Hej Karen. Jeg er en pige på 31 år, der til påske, efter eget valg flyttede fra min samlever gennem 12 år. Han er også far til mine tre drenge. Selvom jeg selv valgte og også inderst inde ved, at det er det rigtige, hvorfor har jeg det så SÅ dårligt?
Jeg har en klump i maven, hver gang jeg ser ham. Vi er stadig venner heldigvis, og har også haft sex efter fraflytningen, men nu hvor jeg kan mærke, at han er ved at interessere sig for en anden, er det ikke sjovt længere!! Men jeg vil jo heller ikke selv have ham, hvorfor reagerer jeg så sådan?
Hvordan lærer man at være alene også om aftenen, weekenderne og så videre. Hvordan lærer jeg at styre min til tider skrappe tunge, der ikke altid er lige sød, når jeg er jaloux? Hvor kan man få hjælp, nogle gange tror, jeg at jeg er ved at blive skør af at tænke.
Hvis jeg ikke havde haft mine børn tog jeg strikken, det er så forfærdeligt det her.