Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Ordbog | Lever

Lever og galdeblære

Leveren er et multifunktionelt organ. Den holder bl.a. styr på dit blodsukker, kønshormoner, og så renser den blodet for affaldsstoffer. Læs mere her.

Opdateret: 6. Juni 2022

Hvad er leveren og galdeblæren?

Leveren

Leveren er et multifunktionelt organ, der er på arbejde hver dag hele livet. Leveren administrerer både blodsukker, omdanner kønshormoner, renser blodet for affaldsstoffer, lagrer energi, A-vitamin, B12-vitamin og producerer galde.

Leveren ligger i den øverste, højre del af maven, lige under mellemgulvet. Det meste af den er gemt bag ribbenene, og den fylder omtrent til lige under det nederste højre ribben.

Illustration af menneskets organer med udsnit, som viser leveren og galdeblæren. Foto: iStock

Galdeblæren

Galdeblæren er en lille, pæreformet sæk, som ligger på siden af leveren. Den opbevarer galden, som dannes i leveren, og udskiller den til tarmen, når vi spiser især fedtholdig mad, idet galden også er med til at nedbryde fedtet, så det lettere kan optages.

Hvad er leverens funktion?

Leverens fornemmeste opgave er at oprette den indre balance i kroppen, også kaldet homeostase. Man mener at leveren har op til 500 forskellige funktioner. Nedenfor er et udpluk:

  • Filtrering af blodet: Blodet fra mave-tarm-kanalen skal en tur forbi leveren inden det sendes ud tilbage til hjertet og videre ud i kroppen. Derfor kan nogle særlige celler i leveren holde øje med bakterier, der er kommer fra mave-tarm-kanalen og er sluppet over tarmens slimhinde til blodbanen.

  • Blodsukkeret: Leveren er en sensor for blodsukkeret. Hvis blodsukkeret er højt optager leveren sukker og omdanner det til glykogen, som er sukker pakket tæt sammen (som et sukkerlager). Er blodsukkeret lavt nedbryder leveren glykogen og sender sukker ud i blodet, så kroppen fortsat har energi.

  • Nedbrydning af affaldsstoffer: Leveren nedbryder og udskiller også affaldsstoffer, for eksempel bilirubin, som er et restprodukt af gamle røde blodceller, der udskilles via galden og giver afføringen den mørke farve. Leveren nedbryder også alkohol og medicin.

  • Produktion af galde: Leveren producerer galde, som består af fordøjelsesenzymer, der kan nedbryde fedt så det kan optages. Galden er essentiel for optagelse af fedt og fedtopløselige proteiner. Galden sendes fra leveren videre gennem galdeblæren ned til tolvfingertarmen.Galden består desuden nedbrudte affaldsstoffer, som udskilles med afføringen.

  • Omdannelse af kønshormoner: Kønshormoner dannes og omdannes i mange trin, i nogle af disse trin spiller leverens enzymer en rolle.

  • Blødningsfaktor: Leveren danner desuden det der kaldes koagulationsfaktorer, koagulationsfaktorenes funktion er at standse blødning, ved at få blodet til at størkne.

Hvilke sygdomme findes der i leveren og galdeblæren?

Nogle af de sygdomme, man kan få i leveren, er:

  • Hepatitis: Kaldes også leverbetændelse på dansk. Hepatitis kan skyldes mange ting, men det mest almindelige er en virusinfektion (type A, B og C)
  • Skrumpelever (levercirrose): Skrumpelever er resultatet af leverens forsøg på at reparere en tidligere skade på leveren, skaden kan skyldes eksempelvis alkohol eller leverbetændelse. På grund af irritation og efterfølgende reperation resulterer i dannelse af arvæv.
  • Fedtlever: Fedtlever skyldes ophobning af fedt i levercellerne, og de hyppigste årsager er alkohol, overvægt og type 2 sukkersyge. Kun en lille andel af patienter med fedtlever udvikler symptomer. (taget direkte fra link)
  • Leverkræft: Leverkræft er en relativt sjælden kræftform. Derimod er det ret hyppigt, at andre kræftformer spreder sig til leveren.
  • Galdesten: Galdesten forekommer, når kolesterol udfældes som små krystaller, der binder galden og samler sig i sten. I sidste ende kan galdesten tilstoppe galdeblærens udløb og give stærke smerter.

Symptomer på sygdomme i leveren:

Når der er noget galt, gør det som sådan ikke ondt, da leveren ikke har nogen sensoriske nerveceller. Sensoriske nerveceller er nerveceller, der blandt andet registrer smerte. Man kan være øm i området omkring leveren, men det kan være meget andet end leveren.

I de tidligste stadier af en leverlidelse ses typisk meget uspecifikke symptomer i form at træt- og svaghed, kvalme, nedsat appetit og måske også vægttab.

Ved sene stadier opstår der mange komplikationer heriblandt væske i bughulen, gulsot (hud og øjne er gullig) mørk urin og blødningstendens.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.