Tilbagefald ved skizofreni

Hvad er et tilbagefald i forbindelse med skizofreni?

Et tilbagefald af skizofreni er en opblussen af de symptomer, der i første omgang ledte til diagnosen. Ligesom der er store forskelle på symptomerne hos den enkelte, er der forskel på hvilke symptomer, der kendetegner et tilbagefald. Ofte vil symptomerne ved tilbagefald dog ligne de symptomer, man havde da diagnosen i første omgang blev stillet.

Hvorfor får man tilbagefald?

Skizofreni er en kompleks hjernesygdom, og mange forskellige faktorer kan forårsage tilbagefald. Tilbagefald er meget hyppige, og specielt i sygdommens tidlige fase er risikoen høj. Som med mange andre sygdomme, kan man ikke altid finde en sikker forklaring på et tilbagefald, men ofte kan man pege på mulige udløsende faktorer.Eksempler på udløsende faktorer er:

• Stress (for eksempel eksamen, flytning, økonomisk usikkerhed)
• større livsbegivenheder (for eksempel dødsfald, fyring fra arbejde, brud med kæreste).
• øget alkoholindtagelse
• hashrygning
• indtagelse af andre rusmidler
• ophør med antipsykotisk medicin

Den hyppigste enkeltårsag til tilbagefald er, at man holder op med at tage medicinen. Dette kan ske, fordi man oplever, at man ikke behøver eller ønsker medicin. Hvis man for eksempel ikke længere oplever symptomer, kan behovet for medicin træde i baggrunden. Hvis man oplever bivirkninger som for eksempel udtalt træthed, indre uro eller vægtøgning, er det vigtigt at tale med sin psykiater om det fremfor blot at stoppe behandlingen på egen foranledning.En anden væsentlig årsag til tilbagefald er utilfredsstillende effekt af medicinen. Som nævnt ovenfor er skizofreni en meget kompleks sygdom. Det er på den baggrund vanskeligt på forhånd at vide, hvilken behandling der bedst hjælper den enkelte patient. Mange må derfor prøve flere forskellige præparater, før man finder den optimale behandling.

Tilbagefald, på trods af vedvarende antipsykotisk behandling, kan i nogle tilfælde være et argument for at ændre medicin-dosis eller skifte til et andet præparat. Denne vurdering foretages sammen med psykiateren.

Endelig er ydre faktorer (for eksempel stress og rusmidler) ofte medvirkende årsager til tilbagefald.

Hvor mange vil opleve at få et tilbagefald?

Til trods for medicinsk behandling vil cirka 4 ud af 10 (40%) opleve tilbagefald indenfor det første år efter skizofreni-diagnosen stilles første gang.

Ved ophør med antipsykotisk behandling vil risikoen være betydeligt større, idet cirka 8 ud af 10 (80%) indenfor et år vil få tilbagefald. Det er vigtigt at være opmærksom på, at risikoen for tilbagefald ved ophør med den antipsykotiske medicin også er til stede, selvom man under behandlingen bliver helt fri for symptomer. Som nævnt vil man altid forsøge at afdække om der er oplagte forklaringer på et tilbagefald, da man derved kan tage ved lære af dette i det videre forløb. Dog vil nogle tilbagefald blot kunne forklares som sygdommens naturforløb.

Hvordan føles et tilbagefald?

Som nævnt vil symptomerne ved tilbagefald ofte ligne de symptomer, man oplevede ved første sygdomsepisode. Typisk vil ens tanker igen begynde at kredse om de samme temaer, som fyldte, da sygdommen først blev erkendt. Ofte følges disse ubehagelige tankemønstre eller oplevelser af uro, angst og søvnbesvær. Diffuse symptomer som uro, angst og søvnbesvær er derfor typiske ’røde flag’, og kan være tidlige tegn på tilbagefald.

Hos nogle kan tilbagefaldet komme snigende, og uden at man selv bemærker det. I disse tilfælde vil det ofte være ens pårørende eller arbejdsgiver, der først bemærker, at man for eksempel er mere fraværende eller at man blot ’virker fraværende’. Herunder er listet nogle eksempler på symptomer på begyndende tilbagefald:

• Søvnbesvær eller ændringer i søvnmønster (for eksempel vågen om natten og lidt søvn om dagen)
• Vanskeligheder med koncentration, tankemylder, og besværligheder med at formulere sig klart og præcist
• Problemer med at komme ud af døren eller være sammen med andre mennesker (for eksempel på grund af angst og utryghed)
• Mistroiskhed, vrede eller ligefrem fjendtlighed mod andre (for eksempel mod familie, kammerater, kolleger eller myndigheder)
• Tanker om overvågning, udspionering eller sammensværgelser (for eksempel idéer om, at ens telefon bliver aflyttet, at kameraer følger ens færden, eller at andre taler om én bag ens ryg)
• Kaotiske og ukontrollerbare følelser og tanker
• Tvangstanker og tvangshandlinger
• Humørsvingninger eller ligegyldighed
• Selvmordstanker
• Forvrængninger i opfattelsen af lyd, lys, former eller farver (for eksempel lyd-overfølsomhed eller forstærkede synsindtryk)
• Stemmer (for eksempel egne eller fremmede tanker med lyd på, eller stemmer, man hører, selvom der ikke er nogen til stede).

Hvordan kan man forebygge tilbagefald ved hjælp af medicin?

Talrige videnskabelige undersøgelser har vist, at den bedste måde at forebygge tilbagefald af skizofreni, er at være i vedvarende behandling med antipsykotisk medicin. Medicinjustering eller nedtrapning, eventuel udtrapning af medicin bør derfor altid foregå i tæt samråd med den behandlende psykiater. Vedholdende medicinsk behandling er således i de fleste tilfælde meget vigtig for sygdomsforløbet, og psykiateren vil derfor ofte nævne muligheden for depot-behandling med antipsykotisk medicin.

Hvad kan man selv gøre for at forebygge tilbagefald?

Planlægning

Da tilbagefald er hyppige, er det meget vigtigt, at man så tidligt som muligt i sygdomsforløbet sammen med sin psykiater, får lagt en plan for, hvad man skal gøre, såfremt der begynder at komme tegn på tilbagefald. Dette omhandler konkrete planer om, hvem man skal kontakte og eventuelt hvilken ekstra medicin, man kan tage. Samtaler om risikoen for tilbagefald og forebyggelse af tilbagefald vil ofte følge allerede i efterforløbet efter diagnosen er stillet, og symptomerne er dæmpet.

Viden om egne symptomer

Indsigt i, og accept af symptomer og sygdom er vigtige elementer i et optimalt behandlingsforløb. Hvis man véd hvilke symptomer, man skal reagere på, og hvor man skal henvende sig, vil man hurtigere få behandling, og tidlig behandling er vigtig for det bedst mulige sygdomsforløb. Indsigt i disse faktorer kaldes ’psyko-edukation’.

Psyko-edukation indgår som et vigtigt element i samtale-behandlingen. Imidlertid oplever nogle slet ikke, at de er syge, og de vil derfor have en tendens til at undervurdere sygdommens alvor. I disse tilfælde kan andre have lettere ved at se, at noget er under opsejling (for eksempel udeblivelse fra aftaler, pludselige vredesudbrud, ændret opførsel eller sprogbrug). Hvis man tidligere har fået en skizofrenidiagnose, er det derfor i særdeleshed vigtigt at reagere, hvis en pårørende eller en kollega udtrykker bekymring om ens psykiske tilstand.

Medicin og andre stoffer

Udover at tage medicinen som foreskrevet, er det vigtigt at begrænse sit alkoholforbrug og eventuelle forbrug af andre rusmidler mest muligt. Mange vil opleve en umiddelbar afslappende effekt af disse stimulanser (det er det, der kendetegner rusmidler), men efter kort tids brug vil risikoen for tilbagefald være markant øget.

Hvad skal man gøre, hvis man får et tilbagefald?

• Ved pludselige tilbagefald for eksempel med massiv stemmehøring og påtrængende selvmordstanker, bør man henvende sig til den nærmeste psykiatriske skadestue med henblik på en akut lægelig vurdering.
• Ved gradvist tilbagefald bør man informere den behandlende psykiater om sine begyndende symptomer med henblik på eventuel medicinjustering eller afklaring af udløsende faktorer (for eksempel stress eller hashrygning).
• Ved snigende tilbagefald, hvor man ikke selv er opmærksom på, at man måske er på vej til et tilbagefald, bør man tage sine pårørendes bekymring alvorligt og opsøge sin behandler med henblik på vurdering.

Ved mistanke om tilbagefald, men især hvis det er snigende, kan det ofte være en støtte at have den pårørende med til samtalen hos psykiateren. Tillige vil det ofte være en stor hjælp for psykiateren at få belyst, hvordan symptomerne set udefra synes at have ændret tilstanden.

Hvad er konsekvenserne af et tilbagefald?

Et tilbagefald kan udvikle sig til en alvorlig tilstand, såfremt man ikke hurtigst muligt indsætter behandling. I nogle tilfælde kan udviklingen i tilbagefaldet stoppes med en medicinjustering eller en ændring i stressende ydre faktorer (for eksempel fritagelse for belastende arbejdsfunktioner). Andre gange skal medicinen måske helt lægges om eller noget andet skal (eventuelt midlertidigt) lægges til. Endelig kan tilbagefaldet være så alvorligt, at en hospitalsindlæggelse på en psykiatrisk afdeling er nødvendig.

Årsagen til, at man skal tage tilbagefald alvorligt, er, at de er hyppigt forekommende, og talrige undersøgelser har vist, at jo tidligere man sætter ind, jo mildere forløber de, jo hurtigere kommer man sig, og jo bedre bliver langtidsforløbet af skizofreni.