Smerter og depression optræder ofte samtidig. Mennesker, der lider af depression, har ofte smerter, og kroniske smertepatienter er ofte deprimerede. Men hvorfor er det sådan, og hvordan hænger det sammen? Det vil denne artikel belyse.
Hvem af de deprimerede oplever smerte?
Forskellige undersøgelser har givet meget forskellige resultater, når man ville finde ud af, hvor mange mennesker med depression , der også lider af smerter . Nogle undersøgelser viser, at cirka hver tiende klager over smerter, mens det i andre undersøgelser er alle med depression, der klager over smerter. De smerter som de deprimerede mennesker beskriver, stammer oftest fra hovedet, maven, brystet, leddene eller ryggen men kan også være mere generelle og uspecifikke. Depressive kvinder og ældre klager oftere over smerter end andre grupper med depression, og smerteklagerne stiger med graden af depression.
Ofte klager deprimerede over diffuse smerter – det vil sige smerter, der kommer mange forskellige steder fra og ikke hænger sammen med noget specielt. Smerterne kan dominere så meget, at omgivelserne og sundhedsvæsnet overser, at personen har en depression.
Hvorfor har mennesker med depression ofte smerter?
Sådan undersøger man smertetærsklen:
-
Smertedetektionstærsklen bliver defineret som intensiteten af en stimulation, for eksempel tryk, kulde eller varme, der opleves som ubehagelig.
-
Smertetolerancetærsklen bliver defineret som intensiteten af en stimulation, hvor man ikke kan tolerere yderligere stimulation.
Det er nærliggende at få den tanke, at deprimerede ofte har smerter, fordi depression medfører en lavere smertetærskel – det vil sige, at noget, der normalt ikke gør ondt, opleves ubehageligt eller smertefuldt. Men når man gennemgår de undersøgelser, der er lavet, er billedet mere sammensat. Oftest har de deprimerede højere smertetærskel end andre mennesker, men der er også undersøgelser, der viser, at de deprimerede mennesker har samme smertetærskel eller lavere smertetærskel.
Trods metodeproblemer med varierende definitioner og metoder til måling af smerte, viser undersøgelser altså, at deprimerede patienter har højere smertetærskler end raske personer, og at kvinder har lavere tærskler end mænd.
Hvor mange kroniske smertepatienter oplever at få en depression?
Mennesker med depression oplever med andre ord ofte at have smerter – men omvendt oplever mange mennesker, der har kroniske smerter, at få en depression. Spørgsmålet om, hvor mange af de kroniske smertepatienter, der har en depression, afhænger af undersøgelsen. Nogle undersøgelser kommer frem til, at det kun er 1-2 ud af hver hundrede smertepatienter, der har en depression, mens andre undersøgelser peger på, at alle smertepatienter oplever depression. Men generelt er risikoen for depression højere, hvis man lider af kroniske smerter.
Rygsmertepatienter har for eksempel tre til fire gange større risiko for at få en depression end normalbefolkningen, og mennesker med leddegigt har dobbelt så stor risiko for at få en depression som normalbefolkningen.
Hvad er årsagen til, at smertepatienter får depressioner?
Langvarige smerter er således i mange tilfælde lig med stor risiko for depression. Desuden mener man, at forskellige faktorer kan højne risikoen for at udvikle depression hos mennesker med kroniske smerter. Det kan være faktorer som kort uddannelse, arbejdsløshed eller at være enlig frem for gift/samboende, at være kvinde eller at have psykisk sygdom i familien eller bestemt personlighedstræk. Læs eventuelt mere om dette i artiklen ’Et liv med smerter’
En anden vigtig faktor i forhold til, om man får en depression oven i smerterne, er årsagen til de kroniske smerter. Mennesker med kroniske smerter, hvor man ikke kan påvise en fysisk årsag, er typisk yngre, ugifte og bedre uddannede end dem, der har smerter med en beviselig, fysiske årsag. Baggrunden for den store variation af depression blandt mennesker med kroniske smerter bunder desuden i gruppens forskelligartethed og forskellige metoder til måling af depression.
Hvordan hænger smerter og depression sammen?
En nærliggende forklaring på det høje sammenfald mellem smerter og depression er, at de er udtryk for et fysiologisk fællesskab. Det er påfaldende, at de signalstoffer og områder i hjernen, der er ændret ved depression også er involverede i forbindelse med smertesansning. Desuden er det interessant og veldokumenteret, at antidepressiv medicin kan reducere smertesansningen hos mennesker med kroniske smerter, uanset om de har en depression eller ej. Antidepressiv medicin kan med andre ord nedsætte symptomer, der er associeret med både depression og smerte. Det sker gennem indvirkning både i hjernen og rygmarven. Alt i alt er det sandsynligt, at smerter og depression har en delvist fælles fysiologi.
Forklaringen på at smerter og depression optræder samtidigt kan være, at depressive symptomer er en følge af kroniske smerter og dermed resultatet af en langvarig stress- og belastningstilstand. Det er også muligt, at smerte er et hidtil skjult symptom i depression, da den følelsesmæssige bearbejdning af smerte er forandret under depression. Endelig er det muligt, at smerter og depression kan have fælles genetiske faktorer, og at typen af smerte og typen af depression er afhængig af for eksempel køn, alder og andre sygdomme. Dette er dog endnu ikke undersøgt til bunds.
Vil du vide mere?
Læs alt om depression her
Læs alt om kroniske smerter her