Kære Birgitte,
Min mor er alkoholiker, og drikker stadig. Jeg tror det er noget, hun har gjort med mellemrum det meste af sit voksen liv. Men efter hvad jeg tror er en depression, er det blevet værre. Det der er mit problem er, at det begynder at gå for meget ud over mig og min familie.
Jeg har tre børn, der ikke kan se problemet, kun at deres mormor bliver ond og underlig. Hun fortæller os hele tiden, at vi ikke elsker hende og ikke vil hjælpe hende. Hele min omverden siger, at jeg ikke skal tænke på det, hvilket jeg også har prøvet på. Jeg har begravet mig i arbejde i det sidste år, men pludselig sagde min psyke stop. For et par uger siden var jeg med en veninde i byen, jeg havde drukket en flaske vin og 2 små genstande, det over en hel aften. Det resulterede i en black out, hvor alle mine indestængte følelser kom op til overfladen, mine agressioner gik ud over folk, jeg ikke kendte og det samme med de kærlige følelser.
Udfra det min veninde har fortalt, var jeg et helt andet menneske- et menneske som jeg slet ikke vil være. Efter denne aften har jeg grædt meget (jeg har ikke kunne græde i over et år), føler mig intet værd og mange ubehagelige ting fra min barndom dukker op. Jeg har aldrig haft nogen selvtillid, da jeg altid har fået at vide af min mor, at jeg var uduelig, fed og dum og aldrig skulle ha' været født. Hun siger, det er min skyld, at hun aldrig har fået det liv og den mand hun gerne ville ha.. osv. Alt det er begyndt at gnave i mig igen, jeg føler ikke min mand elsker mig, at jeg slår til som kone og mor og alt ville gå dem meget bedre, hvis jeg ikke var her.
Det resulterede også i at den aften med veninden havde jeg kysset en anden; noget som jeg ellers aldrig ville gøre, jeg fortalte min mand det, jeg kunne huske og græd hysterisk og følte mig som en beskidt og modbydelig person. En følelse jeg stadig har, selvom min mand har tilgivet mig.
Er jeg ved at være på vej mod en depression? Jeg ønsker ikke at ende som min mor, der mener, at det er alle andre, der er nogle svin og derfor drikker og gør os andre ondt. Jeg vil leve et liv i hamoni med min mand og familie, men er bange for at det bliver ødelagt og at det er min skyld.
Hilsen en spørger.