Undersøgelser og diagnosticering af impotens

Impotens er en almindelig tilstand. Faktisk synes cirka 1/3 af mænd i 40-års alderen, at deres rejsningsevne er utilstrækkelig, selv om de fleste godt kan fungere alligevel. I 70-års-alderen finder 2/3 af alle mænd, at rejsningsevnen er for svag.

Hvad er årsagen til impotens?

Ligesom årsagen til de fleste andre sygdomme også er ukendt (f. eks. kræft, stofskiftesygdomme, leddegigt osv.), så er det også helt typisk for rejsningsproblemer, at man ofte ikke finder den konkrete årsag. Heldigvis er heller ikke nødvendigt, at man kender årsagen, for at man kan få behandling. Når man alligevel leder efter årsagen, er det, fordi rejsningsproblemer kan være det første symptom på andre sygdomme, som kan/skal behandles.

Åreforkalkning

Den hyppigste årsag til rejsningsproblemer er begyndende åreforkalkning , hvor pulsårerne bliver stive og forsnævrede. Når pulsårerne bliver stive, så bliver det også vanskeligt at forøge blodtilstrømningen til penis, når rejsningen skal etableres. Det gør, at det tager længere tid at opnå rejsning, ligesom rejsningen bliver lidt svagere samt falde for hurtigt igen. I begyndelsen oplever man måske, at samlejet må afbrydes en gang imellem, fordi rejsningen er lidt for slap. Senere i forløbet sker det så oftere og oftere, at man ikke kan få rejsning, eller at den falder for hurtigt. Når åreforkalkning er årsagen til rejsningsproblemet, så oplever man typisk, at rejsningsevnen blot er nedsat, og det er kun sjældent, at man mister man evnen totalt.

Utæthed i svulmelegemet

Mange tror, at nedsat rejsningsevne kan skyldes ”utætheder” i svulmelegemerne, der gør, at blodet ikke kan holdes tilbage i penis. Utætheder ses dog kun i meget få tilfælde, som for eksempel efter brud på svulmelegemerne (penisfraktur).

Operation i bækkenet

En operation i bækkenet, såsom fjernelse af prostata, blære eller endetarm medfører ofte et totalt tab af rejsningsevne. Totalt tab betyder, at penis altid er helt slap - også selv om den bliver stimuleret seksuelt.

Nervesygdomme

Ved sygdomme i nervesystemet kan man miste kontrollen over rejsningen. Det kan blandt andet ske ved sklerose og efter diskusprolaps eller andre skader på ryggen - for eksempel brud på rygsøjlen. Ved nerveskader vil problemet typisk vise sig ved, at man godt kan opnå en god rejsning, men man mister evnen til at vedligeholde den.

Hormonelle forhold

For at kunne få rejsning og bevare den, så kræver det, at man har et normalt niveau af testosteron . Testosteron er helt nødvendigt for, at man kan have normal rejsningsevne. Hvis man mangler testosteron vil man typisk opleve nedsat seksuel lyst, som så vil besværliggøre rejsning. Hvis lægen har mistanke om, at testosteronmangel kan være årsagen til rejsningsproblemet, så vil han typisk måle indholdet af testosteron i blodet.

Livsstil

Livsstilen kan have ret stor betydning for ens seksuelle funktion. De typiske faktorer, der påvirker rejsningsevnen er rygning og overvægt.

Tobaksrygning fremmer åreforkalkning, og efter for eksempel 20 års forbrug afcirka 20 cigaretter dagligt vil de første skader melde sig hos nogle i form af eksempelvis forhøjet blodtryk eller rejsningsproblemer.

Overvægt kan være et problem, idet fedtvæv omsætter testosteron til det kvindelige kønshormon østrogen. Et forhøjet niveau af østrogener hos mænd vil typisk viser sig ved, at testiklerne bliver mindre, man kan udvikle bryster, og sædkvaliteten kan tage skade. Overvægt kan altså føre til nedsat testosteron og dermed rejsningsproblemer. Desuden øger overvægt også risikoen for kolesterolsygdom, sukkersyge og dermed åreforkalkning, hvilket yderligere kan skade rejsningsevnen.

I en del tilfælde lykkes det ikke at fastslå en bagvedliggende årsag til et rejsningsproblem, men man antager, at begyndende åreforkalkning her er den reelle forklaring i de fleste tilfælde.

Det skal altid erindres, at nedsat rejsningsevne ikke kan normaliseres, men tilstanden kan stort set altid behandles, så man kan gennemføre samleje. Det er alligevel vigtigt at undgå, at tilstanden forværres, fordi de fleste lettere tilfælde kan behandles med medicin. Hvis for eksempel åreforkalkningen forværres, så vil medicinen ikke længere virke, og så er man henvist til at få indopereret en erektionsprotese, hvis evnen til samleje skal genetableres.

Undersøgelser hos den praktiserende læge

Når en mand møder op hos lægen med rejsningsproblemer, så er det lægens opgave som det første at foretage ganske få undersøgelser for at udelukke hjertekarsygdom. Lægen undersøger derfor for sukkersyge, forhøjet blodtryk og kolesterolsygdom0. Der sker ved, at man får målt blodtryk, blodsukker og kolesteroltal. Hvis der er nedsat seksuel lyst, skal testosteron-værdien også måles. Desuden skal lægen vide, om du tidligere har fået behandling for hjertekarsygdom, specielt om der er/har været problemer med hjertet.

Visse typer af medicin – specielt psykofarmaka og blodtryksmedicin - kan give nedsat rejsningsevne og nedsat seksuel lyst, og her kan man forsøge at ændre præparater, så rejsningsevnen og lysten bliver forbedret.

Yngre mænd (under 40 år) med nedsat rejsningsevne og mænd, hvor nedsat rejsningsevnen ikke afhjælpes med piller eller sprøjter i penis, henviser man til undersøgelse på specialafdeling, for at undersøge problemet nærmere.

Efter ovennævnte forundersøgelser kan behandling indledes, primært med de såkaldte PDE5-hæmmer-præparater (sildenafil, tadalafil eller vardenafil). Din egen læge kan forestå behandlingen af de fleste tilfælde af rejsningsproblemer, og behandlingen vil typsik være ens uanset årsagen til problemet. Læs mere om medicinsk behandling af impotens.

Undersøgelser hos speciallægen

Tidligere har man anvendt forskellige specielle undersøgelser, blandt andet nerveledningsmålinger, penisblodtryksmåling og ultralydsundersøgelse af penis' pulsårer. Men hvis tilstanden er velbelyst og egen læge har foretaget de relevante undersøgelser, så er det sjældent nødvendigt med yderligere undersøgelser hos speciallæge, fordi behandlingen (link til behandling) alligevel vil være den samme.

Hvornår er der tale om et klinisk problem?

Man må selv afgøre, hvornår man opfatter nedsat rejsningsevne som et problem. De fleste mænd vil opleve lejlighedsvist svigt af rejsningsevnen, og mange mænd kan have gavn af at forsøge medicinsk behandling for at afklare, hvor god effekten er. På den måde kan man lettere tage stilling til, om der er et reelt behov for medicin, eller om problemet kan afhjælpes på andre måder - for eksempel med terapeutisk behandling. Nogle vil også føle sig mere sikre, hvis de ved, at de har en effektiv pille liggende i skuffen, og andre vil selv finde ud af at bruge en pille lejlighedsvist.

Læs mere

Sidst opdateret: 25.06.2014