Kære Netdoktor,
Jeg er en ung mand på 20 år, som lige har mødt den mest perfekte pige for mig her for 4. dage siden, hvor vi for alvor begyndte at komme sammen. I denne periode har vi faktisk været sammen hverdag og sovet sammen (ikke sex), og vi kan virkligt godt lide hinanden.
Problemet ligger i, at jeg syntes jeg er ved at blive kuldret. Jeg spiser ikke, jeg har meget svært ved at sove, og har konstant lidt frygt for at hun vil slå op med mig, selv om hun ikke viser tegn på det, tvært i mod. Men af en eller anden grund er jeg konstant urolig, og har det ikke alt for godt til tider. Når jeg ikke er sammen med hende, begynder alt hvad jeg plejer at fordrive tiden med som computer, tv, sport osv. at blive decideret meningsløst. Jeg kan bedst beskrive det som om at det bliver gråt og uinteressant, hvad der er meget underligt, da jeg ellers plejer at bruge en del tid på det. Jeg har næsten lyst til at sammenligne det med, at hun er mine stoffer, og når de ikke er der, bliver hverdagen meget trist.
Jeg er meget forvirret og er ikke sikker på om det er sundt psykisk og fysisk, både for mig og min omverden. Hvad går der galt og hvad kan hjælpe? Jeg vil for alt i verden ikke miste hende, hun er pt. en af de ting der betyder absolut mest for mig i øjeblikket.
Venligt Hilsen P.