Jeg er en kvinde på 38 år og har store problemer, som jeg behøver hjælp for at komme ud af.
Min samlever slår mig ret meget, når tingene ikke passer ham. Jeg har en god uddannelse fra universitetet her i landet, som jeg gør god nytte af i mit nuværende arbejde. Min samlever, som er 41 år, læser på andet år til socialrådgiver. Da han ikke er indstillet på det, har vi ikke fælles økonomi. Han nøjes med at sætte 500 kr. ind på min budgetkonto. Alene til husleje og el betaler jeg over 5.000 kr, pr. måned. Derudover skal der også betales telefonregninger m.m.
Nu her var det femte gang, han fik sat næverne på mig, og det smerter mig hvergang så meget. Jeg har en datter på 14 år, som for tiden opholder sig oppe hos mine forældre i en lille by i Diskobugten. Min samlever er ikke far til hende, og hun er heller ikke tryg ved ham længere, fordi han også lader sine frustrationer gå ud over hende.
Nu efter alt dette syens jeg at jeg ligesom kan se et mønster i hans raserianfald. Det sker som regel lige efter at jeg har bedt om at yde lidt mere i form af penge og det husllige derhjemme. Jeg har aldrig røget hash eller taget noget der ligner, men han tager det når han har råd til det og nogle gange skal jeg i mod min vilje betale for denne last.
Da min datter kommer hjem til mig i begyndelsen af næste måned, vil jeg gerne have at han flytter til et kollegieværelse. Det har jeg også bedt ham om, men han tager det ikke alvorligt.
Jeg elskede ham fra det øjeblik, jeg så ham første, og jeg ved at det var gengældt. Men min kærlighed til ham er ligesom svundet væk siden han slår. Og for at det ikke skulle være mere retfærdig, at han slår når han er fuld, finder jeg det mere og mere skræmmende, at hans raserianfald kommer, mens han er fuldstændig ædru, vil jeg ikke mere.
Jeg tror at han har noget fra barndommen som ligger inde som trauma for ham, og han vil ikke tale om det. Han har nærmest været udstødt af sin familie, siden han i midten af 70'erne kastede æg efter den danske statsminister Anker Jørgensen.
Det kan være mig, der ikke har krævet nok af ham fra starten mht. økonomisk bidrag, når vi skal bo sammen. Han får udbetalt 4.000 kr. pr. md. i uddannelsesstøtte. Mit brev er rodet, men jeg håber du forstår og kan svare mig. Kan du give mig nogle råd så jeg kan komme ud af dette?