Annonce

Medicin der skader i solen

Bivirkninger i solen

Noget medicin og naturmedicin har den uheldige bivirkning, at det kan skade, hvis man opholder sig i solen, mens man bruger det. Både behandling med tabletter, der optages i hele kroppen, og visse cremer kan give kedelige bivirkninger som for eksempel hududslæt. Fænomenet kaldes for lys-overfølsomhed, eller fotosensibilisering, og gør det nødvendigt at beskytte sig med tøj, hat eller en god solcreme, når man skal i solen.

Mange mennesker ved, at planten bjørneklo kan give udslæt på huden, hvis man rører ved den. Udslættet opstår, fordi planten indeholder en saft, der bliver giftig, når solen skinner på det berørte hudområde. De færreste er dog klar over, at den samme mystiske bivirkning kan optræde ved brug af helt almindeligt medicin eller naturmedicin.

Desværre findes der ingen tilgængelige oplysninger om hvor mange mennesker, der rent faktisk oplever øget lysfølsomhed. Måske er problemet rent hypotetisk, eller måske er der mange, som har hudproblemer, der faktisk skyldes deres medicin. Det er i hvert fald noget, man bør have for øje, når man bruger et fotosensibiliserende lægemiddel.

Overfølsomhed for lys

Der findes to typer reaktioner, der giver lys-overfølsomhed og fotosensibilisering. Lægerne beskriver reaktionen som fototoksisk reaktion eller som fotoallergisk reaktion.

Fototoksisk reaktion opstår, når medicinen bliver aktiveret ved eksponering for sollys. Reaktionen kommer på det sted, hvor sollyset rammer, og der kan udvikles blærer, eksem eller skoldning på det lokale område.

Fotoallergisk reaktion sker, når sollyset og medicinen reagerer sammen, hvor eksponering ændrer strukturen af stoffet, så det er set af kroppens immunsystem som en invaderende fjende (antigen). Det kan vise sig i hududslæt, der breder sig over hele kroppen.

Bivirkningerne skyldes de nedbrydningsprodukter, der dannes fra medicinen, når huden udsættes for sollys.

De stoffer, der bliver dannet, kan ødelægge sundt væv, og derfor kan medicin, som giver lysoverfølsomhed, betyde, at man får udslæt, solskoldning, små væskeholdige blærer på huden og eventuelt kan huden skifte farve (pigmentforandringer). Noget medicin kan desuden give skader på øjnene, hvis de bliver udsat for sollyset.

Det er hovedsageligt de lange UV-A stråler, der kan give reaktionerne i huden. UV-A stråler findes både i sollys og i lyset fra et solarium, og strålerne bliver ikke stoppet af vinduesglas. En bilrude er derfor ikke nok til at beskytte mod lysoverfølsomhed.

Hvilken medicin kan give lysoverfølsomhed?

Både medicin, der tages som tabletter, og medicin, der påsmøres som en creme eller gel, kan have fotosensibiliserende bivirkninger. Her nævnes nogle af de medicingrupper og eksempel på tilhørende indholdsstoffer, der kan give overfølsomhed over for lys.

  • Næsten alt medicin, der i dag bruges til at forebygge malaria, inklusiv kinin, klorokin og meflokin, har vist sig at kunne have nogle ubehagelige bivirkninger i form af hududslæt og rødme efter ophold i lande med stærkt sollys. Personer, der bor og lever i lande med malaria, og derfor må være i langtidsbehandling med denne medicin, kan få problemer med misfarvninger af nethinden, der kan medføre skader i øjnene og nedsat syn.
  • Medicin mod betændelse og infektion, for eksempel tetracykliner, sulfonamider og quinoloner, kan give lysoverfølsomhed. Det er en stor gruppe, og der findes en hel del receptpligtige antibiotika, der indeholder et virksomt stof fra disse grupper af indholdsstoffer.
  • Medicin til behandling af akne, isotretionin, kan give hududslæt, hvis huden udsættes for stærkt sollys. Mange unge bruger denne type medicin, og skal helst anvende en solcreme med solfaktor på mindst 15.
  • Vanddrivende medicin, thiazider, kan give lys-overfølsomhed. Mange mennesker, især ældre, bruger dagligt denne type medicin for at hjælpe med udskillelse af vand.
  • Noget medicin mod hjerterytmeforstyrrelser med stoffet amiodaron kan også give den samme lysoverfølsomhed.
  • Medicin mod forhøjet blodtryk under gruppen calciumantagonister med indholdsstofferne amlodipin, felodipin, nifedipin, gruppen loop-diuretikum med furosemid og gruppen ACE-hæmmere med indholdsstofferne captopril, ramipril, enalapril og så videre kan give hududslæt og allergiske reaktioner som bivirkning.
  • Første generation antipsykotika, der bruges til behandling af visse psykiske lidelser, med indholdsstofferne risperidon og olanzapin kan give hududslæt.
  • Antidepressiv medicin inden for gruppen SSRI (Serotoningenoptagshæmmer), der bruges mod angst og depression, kan også give lysoverfølsomhed og hududslæt som bivirkning. Eksempel på gruppens indholdsstoffer er levomepromazin, sertralin og citalopram.
  • Nogle smertestillende indholdsstoffer som ibuprofen og anti-inflamatoriske middel som sulfasalazin, der bruges mod smerter, gigt, ømme led og andet, kan give lysoverfølsomhed.

Det bedste, du kan gøre, er at tjekke indlægssedlen i din medicin eller spørge på apoteket, om din medicin kan være skadelig i solen.

Naturmedicin med perikon

Naturmedicin med perikon i større doser eller over en længere periode kan også have lysoverfølsomhed som bivirkning. Man advarer derfor på pakningen om, at der kan forekomme lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden, især hos personer med lys hud. Visse urteteer indeholder også perikon og kan derfor tænkes at virke på den samme måde.

En halv time kan være nok

Om huden påvirkes af lyset, mens man er i behandling med fotosensibiliserende medicin, afhænger af flere ting. Både hudtypen, dosis af medicinen og den tid, man bruger i solen, har betydning. Hvis huden er mørk og behåret, betyder lyspåvirkningen mindre, end hvis hudtypen er lys og hårløs. Det er svært at sige, hvor høj eller lav en dosis skal være for at undgå bivirkninger, men det har vist sig, at en høj dosis kan give flere bivirkninger end en lav. Med hensyn til den tid, man bruger i solen, kan der ske en påvirkning af huden allerede efter en halv til en hel time.

Skaderne, som kan komme ved brug af fotosensibiliserende medicin, kan opstå indenfor et par døgn eller ned til et par timer. De kan forsvinde igen forholdsvist hurtigt, men kan også blive kroniske. Alvorlige hudreaktioner som følge af lysoverfølsomhed kan medføre hudkræft.

Solcreme og tøj beskytter

Det er heldigvis muligt at beskytte sig mod bivirkningerne fra medicin, som kan give lysoverfølsomhed. Det er derfor kun sjældent nødvendigt at stoppe en behandling på grund af den lysoverfølsomhed, som huden påføres. En god solcreme med både UV-A og UV-B filter bør kunne stoppe alle de stråler, der kan forvolde skade i kroppen, mens man er i behandling med medicin. Desuden kan hat, solbriller og tøj, som for eksempel en langærmet skjorte, forhindre at man udvikler hudreaktioner.

Når bivirkningen er ønsket

Nogle gange kan man positivt udnytte den bivirkning, som medicin, der giver lysoverfølsomhed, kan medføre. Det gælder for eksempel ved fototerapi, behandling af hudsygdommen psoriasis (PUVA-terapi), hvor man i visse tilfælde bruger virkningen af stoffet psoralen ved behandlingen. Patienterne skal dog bære beskyttelsesbriller under behandlingen, da lyset ellers kan forvolde skader i øjnene.

Parfumer, indholdsstoffer og konserveringsmidler

Problemet med lysoverfølsomhed begrænser sig ikke til saften fra bjørneklo, medicin og naturmedicin. Nogle parfumer, for eksempel muskus-duften, kan også give lysoverfølsomhed. Det samme gælder indholdsstoffer som flere af de konserveringsmidler, der findes i cremer samt visse farvestoffer. Og mens hullet i ozonlaget formodentlig bliver større og større, er det er nok ikke et problem, der bliver mindre med tiden. Vi kan kun tage vores forholdsregler og beskytte os.

Læs mere om SOL

Sidst opdateret: 29.04.2021

Annonce