Svar:
Jeg kan se at du, uden resultat, har talt med din kæreste om, at han gør forskel på børnene. Det er ikke godt for nogen af Jer, og specielt din lille pige på 3½ år kan jo ikke forsvare sig og du selv er komnet i klemme mellem hende og din kæreste. Det er en fejltagelse at tro, at voksne altid elsker alle børn, fordi de er børn. Vi har alle sammen anti- og sympati overfor andre mennesker, om det er voksne eller børn. Din kæreste finder din datter irriterende og det er hun måske også, men det er ikke sikkert, at du som mor kan se det. Hvis det bliver ved, må I måske for en periode blive weekend kærester, så din datter og din kæreste ikke ser hinanden hver dag; kan faderen til din datter ikke træde til og tage sig af hende i lidt længere perioder, end han gør nu?
Hvis dette bliver ved, vil du antagelig gå din vej og tage begge børn med dig og selvom I har fælles forældremyndighed og din kæreste søger om samkvemsret med jeres dreng, så vil han og drengens forhold blive helt anderledes end nu, hvor han ser sin dreng dagligt. Det ser ud til, at din kæreste er glad for dig, men det kan jo også være, at han er bange for at miste sin dreng, og at det er derfor, han "kommer kravlende", som du skriver.
Det kunne være, at I skal forsøge at lave en aftale, du og din kæreste, hvor det er dig, og dig alene, som sætter grænser for din datter og at han blander sig udenom. Hun er antagelig lige nu i trodsalderen. Når hun bliver et års tid ældre kan det være, at hun bliver mere medgørlig, netop, hvis du tager dig tid til hende, og din mand tager sig mere af drengen. Hun kan jo også vare jaloux, hvad der ikke ville være så mærkeligt, hvis hun får " skideballerne ", som du skriver. Hun er en lille pige og kan ikke altid forstå, hvis hun har gjort noget forkert.
Venlig hilsen
Karen Zimsen