Kære Birgitte,
Jeg står i den noget ulykkelige situation, at min samlever igennem 27 år for en måned siden fortalte mig, at han har afsluttet et forhold til en anden, fordi han blev presset til at vælge mellem hende og mig.
Han valgte familien (vi har to børn)!
Det er en proces, der har gjort forfærdelig ondt, og jeg sidder tilbage med så mange spørgsmål. Hvor længe stod det på og hvor tit? En kollega? Han vil ikke tale om det, og selvom han har meldt ud, at han har valgt familien, sidder jeg tilbage med en næsten ubærlig angst.
Er det en rigtig dårlig idé, at bede om at få svar på spørgsmålene? Gør det blot ondt værre at sætte ord på? Skal jeg blot slikke sårene og komme videre? Og sige, jamen, det var familien, han valgte.
Tillid er er sær størrelse, som kan, har det vist sig, være svær at genopbygge. Han ved godt, at han og børnene er de 3 vigtigste mennesker i mit liv. Han er opmærksom på mig nu på en anden måde end før. Måske et udslag af dårlig samvittighed? Han ved godt, at jeg er meget ulykkelig her og nu.
Hvad vil du råde mig til?
Med venlig hilsen
Den ulykkelige