Hej!
Min kæreste har altid haft en enorm sexlyst, hvilket tidligere har passet mig godt. Jeg blev planlagt gravid og min lyst forsvandt som dug for solen! I starten mente jeg, at det var pga. den ulidelige kvalme jeg altid havde (eftermiddag/aften/ved sengetid). Da kvalmen forsvandt kom lysten bare ikke igen, og den er der stadig ikke. Jeg har 2½ måned tilbage.
Jeg elsker min kæreste: Han gør alt for at vise han elsker mig og jeg væmmes ikke ved at røre ham, nusse kramme osv. Jeg hjælper ham også gerne til udløsning, med hånden eller munden, jeg har bare INGEN LYST selv.
Jeg vil gerne krammes og stryges, men stivner når han uundgåeligt nærmer sig skridtet. Det giver anledning til en del frustrationer; han bliver "tyk bag ørerne" = irritabel, og JEG går rundt med en evig dårlig samvittighed. Jeg ved da godt hvad han fedter for, når han pludselig kommer hjem med blomster, eller serverer lækker aftensmad kun iført et par lækre tights!Denne situation er jo ikke ligefrem befordrende for noget.
Vi savner begge ganske alm. sex, også jeg, men det er som om der er nogen der har "klippet ledningen" til missen dernede?
Jeg kan godt blive våd, men har aldrig tankerne med i det, når han en sjælden gang får lov til at gennemføre samleje.
Hvad kan vi mon gøre for at bedre det. Jeg tænker naturligvis også på efter fødslen, som jo i forvejen er en svær tid for mange!
Venligst
"Den gravide/frigide"