Kære Netdoktor
Efter at have lavet en mængde research på emnet jalousi, både her og på andre sider, har det stadig ikke været mulig for mig at finde en artikel som har været fyldestgørende i forhold til mine problemstillinger. Da jeg som 16-årig fik min første længerevarende kæreste, fik jeg meget hurtigt en følelse af jalousi, vrede, bebrejdelse etc., i forhold til hendes fortid og nuværende opførsel. Sidenhen har jeg været igennem et par forhold, som alle har endt i kaos pga. mine tanker/ pigernes modstand og mangel på forståelse overfor mig. Pt er jeg sammen med en vidunderlig pige, som min fornuft og forstand har 100% tillid til. Desværre er det tilsyneladende bare ikke nok. Vi har været sammen i 1,5 år nu, og jeg kan mærke at der er sket en positiv udvikling i mig, men jeg er stadig meget jaloux, bebrejdende, dominerende, egoistisk.
Når jeg læser artikler om dette emne, opelever jeg at deres forklaringer virker for svage i forhold til de følelser jeg oplever. Jeg kan sagtens genkende mange af de følelser som personerne beskriver, men for mig er det mere end det. Jeg er et meget analyserende menneske, og har brugt utallige timer på at finde en grund for hvad der sker indeni mig. Desværre har dette nok haft en negativ effekt da jeg generelt har analyseret alting og har fundet flere argumenter for hvorfor at jeg egentlig har grund til at være jaloux. F.eks. kan jeg ikke udstå nedringede trøjer, løse trøjer som giver mulighed for at man kan se bryst når pigen bukker sig eller sidder forkert, samt korte nederdele.
Der er selvfølgelig i sidste ende en frygt for at miste hende jeg elsker, men først og fremmest vil jeg ikke have det, fordi jeg ved at andre fyre kigger. Hvis de ser for meget er der en chance for at de snakker om det med andre fyre, og de kan måske i situationen føle en fysisk tiltrækning/seksuel opstemmelse, hvilket er det jeg er imod. Et andet eksempel er, at jeg er panisk omkring muligheden for hvis andre fyrer rører min kæreste på brysterne eller røven, og har svært ved at ignorere det hvis det er sket. Dette har ført til nogle voldsomme overreaktioner, hvor fyre har overtrådt mine grænser. Jeg er meget påvirket af hele situationen og dens varighed. De sidste 7-8 år har jeg kun haft få perioder hvor jeg ikke har haft disse tanker og problemer. Efter al den tid har jeg svært ved at finde hoved og hale i hvad der er rigtigt og forkert. Hvor går grænserne? Når jeg hører svar på andre mails tænker jeg altid, at det jo er indlysende at man skal fokusere på det man selv laver, man skal stole på sin kæreste, og at man skal fortælle dem hvordan man har det. Men nu skal der gøres noget ved det, da det er utroligt opslidende og tager meget fokus væk fra f.eks. mit studie. Jeg har tænkt mig at fokusere meget at løse problemet den kommende tid, ved hjælp af diverse råd og eksperter, hvoraf dette brev er en del af forløbet. Jeg håber på at få nogle gode råd og evt en vurdering af om det jeg oplever er en stærk form for jalousi, som jeg selv har gjort til mere end det er, eller om der ligger mere bag?
Med venlig hilsen en spørger