Annonce

Struma

Hvad er struma?

Struma er betegnelsen for en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea).

Skjoldbruskkirtlen sidder på forsiden af halsen, uden hud og skjoldbrusken (adamsæblet på mænd). Kirtlen har en H-form, der kan minde om en sommerfugl. En normal skjoldbruskkirtel er ikke synlig og kan højst lige anes, hvis man mærker efter på halsen.

Skjoldbruskkirtlen spiller en central rolle i reguleringen af kroppens stofskifte , idet den danner stofskiftehormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) - sidstnævnte mere indirekte end ved egen produktion. Når man har struma, kan stofskiftet være for højt, idet skjoldbruskkirtlen producerer for meget hormon (hypertyreose/hypertyroidisme), eller for lavt, fordi kirtlen producerer for lidt (hypotyreose/hypotyroidisme), men det kan også være normalt (så er man eutyroid, og strumaen kaldes atoksisk). Omvendt kan man også have problemer med stofskiftet uden at have struma.

Forstørrelsen af kirtlen kan være spredt (diffus struma) eller der kan være en eller flere knuder i kirtelvævet (struma nodasa; flere knuder = multinodøs struma).

Hvorfor får man struma?

Struma er en almindelig tilstand, men man ved endnu ikke fuldstændig, hvordan struma udvikler sig. Der findes imidlertid en række velkendte tilstande og risikofaktorer, der er forbundet med forekomsten af struma:

  • Rygning

  • Køn - Sygdomme i skjoldbruskkirtlen er hyppigere hos kvinder end hos mænd.

  • Graviditet

  • Jodmangel - Mineralet jod indgår som en byggesten i stofskiftehormonerne, og små mængder er derfor en essentiel del af kosten. Tidligere var jodmangel en almindelig årsag til struma i Danmark, men siden år 2000 har man tilsat jod til almindeligt bordsalt. Efterfølgende har forekomsten af struma været faldende. Alligevel anslås det, at jodmangel stadig er den hyppigste årsag til struma i Danmark.

  • Graves'/Basedows sygdom (diffus toksisk struma) - En autoimmun thyroideasygdom, hvor kroppens immunforsvar danner antistoffer, der stimulerer kirtelvævet til at øge produktionen af stofskiftehormon. Ved Graves' sygdom er stofskiftet derfor oftest forhøjet .

  • Hashimotos thyroiditis - Ligeledes en autoimmun sygdom, men denne medfører kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen (thyroiditis), som typisk leder til lavt stofskifte .

  • Postpartum thyroiditis - Ca. 3-6 måneder efter en graviditet udvikler omkring 3-5% af kvinder en såkaldt stum thyroiditis, som ikke giver smerter, og med stofskifteforstyrrelser der oftest er forbigående.

  • Andre betændelsestilstande - Herunder akut og subakut thyroiditis, der typisk er forårsaget af infektion med henholdsvis bakterier og virus.

  • Medicinsk behandling - med eksempelvis Litium eller Amiodaron.

  • Medfødt hypothyroidisme - opstår hos ca. 1 ud af 4000 nyfødte, og man screener derfor alle spædbørn for nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen.

  • God- eller ondartede svulster i skjoldbruskkirtlen - Disse forekommer især som en knude i kirtlen, der ikke er øm. Godartede knuder er almindelige og antallet af knuder stiger med alderen. Kræft i skjoldbruskkirtlen er til gengæld en sjælden sygdom. Opdager man en voksende knude på halsen, bør man dog altid søge læge.

Hvad er symptomerne på struma?

Struma kan give symptomer på både for højt eller for lavt stofskifte. I mange tilfælde vil stofskiftet dog være normalt, og en del personer har udelukkende kosmetiske gener af deres struma eller slet ingen symptomer.

Hvis strumaen er stor, kan skjoldbruskkirtlen trykke på de omkringliggende strukturer på halsen, heriblandt luftrøret. Mange har derfor fornemmelsen af en klump i halsen. Nogle oplever vejrtræknings- eller synkebesvær og hæshed (idet nerverne til stemmelæberne løber forbi her). Sommetider kan man med fingrene mærke en eller flere knuder i skjoldbruskkirtlen, som kan være ømme. Ved akut og subakut infektion vil kirtlen typisk være meget øm, og man kan have smerter fra halsen, der kan stråle op- eller nedefter.

Hvordan behandles struma?

Behandlingen af struma afhænger af den underliggende årsag, og om strumaen giver symptomer. I nogle tilfælde vil behandling ikke være nødvendig, hvis der ikke er stofskifteforandringer.

Overordnet set benytter man sig af tre typer behandling. I den konkrete situation afhænger valget blandt andet af strumaens størrelse, blodprøvesvar, og om lægen mistænker kræft:

  • Medicinsk tabletbehandling - Med stofskiftehormon og/eller antithyroide stoffer der undertrykker skjoldbruskkirtlen.

  • Radiojodbehandling - Her sluges en kapsel med radioaktivt jod, som skjoldbruskkirtlen efterfølgende optager. Herefter skrumper kirtlen over nogle få år, gennemsnitligt 40-50%.

  • Operation - Dette vil især komme på tale, hvis strumaen er stor og trykker på luftrøret, eller hvis man mistænker kræft.

Se i øvrigt artiklerne om for højt og for lavt stofskifte.

LÆS MERE OM STOFSKIFTE OG JOD:

Sidst opdateret: 21.12.2020

Annonce