Brevkasse

Spørgsmål   Rygestop

Spørgsmål: Bliver man afhængig af nikotintyggegummi?

Jeg er 29 år og kvittede røgen for ni uger siden (efter 10 år med et forbrug på minumum 20 cigaretter om dagen) - og er naturligvis glad for det!

Siden rygestoppet har jeg brugt nikotin-tyggegummi, sådan en 10-15 stykker om dagen. Det betyder, at jeg rent faktisk ikke føler trang til at ryge, dejligt! Jeg ønsker dog ikke at vedblive med at bruge nikotin-tyggegummi (og heller ikke andre nikotin-produkter for den sags skyld). Skal jeg trappe ned langsomt, tage en "kold tyrker" eller noget helt tredje?

Det bliver flere steder talt om at man kan "blive afhængig" af nikotin-produkter (som for eksempel tyggegummi). Men for ex-rygere er det vel selve rygningen, der er årsag til afhængigheden af nikotin? Jeg er forvirret på et højere plan.

Måske kan Netdoktor give et godt råd, som andre i den samme situation som mig også kan have glæde af?

Svar:

Kære spørger

Først tillykke med rygestoppet. Du ville have haft en 50 procents risiko for at dø af en rygerelateret sygdom 16 år 'før tiden', hvis du havde fortsat rygningen. I Sammenligning hermed må det betragtes som ufarligt at tage nikotinprodukter. Det er tjæren i cigaretterne, som er farlig ikke nikotinen. Men jeg forstår godt, at du er ked af at skulle tygge så mange nikotintyggegummier om dagen - og det er jo heller ikke helt gratis. Men jeg tror, at det er for tidligt at holde op. De fleste erfaringer siger, at man skal tage nikotinprodukter i 3 måneder. Herefter kan de fleste holde op - tage en kold tyrker, men hvis du tror det er bedre for dig, er der ikke noget i vejen for, at du kan lave en aftrapning med et tyggegummi om dagen til ophør.

Der findes nikotinplastre til aftrapning så hvorfor ikke også lave aftrapning med tyggegummi. Der er dog ingen videnskabelige undersøgelser som viser, om det er bedre end at holde op i et hug. Ca. 10-20 procent af alle rygere som holder op med hjælp fra nikotinprodukter bliver afhængige af dem og fortsætter i lang tid. En mulighed for at holde op kunne være at tage en kur med lægemidler Zyban - men det er ikke undersøgt videnskabeligt, om det hjælper i denne situation. Man ved at zyban er ligeså godt som nikotinprodukterne til at holde op med at ryge, og at der ikke er nogen som bliver afhængige af zyban. Zyban kan kun fås på recept.

Men hold nu fast i dit rygestop.

Med venlig hilsen

Martin Døssing, Overlæge dr.med.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Er ”light”-cigaretter lige så farlige?

2025-03-8 | 00:00

Rygning eller sund livsstil?

2019-09-9 | 14:58

Et det farligt at ryge en lille smule?

2018-02-19 | 22:19

Er der forskel på, om man ryger 5 eller 20 cigaretter om dagen?

2004-05-1 | 00:00

Jeg er gravid. Påvirker nikotinplaster også mit foster?

2004-02-6 | 00:00

Min teenagedatter er begyndt at ryge - hjælp

2004-01-19 | 00:00

Ingen abstinenser ved rygestop efter 30 års rygning - hvorfor?

2003-11-8 | 00:00

Bliver man afhængig af nikotintyggegummi?

2003-10-22 | 00:00

Hvordan påvirkes en ikke-ryger af at være i et røgfyldt lokale adskillige timer om ugen?

2003-10-10 | 00:00

Cigarettrang hver gang jeg drikker alkohol - hvorfor?

2003-10-2 | 00:00

Min far kan ikke sove. Skal han begynde at ryge igen?

2003-07-15 | 00:00

Øgede angstsymptomer ved rygestop - er de blivende eller forbigående?

2003-03-27 | 00:00

Mit tandkød bløder, og min tandlæge siger, at det er fordi, jeg er holdt op med at ryge.

2001-09-29 | 00:00

Hvor farligt er tyggetobak sammenlignet med almindelig rygning?

2001-01-8 | 00:00

Jeg er holdt op med at ryge og er blevet svimmel - hvorfor?

2000-06-13 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.