Jeg er en kvinde på 38 år. Min eks.mand har nu i 5 år præget mine børn (2 piger på nu hhv. 9 og 13 år), når de var hjemme hos ham i weekenden hver 14. dag, med at jeg er dum, lyver, psykopatisk, og at de bare skal skide på mig. Det er mig, der har forældremyndigheden over begge børn, og de boede for ca. 14 dage siden begge hjemme hos mig og min nye mand og vores fælles barn. Den store pige på 13, har altid været umulig, men min eks.mand har skubbet på, så hun nu til sidst er flyttet hjem hos ham. Han vil nu (sammen med den store pige) forsøge at indoktrinere den lille på 9 år, til også at vende sig mod mig. Hun er nu utrolig bange for at besøge sin far, for hun bliver pumpet ud om, hvordan jeg er over for hende, og siger stadig, at jeg er dum og har jord i hovedet.
Jeg kan simpelthen ikke holde til det mere, for i går ringede min eks.mand til mig og fortalte, at min store pige ikke ville besøge os, og at hun var flygtet fra mig, og at jeg skulle opsøge en psykolog. Min yngste datter har det meget skidt med at han hele tiden fortæller hende, hvor dum jeg er, men hun er jo bange for ham, og er en meget stille pige, som ikke tør at gøre sig utilbens med ham. Hvad gør jeg?
Jeg går ned på det her, og nu har jeg mistet én datter pga. ham. Håber det er forståeligt, og dette er et forsøg på hjælp, da statsamtet jo altid holder med faderen. Det har jeg prøvet mange gange. De lytter desværre ikke til moderen, som jo har børnene i hverdagen og som kan se, at de har det skidt med denne (ja, jeg vil kalde det hjernevask) fra hans side.