Gode råd om forkølelse og bihulebetændelse

Hvordan opstår bihulebetændelse?

Bihulebetændelse er en betændelsestilstand i en eller flere af næsens bihuler. Bihulerne består af fire hulrum, som alle støder op til næsen, og normalt passerer luft, slim og væske fri ind og ud af bihulerne. Ved bihulebetændelse er afløbskanalen fra bihulerne til næsen tilstoppet på grund af, at næsens slimhinde er hævet. Denne blokering kan medføre en betændelsestilstand i bihulerne.

Luftvejssygdomme som bihulebetændelse opstår ofte i kølvandet på en forkølelse. Det skyldes, at forkølelsen ofte skaber en hævelse af slimhinden i næsen, som lukker afløbet fra bihulerne, hvilket danner grundlag for en senere betændelse i en eller flere af de fire bihuler, der støder op til næsen.

Bihulebetændelse kan enten være bakteriel eller viral. Hvis betændelsen er bakteriel, kan den behandles med antibiotika, men i langt de fleste tilfælde ses bihulebetændelse som en komplikation til en forkølelse og forårsages altså af en virusinfektion. Da virus-infektioner ikke kan behandles med antibiotika, er der som oftest ikke meget hjælp at hente hos lægen.

5 klassiske symptomer på bihulebetændelse

Det kan være svært at vurdere, hvornår en simpel forkølelse er ved at udvikle sig til bihulebetændelse. Her er fem karakteristiske symptomer, du skal være opmærksom på:

1. Smerter i pande, kindben, tindinger, nakke og bag øjnene
2. Forkølelse med løbende eller tilstoppet næse
3. Smerterne forværres, når du bøjer dig forover eller går/løber
4. Evt. feber og utilpashed
5. Evt. nedsat lugtesans og synlig øm hævelse i panden eller i kinderne

Sådan lindrer du forkølelse og bihulebetændelse

Som nævnt skyldes forkølelse en virusinfektion, og det samme gør sig gældende med bihulebetændelse i langt de fleste tilfælde.

Der er en række ting, du selv kan gøre enten for at minimere risikoen for, at din forkølelse udvikler sig til bihulebetændelse eller mindske generne ved en allerede konstateret bihulebetændelse.

• Næsespray: Den vigtigste behandling ved bihulebetændelse er at genoprette en normal passage i næsen og dermed forbedre afløbet fra bihulerne, og her er det vigtigste våben næsesprayen. I forbindelse med forkølelse kan det desuden være en god idé tidligt i forkølelsen at anvende næsespray for at minimere risikoen for, at forkølelsen udvikler sig til en pinefuld bihulebetændelse. Næsespray virker ved at få blodkarrene i slimhinden til at trække sig sammen, så hævelsen dæmpes. Det er imidlertid vigtigt, at man kun bruger næsesprayen i en kort periode på maksimum 10 dage, da længere tids forbrug kan irritere slimhinden.
• Dampbad: Et dampbad kan hjælpe med at reducere hævelsen i slimhinden, så du opnår bedre luftpassage gennem næsen. Fyld en stor skål med kogende vand og sæt dig med hovedet indover skålen med et klæde over hovedet. Træk vejret dybt, så dampen indåndes. Dette kan gøres flere gange dagligt efter behov.
• Sov med hovedet hævet: Forsøg altid at sove med hovedet hævet, hvis du har bihulebetændelse. Det mindsker hævelsen i ansigtet og øger luftgennemstrømningen i næsen.
• Drik rigeligt væske: Oprethold en sund væskebalance i kroppen ved at drikke rigeligt væske (vand, juice eller varme drikke). Et stort væskeindtag mindsker slimdannelsen og fortynder det allerede-eksisterende slim i bihulerne, hvilket mindsker den smertefulde ophobning i bihulerne.
• Undgå stærk varme- og kuldepåvirkning: Pludselige temperaturudsving påvirker bihulerne og kan forøge smerterne i forbindelse med bihulebetændelse. Forsøg derfor at undgå at udsætte dig selv for store temperaturforskelle og vær særligt opmærksom på at beskytte ansigtet, for eksempel med et stort og varmt halstørklæde, hvis du skal udenfor i vinterhalvåret.

Er der intet, der virker?

Langvarig og kraftig bihulebetændelse kan behandles med en punktering og skylning af bihulerne hos en øre-næse-hals-specialist. Det giver ofte øjeblikkelig lindring og afkorter sygdomsforløbet betydeligt. Det er dog sjældent nødvendigt.

Oplever du kraftig og tilbagevendende bihulebetændelser, hvorpå ingen af ovennævnte råd hjælper, bør du kontakte din læge for en nærmere undersøgelse.

Læs også: Sådan bruger du næsespray korrekt