Kære spørger
Først og fremmest tillykke med, at du er blevet røgfri.
Der er desværre nogle rygere, som efter et ophør får øget angst og/eller depressivt lignende symptomer i lighed med det, du beskriver. I langt de fleste tilfælde er der tale om et forbigående fænomen. Så sagt med andre ord har du sandsynligvis tiden med dig. Det er umuligt at sige præcist, hvor længe det vil tage, dog har jeg aldrig hørt om nogen, hvor det ikke var gået over efter højest et år, og langt de fleste føler, at de er på den anden side senest seks måneder efter rygestoppet.
I enkelte tilfælde kan rygestop udløse en ?ægte? klinisk depression, hvor man for eksempel ikke magter at klare almindelige daglige ting som at gå på arbejde eller blot stå ud af sengen. Kun ganske få udvikler en egentlig behandlingskrævende depression i forbindelse med et rygestop - men det forekommer. Er du i tvivl, må du kontakte din praktiserende læge.
Tristhed kan være en almindelig del af abstinenssymptomerne, men der kan også være andre årsager til, at man bliver ked af det. Tristheden kan ofte komme som en uventet efterreaktion, når den første stolthed og begejstring har lagt sig, og livet som eks-ryger begynder at blive hverdag. Selvom man var motiveret for at holde op og står fast ved sin beslutning, savner man alt det gode ved cigaretterne.
For mange har rygningen været en del af identiteten siden teenagerårene, og man skal pludselig lære sig selv at kende som voksen uden at ryge. Har man før brugt cigaretterne til at tackle svære situationer, for eksempel hvis man var ked af det, stresset, irriteret eller andet, kan det nu være svært at bære de samme følelser uden at kunne tage en cigaret.
Måske har man nærmest lagt låg på sine følelser ved hjælp af rygningen, og derfor skal man vænne sig til, at de opleves mere intense.
Det kan også medvirke til tristheden, når personerne omkring en har vænnet sig til rygestoppet og måske glemmer at give ros, støtte og anerkendelse. En følelse af at ingen kan sætte sig ind i ens situation ? for eksempel hvor meget man savner at ryge ? kan gøre ondt værre. Derfor er det en god idé at finde nogle enkelte mennesker, man kan snakke med i stedet for at isolere sig. I de mørke øjeblikke er det også vigtigt at huske, at det er helt normalt at blive ked af det, men at det ikke varer ved.
I stedet for at bebrejde sig selv, at man oplever et savn, kan man se på rygestoppet som en vigtig omvæltning i livet. En omvæltning der på nogen måder rummer et tab, og som det kræver tid at vænne sig til og acceptere.
Hvis man har forbundet cigaretterne med hygge, pauser og belønninger, men overhovedet ikke synes, at noget kan erstatte dem, virker fremtiden uoverkommelig. Derfor er det vigtigt at finde nye måder at være god ved sig selv, mens man gradvist lærer at omstille sig. For eksempel tage et varmt bad, spise lækker frugt, høre god musik, bruge penge på små gaver og så videre. Listens indhold afhænger af, hvem man er - det vigtige er at sørge for at skabe små daglige lyspunkter, og frem for alt undgå at være for hård ved sig selv.
Alt i alt må du se på rygestoppet som en vigtig omvæltning i livet. En omvæltning der på nogen måder rummer et tab, og som det kræver tid at vænne sig til og acceptere. Dette er også ensbetydende med en psykisk omstilling, og indtil den omstilling er blevet en realitet, kan humøret godt svinge. På lang sigt er man dog på vej mod at få et bedre humør og mere psykisk overskud. Det er vigtigt at holde fast i, at den ændring, der lige nu virker stressende, vil ?give pote? længere fremme i tiden. Det du oplever, er noget som mange andre end dig går igennem, og de kommer ud på den anden side ? ofte bliver de samtidig klogere på sig selv og livet.
Som oftest bliver rygestop kædet sammen med at kunne føre til angst og depression, men nyere forskning tyder på, at rygning måske i første omgang er med til at udløse dette. Således peger nyere amerikanske undersøgelser på, at cigaretrygning øger risikoen for angstlidelser hos unge. For eksempel er 688 unge blevet interviewet som 16-årige og som 22-årige, og her er der krydschecket for variabler som alder, køn, nervøsitet, problemer i barndommen, alkohol/stofmisbrug, samt ængstelse og depression, som allerede var tilstede i teenagerårene. Undersøgelsens resultater tyder på, at cigaretrygning øger risikoen for angstlidelser hos unge. Sagt med andre ord kan rygning, måske ved at stresse kroppen og mindske ilttilførelsen, være en udløsende faktor for angst samtidig med, at mange i en overgangsfase, hvor de afvænnes, oplever øget angst.
Et af de bedste redskaber til at kontrollere angst er vejrtrækningen. Rygning kan give en dyb og rolig vejrtrækning, når man er nervøs/urolig og tænder en smøg, men den dybe vejrtrækning kan også opnås (og med bedre resultat) uden at ryge:
Prøv at trække vejret dybt, mens du langsomt tæller til fire og mærker at luften kommer helt ned i maven, hold så vejret, mens du i samme tempo igen tæller til fire, og ånd så langsomt ud gennem næsen, mens du igen tæller til fire. Gentag øvelsen til uroen er væk eller under kontrol.
Som sagt har du måske, som så mange andre rygere, brugt cigaretterne til at regulere følelser. Røgen kan bruges til at lægge låg på nogle følelser, som vi ikke ønsker at forholde os til, for eksempel vrede, tristhed eller uro. Uden cigaretten som filter i disse situationer skal man til at lære forfra - altså takle sit følelsesliv, uden den mulighed man ellers har haft for at regulere med røgen. Dette kan tage lidt tid, hvilket måske ikke er så overraskende, når man tager i betragtning, at de fleste rygere rent faktisk ikke har voksne erfaringer i for eksempel at takle vanskelige situationer uden røgen at ty til.
Endelig vil jeg også pege på den mulighed, at du kan tale med en psykolog i dit lokalområde. Det kan ofte være en god hjælp til at takle angst og depression. Måske din læge kan give dig en henvisning, eller du kan ringe til Dansk Psykologforening på tlf.: 35 26 99 55. Her kan man sende dig en liste med godkendte terapeuter i dit lokalområde. Du kan også ringe gratis til Stop-liniens rådgivning og tale med en rådgiver om rygestop og eftervirkninger på tlf.: 80313131.
Med venlig hilsen
Torsten Sonne, cand.psych