udskillelse af affaldsstoffer. Disse funktioner finder ligeledes sted, helt uden at vi selv styrer det, via nerveimpulser til forskellige organer og til blodkarrene. Overordnet vil det parasympatiske nervesystem altså:

  • Sænke hjertefrekvensen
  • Sende mere blod til de indre organer og væk fra musklerne
  • Øge tarmbevægelser

  • Afslappe blæremuskulaturen, så vi mærker tissetrang

Derudover er det parasympatiske nervesystem også involveret i seksuel opstemmelse, og medvirker til erektion.

Det sympatiske og parasympatiske nervesystem spiller altså sammen, med overordnet kontrol fra hypothalamus, som udsender nerveimpulser, og derved skruer henholdsvis op og ned for forskellige autonome funktioner i kroppen.

Det enteriske nervesystem

Funktion

Det enteriske nervesystem er fordøjelseskanalens eget nervesystem, som også agerer uafhængigt af vores bevidste valg.

Det samarbejder med det autonome nervesystem og kontrollerer blandt andet:

  • Sekretion (udskillelse) fra kirtler, såsom bugspytkirtlen eller spytkirtlerne i munden, der klargør mavetarmkanalen til at modtage og nedbryde mad.
  • Kemiske og mekaniske ændringer i tarmen, som hjælper med fordøjelsen.
  • Tarmbevægelser, som skubber maden fremad i tarmsystemet.

Læs mere om HJERNE og NERVER

Sidst opdateret: 29.07.2020