Jeg er en ung kvinde på 24 år, som har været sammen med min kæreste i to år, hvor vi også har boet sammen. Det skal nævnes at han er to år yngre, og normalt betyder det ikke noget i vores forhold til omverden og specielt hinanden. Vi har gennem vores forhold ikke haft de store problemer, og vi elsker hinanden meget højt, og er enig om at vi vil dele vores liv sammen.
Vores "privatliv" er ikke noget at råbe højt om, for han er desværre ikke så opmærksom på mig og mine behov, jeg har tit prøvet at forklare ham at sex er vigtig i et forhold og også for mig, det kan han godt forholde sig til, men efter en uge er det glemt igen. Dette har stået på i et stykke tid, og jeg er blevet lidt frustreret over det, men håber det vil gå over, når han bliver lidt ældre. Han siger, at det ikke er fordi han ikke har lyst til at røre ved mig, men at han ofte bare er så træt, og at tidspunkterne er forkerte. Vi er sammen et par gange om ugen, men jeg få som regel kun noget ud af det en eller to gange om måneden.
Mit problem er at vi lige har været på ferie sydpå, hvor jeg mødte en mand, der var ti år ældre end mig, og vi fandt "melodien" med det samme, min kæreste fattede ikke, hvad der forgik, men jeg blev og er fuldstændig besat af denne anden mand, som jeg skal ned og besøge alene om tre uger med min kærestes "tilladelse", han synes det er en god ide at tage en uges ferie alene. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg ved godt at når jeg komme derned igen vil jeg være min kæreste utro, og det har jeg ikke lyst til. Men på den anden side føler jeg at jeg bliver nødt til at tage tilbage og fuldføre, hvad der blev startet, hvis du forstår hvad jeg mener!!! Den anden mand er vild med mig og ved hvordan tingene ser ud, men håber at jeg efter en uge vil vælge ham, hvilket jeg ikke vil, for jeg kan ikke se nogen fremtid med ham, og som før nævnt jeg elsker min kæreste. Jeg har bestilt og betalt rejsen og vil under alle omstændigheder rejse tilbage, men er det så forkert at jeg føler mig så tiltrukket af en anden mand. Jeg er meget ked af hele situationen, og har svært ved at tænke på andet, jeg spiser ikke, kan ikke koncentrere mig, og sover utrolig dårligt om natten, hvis jeg overhovedet sover. Jeg vil ikke tale med min kæreste om det, for så ved jeg at han vil flytte fra mig og slutte vores forhold, og det ville jeg overhovedet ikke kunne bære.
Jeg har talt med nogle af mine venner, og de mener det bare er noget jeg skal have ud af systemet, og så er det overstået, og jeg har jo ikke været i kirken og sige ja til evig troskab endnu, hvilket også er rigtigt, men jeg mener bare det er så ondt gjort mod min kæreste. Jeg håber at du vil hjælpe mig og give mig et par gode råd, for jeg ved ikke hvor lang tid jeg kan blive ved med at holde alt dette ud, for det strider imod alle mine holdninger og opdragelse. På forhånd tak, og tak for en god brevkasse.