Brevkasse

Spørgsmål   Samliv

Spørgsmål: Kommer jeg nogensinde af med mine kønsvorter?

Kære Netdoktor,

Jeg har for et par måneder siden, fået konstateret kønsvorter. Jeg har behandlet dem med et receptpligtigt præparat, som jeg ikke husker navnet på. De forsvandt ved behandlingen, men nu er de kommet igen!

Skal jeg døje med mit kønsvorte-problem resten af livet?

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger,

Kønsvorter, som også kaldes kondylomer, forårsages af en virus (human papilloma virus) og smitten foregår ved direkte kontakt mellem hud og slimhinder. De kan optræde enkeltvis eller i grupper omkring kønsorganerne eller ved endetarmen.

Kønsvorterne er som regel symptomløse og kan være svære at lokalisere, især hos kvinder som derfor ofte ikke aner, at de har kønsvorter, men hvor en gynækologisk undersøgelse let kan afsløre tilstedeværelsen af dem.

Tiden fra man smittes der udbryder vorter er ofte lang - flere måneder - og selve viruspartiklerne kan være tilstede i flere år, før de bryder frem og bliver synlige. I dit tilfælde bør du tale med dine seksuelle kontakter for at finde en mulig smittekilde.

Anvendelse af kondom vil under alle omstændigheder kunne beskytte mod smitte af kondylom-virus.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kondylomer under graviditet- er det gammel smitte eller har min mand været utro?

2026-02-20 | 00:00

Kan hun have smittet mig med klamydia?

2025-03-8 | 00:00

Herpes

2024-08-14 | 11:44

Kan gonoré øge sandsynligheden for at blive smittet med andre kønssygdomme?

2024-09-3 | 15:03

Kan jeg være smittet med fnat? Og hvordan behandler jeg min mulige smitte?

2021-11-20 | 00:00

Har jeg en kønssygdom?

2014-02-11 | 00:00

Hvordan smitter HPV?

2014-02-2 | 00:00

Hvordan beskytter jeg mig mod kønssygdomme, når jeg er homoseksuel?

2012-07-11 | 00:00

Hvordan kan jeg undgå at smitte min kæreste med kønsvorter under sex?

2012-07-11 | 00:00

Vil du anbefale HPV vaccination, når jeg har været smittet med kondylomer?

2011-03-18 | 00:00

Kan jeg smitte mig selv i genitalområdet med herpes fra læben?

2009-02-24 | 00:00

Kan kønsvorter skade min baby?

2008-09-22 | 00:00

Hvordan kommer vi af med kondylomer?

2007-03-10 | 00:00

Kan jeg være blevet smittet med HIV gennem en lille rift på testiklen?

2007-01-6 | 00:00

Smitter kønssygdomme mellem lesbiske?

2006-10-12 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.