Helbredende behandling af prostatakræft

Om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Klaus Brasso om udvikling inden for prostatakræft. LÆS HER

Hvad er prostata og prostatakræft?

Prostata, også kaldet blærehalskirtlen, er en kastanjestor kirtel, som er beliggende rundt om mandens urinrør lige nedenfor urinblæren. Prostata er primært opbygget af bindevæv, kirtel- og muskelceller. Kirtelcellerne danner en sædvæske, som ved udløsning blandes med sædcellerne fra testiklerne. Kræft i prostata udgår stort set altid fra disse kirtelceller.

Hvordan man skal behandle en mand med kræft i prostata, afhænger af flere forhold.

Hvordan afgøres behandlingstypen?

Hvis kræften er lokaliseret til prostata eller lige netop vokset udenfor prostatas kapsel, kan man behandle med helbredende sigte, det vil sige, at man forsøger at fjerne alle kræftceller. Hvis kræften har bredt sig meget udenfor prostata, eller der er kræft i andre organer (metastaser), kan man behandle for at lindre eller mildne sygdommen, men ikke for at helbrede for kræft.

Helt overordnet kan man sige, at behandling med helbredende sigte kun kan komme på tale, hvis sygdommen udelukkende sidder inde i prostata eller i randen heraf. Hvis kræften vokser meget uden for prostata, eller hvis den har spredt sig til flere lymfeknuder eller andre organer – typisk knoglerne, kan man ikke helbrede for sygdommen.

Før man endeligt kan vurdere, om man vil få gavn af helbredende behandling, er det nødvendigt at foretage nogle yderligere undersøgelser for at udelukke, at kræften har bredt sig. Man laver enten en knoglescanning (en scintigrafi) suppleret med en CT-scanning af bryst og maveregionen.

Indimellem er der tilkommet meget mere følsomme skannere, så stadigt flere højrisikopatienter udredes med PSMA PET-CT-scanning som i samme undersøgelse undersøger såvel knogler som lymfeknuder og andre organer.

Hvilke helbredende behandlinger er mulige?

Operationen 'radikal prostatektomi'

Den mest anvendte metode ved helbredende behandling af prostatakræft er en operation kaldet radikal prostatektomi. Der udføres herhjemme omkring 100 operationer om måneden.

Operationen udføres som en såkaldt minimal invasiv "robotoperation", hvorved fjernes hele prostatakirtlen, de to sædblærer samt lymfeknuderne i bækkenregionen.

Ved operationen fjernes prostata og den del af urinrøret, som prostata omslutter. Prostata ligger lige ovenfor lukkemusklen udenom urinrøret. Man syr urinblæren ned til lukkemusklen. Manden kan derfor lade vandet naturligt kort tid efter operationen.

Ved en robotassisteret kikkertoperation er de umiddelbare komplikationer få, og man udskrives typisk dagen efter operationen med et blærekateter, som sikrer sammenvoksning af urinrøret inden det fjernes fem til otte dage efter operationen.

Bivirkninger ved radikal prostatektomi: Der er en risiko for at få problemer med at holde på vandet efter indgrebet – såkaldt urininkontinens. Problemerne er typisk af forbigående karakter, om end det gennem måneder kan være nødvendigt at bære bind eller små bleer. Vedvarende problemer ses hos nogle få procent, mens svære problemer ses hos endnu færre. Det er vigtigt, at man laver bækkenbundstræning for at genoptræne evnen og afkorte tiden til at kunne holde på urinen. Rejsningsevnen påvirkes ligeledes hos de fleste som undergår operation, men i tilfælde hvor der kun er begrænset sygdom i prostatakirtlen, kan operationen udføres på en måde, så man skader nerverne mindst muligt, hvorved rejsningsevnen kan bevares hos op til 75 procent – afhængig af alder og rejsningsevne optil operationen. Problemet kan i mange tilfælde afhjælpes med rejsningsfremmende medicin i form af tabletter eller indsprøjtning. Medicinen er relativt dyr, men personer, som har fået behandling for prostatakræft, har mulighed for at få tilskud hertil.

Strålebehandling

Strålebehandling udgør en anden helbredende behandling for kræft i prostata. Denne kan enten foretages som udvendig bestråling, hvor prostata bestråles udefra dagligt i cirka otte uger (39 gange). Højrisikopatienter skal forbehandles med tre måneders medicinsk kastrationsbehandling, som herefter skal bibeholdes i samlet en tre-årsperiode. Alternativt kan bestråling gives ved såkaldt brakyterapi, som igen kan gives med henholdsvis lav eller høj stråleintensitet. Ved lavdosis brakyterapi oplægges typisk 80 radioaktive korn meget nøjagtigt i selve prostata ved hjælp af nåle gennem mellemkødet. De radioaktive korn brænder ud i løbet af et års tid og bliver herefter liggende i prostata. Ved højdosis brakyterapi oplægges to radioaktive kilder i forud placerede rør i prostata. Kilderne fjernes efter endt bestråling. Behandlingen foretages to gange i forbindelse med den almindelige udvendige bestråling, som herved afkortes med 16 behandlinger. Herved kan man afgive en højere samlet stråledosis inde i prostata uden samtidig at give øget stråleskade på det normale omkringliggende væv.

Bivirkninger ved strålebehandling: Bivirkningerne afhænger af, hvor kraftig stråling der gives. Hos cirka fem procent ses senfølger i form af tarm- og blære-gener, og cirka 40 procent udvikler rejsningsbesvær. Der er ikke foretaget direkte sammenlignende undersøgelser af operation og strålebehandling, men generelt gælder det, at der er ligeværdige resultater, når man gør resultaterne op hver for sig.

Kontrol efter behandling

For alle, der gennemgår helbredende behandling, gælder det, at de efter behandlingen tilbydes kontrol fremover med jævne mellemrum. Ved kontrollerne vil man undersøge, om der er tegn på, at sygdommen er kommet igen. Dette gøres ved at tage en blodprøve (PSA).

Læs mere om PROSTATAKRÆFT

Sidst opdateret: 13.05.2019