Vi udsættes alle for kraftige lyde i dagligdagen. Øret er holdbart, men det kan ødelægges, hvis lydene er meget kraftige over længere tid. Er MP3-afspilleren skruet op på fuld styrke, skal der ikke mere end 19 minutter til om ugen, før man risikerer varige skader på øret.
Øret kan udsættes for et middellydtryk på 85 deciBel i 40 timer på én uge uden at tage skade. Dette er arbejdsmarkedets grænse for brug af høreværn, og grænsen gælder naturligvis også for lydpåvirkning i fritiden. Hvis lydtrykket er højere, kan øret kun tåle det i kortere tid. Således kan øret kun tåle et middellydtryk på 97 deciBel i 2½ time i løbet af en uge og et middelydtryk på 106 deciBel i kun 19 minutter i løbet af en hel uge. Mange af de værktøjer, vi anvender både på jobbet og i fritiden, overskrider denne støjgrænse. Også lyd, vi ønsker at udsætte os selv for – eksempelvis musik - kan let overskride grænsen.
Hvilke støjkilder kan udgøre en risiko for øret?
En stor del motoriseret værktøj afgiver så meget støj, at øret vil være i fare, da deciBelgrænserne overskrides. Det gælder for eksempel:
Musikafspilningsudstyr som MP3 udgør en væsentlig fare, hvis styrken ikke er reguleret ned. En MP3 afspiller kan med helt opskruet styrkekontrol afgive et middellydtryk på omkring 106 deciBel i øret. Som tidligere nævnt kan dette lydtryk kun tåles i 19 minutter over en hel uge.
Hvad sker der i øret når det overbelastes med lyd?
I det indre øre, høresneglen, sidder 16.000 små hårceller. Vi hører ved at lyd, der kommer ind i høresneglen, får de små hår på hårcellerne til at bevæge sig. Fra hårcellerne sendes signaler til hørecenteret i hjernen. Hvis øret overbelastes med lyd, bliver de hårceller, der skal registrere de lyse toner, ødelagt. Når en hårcelle er ødelagt, er det ikke muligt at gendanne eller reparere den. En støjskade er altså en blivende defekt, der medfører hørenedsættelse for de lyse (højfrekvente) toner.
Hvordan føles en støjskade?
En støjskade opleves som tydeligt besvær med at forstå en samtale, så snart der blot er en smule baggrundsstøj. En person med støjskade har svært ved at skelne lydene fra hinanden, og i et selskab på blot syv til otte personer vil en person med støjskade oftest føle sig helt isoleret, fordi det er umuligt at forstå, hvad der bliver sagt. Typisk vil støjskaden også gøre, at personen oplever varierende grader af tinnitus og overfølsomhed over for lyd.
Forebyggelse mod støjskader er vigtigt
Da en støjskade på øret ikke kan helbredes, er det vigtigt at undgå, at den opstår. Brug derfor altid høreværn, når du anvender et støjende redskab, og lad ikke din MP3 have styrken skruet op til maksimum.
Hvornår bør jeg gå til læge?
Hvis du føler, at du får stadig mere vanskeligt ved at følge med i en samtale, selvom der kun er lettere baggrundsstøj, bør du søge en praktiserende øre-næse-hals læge for at få undersøgt din hørelse. Tilsvarende hvis du får gener i form af tinnitus eller lydoverfølsomhed. Hvis du har mistanke om, at din støjskade er opstået på grund af meget støj på din arbejdsplads, skal du også søge læge med henblik på at få skaden anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen som en arbejdsskade.
Kan et høreapparat hjæpe?
Hvis støjskaden bliver udtalt, kan høretabet blive så stort, at et høreapparat kan give en ganske fin afhjælpning af en del af generne. Tal med din øre-næse-hals læge om dette. Et høreapparat vil desværre næsten ikke kunne hjælpe på de udtalte problemer med at skelne stemmer fra kraftigere baggrundsstøj. Forebyggelse er derfor det allervigtigste.