Hej Birgitte,
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har fundet den mand, jeg gerne vil dele mit liv sammen med. Vi har det meget godt sammen, når vi er sammen. Problemet er bare, at han er 31 år og bor stadig hjemme hos sin mor. Det har han altid gjort. Hans mors omsorg og de huslige forpligtelser giver hun ham, så han har sin frihed til at dyrke sine interesser.
Jeg tror, at han har meget svært ved at give slip på sin mor og omvendt. Hun er hjemmegående. Ofte prioriterer han sin mor frem for sin kæreste. Jeg tror, at han har dårlig samvittighed, hvis han forlader hende for meget.
Hans far er udearbejdende, og er først hjemme om aften hver dag. Vi har snakket meget om det, hvor han siger, at han har givet slip, men han kan godt lide at bo hjemme. Han føler, at han også er der meget for mig, men vi ser hinanden 1 gang om ugen og nogen gange går der 14 dage. Det er da ikke helt normalt. Det er ved at blive et stort problem for mig, fordi jeg snart ikke ved, hvordan jeg skal takle situationen. Han kan jo ikke selv se det fra min side. Og jeg har ikke lyst til at miste ham. Men det er svært at være hans kæreste, når han ikke er der for mig. Han siger ofte, at vi snart skal flytte sammen osv. Men når så alvoren kommer står han af.
Ved du hvordan man kommer gennem/takler sådan et moder-søn forhold på en positiv måde?
Tror du, at der virkelig er en moderbinding, de ikke selv vil erkende?
Skal man satse på sådan et forhold?
Med venlig hilsen
Den snart utålmodige kæreste