Kære Netdoktor
For cirka syv år siden besluttede min kone og jeg, at jeg skulle steriliseres. Det er et lettere indgreb for en mand end en kvinde, og jeg mente ikke, at min maskuline stolthed led noget knæk under det. Det mener jeg fortsat ikke den burde. Ikke desto mindre har det knebet med at få rejsning sammen med hende lige siden. Det skal siges, at vi blev skilt for cirka fem år siden, men forblev de bedste venner og sidste efterår besluttede vi, at vi - der begge er i fyrrerne - stadig havde alderen og følelserne til et aktivt sexliv. Ingen af os har haft kærester efter skilsmissen. Vi bor ikke sammen, men vores børn og vi nyder hinandens selskab. Men sexlivet fungerer stadig ikke. Jeg har svært ved at få rejsning. Min exkone har meget lyst, og det har jeg også, men "den virker ikke, når den skal". Alene er der ingen problemer, skønt jeg godt kan mærke, at behovet ikke er så stort som før.
Nu er det lykkedes mig selv at bilde mig ind, at sex er ulækkert. Jeg har aldrig haft hæmninger før, men nu væmmes jeg ved den meget intime kontakt. Hvad jeg selv har småfilosoferet mig frem til er, at det er en undskyldning for ikke at have sex overhovedet, når den alligevel ikke vil, hvad vi vil. Hvilket bringer mig tilbage til indgrebet for syv år siden. Kan det tænkes, at det alligevel har sat sig psykisk, eller er det bare den manglende træning, der slår igennem på en uhensigtmæssig måde? Og ville det være en idé at prøve Viagra i håb om, at når den først har virket en gang, så forsvinder de indre barrierer? Jeg er overvægtig, men det spiller næppe ind her, da jeg er sund og rask og i øvrigt også var overvægtig, dengang min kone og jeg havde et velfungerende samliv. Bør jeg opsøge læge?
Med venlig hilsen en spørger