Brevkasse

Spørgsmål   Samliv

Spørgsmål: Har jeg en kønssygdom?

Kære Netdoktor

Jeg var sammen med en pige for halvandet år siden, hvor vi ikke brugte beskyttelse. Dagen efter havde jeg fået røde prikker på penishovedet og en masse udflåd.

Jeg har ikke turdet gå til lægen, så jeg skrev til hende, at hun nok burde tage til lægen, men der var intet galt med hende, og det undrer mig lidt.

Jeg går stadig med det, og jeg er rimelig bange for, hvad der kan være sket, når jeg har gået så lang tid med det.

Jeg døjer med det hver dag, og det klør rigtig meget. Når jeg har kløet, kommer der også nogle røde prikker. Der er hele tiden små prikker på starten af pikhovedet, og når den er erigeret, er penishovedet rigtig ømt, når man tager forhuden tilbage. Jeg håber, I kan fortælle mig, om det stadig kan reddes.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Du har gået med dine symptomer i halvandet år, hvilket får mig til at tænke, at det næppe er en infektion , du lider af. Du beskriver et tidsmæssigt sammenfald med en seksuel kontakt, men om der er en direkte sammenhæng, er svært at vurdere. Jeg synes ikke, du skal være så ked af at lade din læge undersøge det for at finde en årsag og forhåbentlig en behandling.

De fleste undersøgelser er hverken forbundet med smerte eller ubehag, og det er derfor ikke noget, du behøver at frygte. Hvis det er en infektion, du har, vil du kunne smitte andre seksuelle partnere på din vej, og det er ikke særlig smart. Det lyder også som noget, der ikke har tænkt sig at forsvinde af sig selv - så var det nok væk allerede - og derfor er det jo ærgerligt ikke at få den behandling, der skal til for at kurere det.

Du skal overvinde din frygt og opsøge din læge snarest.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kondylomer under graviditet- er det gammel smitte eller har min mand været utro?

2026-02-20 | 00:00

Kan hun have smittet mig med klamydia?

2025-03-8 | 00:00

Herpes

2024-08-14 | 11:44

Kan gonoré øge sandsynligheden for at blive smittet med andre kønssygdomme?

2024-09-3 | 15:03

Kan jeg være smittet med fnat? Og hvordan behandler jeg min mulige smitte?

2021-11-20 | 00:00

Har jeg en kønssygdom?

2014-02-11 | 00:00

Hvordan smitter HPV?

2014-02-2 | 00:00

Hvordan beskytter jeg mig mod kønssygdomme, når jeg er homoseksuel?

2012-07-11 | 00:00

Hvordan kan jeg undgå at smitte min kæreste med kønsvorter under sex?

2012-07-11 | 00:00

Vil du anbefale HPV vaccination, når jeg har været smittet med kondylomer?

2011-03-18 | 00:00

Kan jeg smitte mig selv i genitalområdet med herpes fra læben?

2009-02-24 | 00:00

Kan kønsvorter skade min baby?

2008-09-22 | 00:00

Hvordan kommer vi af med kondylomer?

2007-03-10 | 00:00

Kan jeg være blevet smittet med HIV gennem en lille rift på testiklen?

2007-01-6 | 00:00

Smitter kønssygdomme mellem lesbiske?

2006-10-12 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.