Jeg forsøger at finde nogle oplysninger, som jeg kan bruge i forbindelse med, at min far er holdt op med at ryge. Han har forsøgt flere gange, og det er også lykkedes i længere perioder. Denne gang har han holdt i tre måneder, men han kan ikke sove, og når jeg skriver ikke sove, så sover han ikke.
Han mener selv, han har sovet 20 timer på tre måneder, og det kan hans krop ikke klare mere. Lægen har givet ham sovepiller, som heller ikke virker på ham.
I 1972 fik han en hjerneblødning netop i det område, hvor sovecentret sidder, og i de efterfølgende 12 år tog han sovemedicin. Han taber sig for tiden og kroppen sitrer og er meget træt. Jeg har sagt : Begynd at ryge igen, men han vil ikke give op endnu - hvis han kan få hjælp til at sove.
Ved I hvor, man kan få hjælp, råd og vejledning?