Så er det sket igen - jeg er endnu engang blevet single.
Jeg er en pige på 25 år, sund, rask og velfungerende mener jeg selv, men jeg føler, jeg kører rundt i en ond cirkel. Hver gang jeg starter et nyt forhold med en mand, ender det med, at han ikke er klar til at binde sig eller er bange for et fast forhold af den ene eller anden grund.
Jeg føler ikke selv, jeg lægger for meget pres på ham (ikke denne gang i hvert fald), hvor vi har haft det meget frit - det vil sige ses en gang eller to om ugen. Jeg er heller ikke en dominerende type, der vil styre alt, nok snarere den der føjer sig og finder sig i lidt for meget måske. Alligevel mislykkes det for mig hver gang, hvor overbærende og hensynstagende jeg end er.
Jeg føler mig ubrugelig, mislykket og intet værd. Min baggrund er en kernefamilie med en tre år ældre søster, men med forældre, der i perioder har været meget fraværende. Men jeg føler selv, jeg har haft en rolig og god barndom. Nu går jeg på universitetet på 4. år, og det går godt. Jeg har fine venner og et godt socialt liv, så jeg kan ikke forstå hvor det går galt!?
Mine veninder siger, at det er min egen skyld, jeg finder jo altid de forkerte mænd. På trods af at de mænd jeg har mødt, har været meget forskellige, kan jeg godt se noget rigtigt i det, de siger. Det er sikkert ikke tilfældigt, at det sker HVER gang, at mine kærester får kolde fødder. Jeg er måske dårlig til at sortere fra.
Jeg er meget ked af det, og kan ikke forstå hvad det er, jeg gør galt, eller hvad der går galt. Jeg håber I vil tage jer tid til at hjælpe mig, hvis I kan, det vil jeg være meget taknemmelig for.