Der er flere muligheder for at få en hurtig diagnose og behandling på et privathospital eller privatklinik for dem, der foretrækker det. Det være sig en hurtig MR-scanning, en dna-analyse eller bare en operation eller behandling, som ikke lige tilbydes i det offentlige sundhedssystem, når du ønsker det.
Den private sygehussektor har været under hastig forandring de seneste år, hvorfor nye navne og hospitalskæder er kommet, og andre er forsvundet.
Her er et overblik over de danske privathospitaler: Privathospitalsguiden
Forenklet set er der 3 veje til behandling på privathospital:
1. Hvis man er dækket af en sundhedsforsikring.
2. Hvis der er for lang ventetid i det offentlige.
3. Hvis man selv betaler.
Ved siden af findes den lidt mere sjældent brugte mulighed via second opinion ordningen.
1. Sundhedsforsikring
Vejen til privat behandling med god service er blevet kortere de sidste 12 år med udbredelsen af de mange arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger i Danmark.
I perioden fra 2003 til 2014 er sket en vækst i privat forsikrede fra 228.000 danskere til hele 2,9 millioner danskere. Det fremgår af tal fra Forsikring og Pension og Cepos. Hele 90 procent får sin sundhedsforsikring betalt via arbejdet, og 10 procent betaler selv en sundhedsforsikring.
Mange ansatte har de senere år fået deres ægtefæller og børn med i ordningen. Sundhedsforsikringen benyttes typisk af de ansatte og deres familier til en operation (54% ) på et privathospital, psykolog/Psykiater (13,2%) og fysioterapi/kiropraktor (24,8 %).
På www.sundhedsforsikringer.dk er der lavet et overblik over, hvad en sundhedsforsikring typisk dækker og koster)
Man kan også få et tilbud fra 10 forskellige forsikringsselskaber – og priserne er ifølge hjemmesiden på mellem 1630 og 2630 kroner om året. Husk at læse forsikringsbetingelserne grundigt igennem, så du er helt klar over, hvad der dækkes.
En sundhedsforsikring dækker normalt ikke:
-
sygdomme eller symptomer, der er opstået, før forsikringen er oprettet
-
sygdom/ulykke på grund af, at du dyrker professionel sport
-
kosmetiske operationer
-
alternativ behandling
-
briller eller kontaktlinser
-
tandbehandling
-
behandling af barnløshed
- følger af graviditet og fødsel.
Sundhedsministeriet har fået beregnet, at person med privat sundhedsforsikring sparer det offentlige sygehusvæsen gennemsnitligt 385 kr. om året i forhold til en person, der ikke har nogen sundhedsforsikring.
De private hospitaler har analyseret, hvem det egentlig er, som tegner en sundhedsforsikring. Læs mere om dette her .
Sygesikringen Danmark (en forening) spiller på området en vigtig rolle som supplement til forsikringsbranchens forskellige tilbud. Sygesikringen Danmark har over 2 millioner danskere forsikret. Her kan man i dag ud - over de basale tilskud - få tilskud til operationer på privathospitaler, men sjældent hele opholdet . Den mest omfattende dækning findes i gruppe 2 eller en udvidet operationsdækning.
2. Ventetiden bliver for lang - det udvidede fri sygehusvalg
Det udvidede fri sygehusvalg åbner i nogle tilfælde op for, at man kan vælge godkendt private specialsygehus og få behandling dér på det offentliges regning - enten herhjemme eller i udlandet.
Det kan være når ventegarantien på den pågældende behandling udløber, uden at der er offentligt tilbud, eller når et sygehus ikke kan fastslå, hvad du fejler inden for de 30 dage (udredningsgarantien). Her vil patienten få ret til at blive henvist til et privat sygehus eller en klinik - og der få behandling på det offentliges regning. Læs mere om frit og udvidet sygehusvalg.
Det er sygehuset, der undersøger om betingelserne for omvisitering til et privat behandlingssted er opfyldt, og som sender henvisningsblanket til det private behandlingssted, som patienten har valgt. Det er en betingelse, at der er indgået aftale mellem det private hospital eller den private klinik og Danske Regioner om den undersøgelse eller behandling, som du skal have foretaget. Man kan finde aftalerne her: Find behandlingssteder ved udvidet frit sygehusvalg
Ventetiden på behandling på det private hospital eller den private klinik må ikke være længere end ventetiden på regionens hospitaler eller på regionens samarbejdssygehuse.
Skal man henvises via det udvidede fri sygehusvalg, kan det kun blive til et privat sygehus, som din hjemmeregion har lavet en samarbejdsaftale med.
En opdateret liste over, hvem Regionerne pt. har aftaler med, findes på www.sygehusvalg.dk Regionerne har desuden indgået en behandlingsaftaler med hospitaler og klinikker i Tyskland, Norge og Sverige.
Uanset de generelle regler om henvisning til private hospitaler er der et økonomisk loft over adgangen til behandling på de private specialsygehuse m.fl.. Der afstikkes hvert år en økonomisk ramme af Sundhedsministeren.
Vil du være sikker på, hvad der gælder i din region, kan du spørge en af de patientvejledere , der står til rådighed på de offentlige sygehuse eller regionernes patientkontorer.
Man kan også opsøge private patientrådgivere: Det kan man læse mere om her
Følgende operationer betaler staten dog aldrig privathospitaler for at lave på statens regning:
-
organtransplantation
-
sterilisation
-
fertilitetsbehandling/refertilisationsbehandling,
-
kosmetisk behandling
- kønsskifteoperation.
3. Privat behandling for egen lomme
I stadig flere tilfælde vælger danskere helt at styre udenom det offentlige sundhedssystem, på trods af det udvidede fri sygehusvalg og behandlings – og ventetidsgarantier.
Tager man selv initiativet til at få behandling på et privathospital eller i udlandet (uden at det danske sundhedsvæsen er involveret), må man som udgangspunkt selv betale eller låne penge til behandlingen. Når man låner gælder det om at læse betingelserne med småt især hos ”kviklån”selskaberne. Renten på sådanne lån kan være skyhøje.
Der kan være flere situationer, hvor man som patient kan have en interesse i ”fravælge” det offentlige sundhedssystem og gå direkte til et privat alternativ, evt. i udlandet. Men man skal være klar over, at får man en operation i udlandet, og det går galt - er det udlandets læger/hospital, som skal afhjælpe fejlen og eventuelt yde erstatning, hvis du lider et tab på grund af fejlen begået af den udlandske læge. Der kan altså ikke opnås erstatning hos Patientforsikringen i Danmark i disse tilfælde.
Dog kan de danske sygehuse ikke afvise en dansk person, hvis liv / sundhed er i fare, og det er uanset, hvordan dette er sket. Det vil sige, i teorien kan man godt få hjælp efter en fejloperation i udlandet, hvis det betyder, at du befinder dig i en sundhedsfarlig tilstand. Kosmetiske operationer er her undtaget.
Det kan især blive relevant at overveje private alternativer, når man ønsker følgende behandlinger, hvor ventetidsgarantien ikke gælder:
-
eksperimentel eller alternativ behandling (kræftområdet især)
-
fertilitetsbehandling
-
alvorlige organsygdomme
-
kosmetisk behandling
-
kønsskifteoperation
-
ophold på rekonvalescenthjem
-
psykiatrisk behandling
-
sterilisation
”Second opinion”
Folk med livstruende sygdomme, som ikke kan behandles i det offentlige sygehusvæsen, har ret til at få vurderet, om de kan få en såkaldt ”eksperimentel behandling” i udlandet eller på private sygehuse herhjemme som en slags sidste chance. Ved ”eksperimentel” forstår lægerne herhjemme en behandling, der ikke er prøvet eller dokumenteret efter danske forhold. Formålet er, at patienter med livstruende sygdomme kan få en sidste chance for at få vurderet, om der findes andre muligheder for behandling, end dem det danske system kan tilbyde. Patienten eller de pårørende skal henvende sig på den sygehusafdeling, patienten er behandlet på. Her vil man spørge hos Sundhedsstyrelsens særlige panel om den ønskede behandling kan accepteres. Det er kræftlægerne hos Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til, om patienten få en alternativ second opinion-behandling i udlandet for det offentliges regning. Læs mere i pjecen Second opinion, Rådgivningsordning ved livstruende sygdom.