Kære Netdoktor
I ca tre år har jeg har haft et forhold til en dejlig fyr, og det sidste halvandet år har vi kommet fast sammen. Vi har det for det meste godt, men det store problem er at han lider af en depression, og hans nedture bliver udløst af enhver påmindelse af hans ekskærestes eksitens. Det er nok at han ser at hun har skrevet med nogen han kender på Facebook. Jeg har i al den tid prøvet at tackle hans sygdom og leve med den, og det er nogle gange nemt at glemme at han fejler noget. Men jeg føler mig knust når hun fra tid til anden popper op i hans bevidsthed og intet jeg gør er det rigtige. Han bliver sur og ked af det og siger at jeg ikke kan gøre noget rigtigt og at jeg ikke skal prøve at trøste ham.
Det er ihvertfald 5 år siden deres forhold endte og det temmelig grimt. Siden flyttede hun til Jylland. De var sammen i tre år og hun var hans et og alt. Han siger han elsker mig og vil leve sammen med mig, men hendes "spøgelse" hænger altid omkring os føler jeg. Pga hans sygdom kommer han til at skubbe alle fra sig og han har ikke mange nære venner. Jeg føler jeg bør tage hensyn til ham, men går derfor på kompromis med hvad jeg mener der er i orden mht at tage styringen når noget skal ordnes i hjemmet, bla husholdning, og jeg søger stort set for alt mens han sidder ved computeren. Jeg kan ikke finde ud af at kommunikere mine frustrationer med ham, og når jeg så er nedtrykt og deprimmeret over tingenes tilstand, så lyder det jeg vil sige så fjollet i mit hoved at jeg ikke rigtig tør sige det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har støttet ham i hans sygdom så længe jeg har kendt ham. Jeg føler mig træt og brugt, og frygter det aldrig stopper og han bliver rask. Min mor har foreslået parterapi, fordi jeg skal rustes bedre til at tackle hans sygdom og den indflydelse hans eks har på den. Jeg kan ikke hade hende da jeg ikke kender hende, men jeg hadder det hun har gjort ved ham og jeg forbander hende langt væk. Håber i kan forstå og måske give mig nogle råd.
Med venlig hilsen en spørger