Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Psykiatri

Mangler du et sted at holde jul?

Mange af os glæder os til familiesamvær i juletiden. Men der er også mange, som er ensomme i juledagene og mangler nogen at dele højtiden med. Der findes dog flere arrangementer over hele landet, hvor du kan holde jul.


Offentliggjort: 20. November 2023

Julen er glædens og lysenes tid, når vi samles til hygge under julepynten. Men for nogle er højtiden også præget af ensomhed og den mørke vinters manglende sollys.

Ensomhed og vinterdepression

Lektor Mathias Lasgaard, der er forsker i ensomhed, har forklaret til SDU, at det ikke er julen i sig selv, der gør os ensomme, men at julen er en tid, hvor vi vender blikket ind mod os selv og vores værdier. Derfor kan højtiden forstærke følelsen af ensomhed, når vi i juledagene går og tænker på dem, som vi måske savner.

Samtidig kan det manglende sollys på denne årstid også vække en vinterdepression til live. Fem procent af befolkningen lider af vinterdepressioner, som kan give energimangel og tristhed i vinterhalvåret og dermed også henover julen.

Du kan læse mere om vinterdepressioner her.

Hvis du er en af dem, der er ensomme i julen, er der heldigvis en række sociale og kirkelige organisationer, som byder på julehygge. Du kan nedenfor se et udpluk af de julearrangementer, som tilbydes.

Læs også: Undgå vinterdepression

Her kan du fejre jul

Juleværter og -gæster

Med initiativet Julevenner hjælper Røde Kors juleværter og julegæster med at finde hinanden, så de kan holde en hyggelig jul sammen. Man kan derfor melde sig som vært, der inviterer nye julegæster ind sit hjem til en selskabelig aften eller omvendt.

Åbne juleaftener i Folkekirken

Over hele landet holder Folkekirken døren åben for ensomme og familier uden netværk, der gerne vil have selskab juleaften. Kirkerne vil derfor være fulde af julesang, julemiddag og juletræsdans. Man kan se kirkernes programmer for juleaften her.

Julefest i København

Hvis man gerne vil deltage i et større arrangement for mange mennesker, afholder Røde Kors også sin årlige Julefest i Parken i København den 24. december mellem 10.00 - 15.00. Her vil der være lækker mad og masser af underholdning. Der er begrænsede pladser og tilmeldingsfrist den 4. december.

Julearrangement for voksne i Aalborg

Er du voksen og bor i Aalborg Kommune, så kan du deltage i julearrangementet i Vejgårdhallen. Der vil være flæskesteg, risalamande og masser af julehygge. Arangementet finder sted den 24. december klokken 15-18. Det kræver et adgangskort, som kan hentes mellem den 1. og 14. december. Du kan læse mere om arrangementet her

Juleaften i Aarhus

I Aarhus arrangerer Sct. Pauls Kirke juleaften for alle, der har lyst til at deltage. Arrangementet begynder klokken 16 efter julegudstjenesten. Der vil både være traditionel julemiddag, dans om juletræet og julehistorier. Du kan læse mere om arrangementer her.

Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Kilder: Højtiderne forstærker ensomheden (SDU), Røde Kors Julefest, Røde Kors Julevenner, Folkekirken og Netdoktors egen side om Vinterdepression.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.