Brevkasse

Spørgsmål   Samliv

Spørgsmål: Jeg vil gerne i seng med min kæreste som er jomfru - hvordan gør vi?

Jeg er en dreng på 16 år. Dette handler ikke decideret om mig, men om mig og min kæreste. Vi har nu kommet sammen i 3 mdr. og vil nu prøve at gå "rigtigt" i seng med hinanden. Da vi så prøvede lidt ( hun er 16 år og jomfru ) gjorde det ondt bare man trykkede lidt, derfor prøvede vi med bare en finger, men det gjorde ondt så snart den kom 2-3cm ind. Jeg sikrede mig at hun var våd og prøvede så at tælle til 3 for derefter at stikke en finger helt ind. Jeg følte det ikke som om jeg sprang noget, det gjorde bare ondt på hende hele vejen ind. Bagefter gjorde det stadig ondt efter bare 2-3cm, og der var heller ikke kommet noget blod. Det er så mit spørgsmål, hvad kan det være siden det gør ondt på hende hele tiden, hun er selvfølgelig nervøs men alligevel? Jeg håber du kan svare eller bare give et bud, så ville jeg/vi være lykkelige.

Svar:

Vær ikke bekymret, sex kræver øvelse. Og ved første samleje eller forsøg herpå kan det godt gøre ondt. Det skyldes som regel nervøsitet, begge parter er anspændte, og når du forsøger at trænge ind i skeden, gør det ondt. Du fortæller, at I har kommet sammen i tre måneder, og at I har vil prøve at gå i seng sammen "rigtigt". Har I kælet for hinanden og rørt ved hinandens kønsdele (petting), så I har en fornemmelse af, hvad den anden godt kan lide? Det er første skridt på vejen. Snak med hinanden, når I er sammen. Fortæl, hvad der er rart, hvad I har lyst til, og hvis det ikke er godt, så sig det. Når I synes at det skal være, så prøv evt. at lade din kæreste styre, at det er hende, der fører din finger eller penis op i skeden.

Første gang forløber forskelligt fra par til par, men det er sjældent som på film. Når I er sammen, så sørg for at I ikke bliver forstyrret. Det giver unødvendig stress, hvis mor eller en anden pludselig kommer ind ad døren. Og brug prævention, så I ikke skal være nervøse for, at din kæreste bliver gravid.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg er i tvivl om jeg er en pige eller en dreng.

2027-12-20 | 00:00

Findes der piller der øger kvindens sexlyst?

2025-03-8 | 00:00

Rejsningsproblemer

2024-10-30 | 20:14

Ingen orgasme, kvinde

2024-06-11 | 22:30

Sen eller manglende sædafgang

2024-09-11 | 10:43

Følsom glans

2024-08-2 | 16:58

Svært ved at komme

2024-08-7 | 09:44

Forhudsforsnævring i en sen alder

2024-04-21 | 10:26

Steril?

2024-08-12 | 21:26

Jeg har ingen sexlyst. Hvad gør jeg for at få lyst til sex med min mand?

2022-04-20 | 00:00

Jeg får hurtig udløsning, hvad skal jeg gøre?

2021-01-29 | 16:01

Herpes - Kan jeg smitte min kæreste?

2020-11-1 | 11:42

Hvorfor skal min læge mærke mig i endetarmen?

2020-10-13 | 17:15

Jeg bløder ved samleje?

2020-07-30 | 23:13

Præstationsangst i sengen

2020-08-7 | 16:25

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.