Brevkasse

Spørgsmål   Samliv

Spørgsmål: Kan man blive gravid uden æggeledere?

Hejsa Netdoktor,

Vi diskuterer prevention derhjemme og vi har brug for et råd: Min kone har fået fjernet begge æggeledere, men har stadigvæk livmoder og æggestokke. Vi er begge 53år og hun har haft sin sidste menstruation i Januar i år.

Under de givne omstændigheder, hvad er din mening med hensyn til prevention/sterilisation for at undgå graviditet? Kan man overhovedet blive gravid uden æggeledere?

Vh.

En spørger

Svar:

Kære spørger

Det er godt du spørger, og jeg er glad for at give dig et helt klart svar: Din kone kan ikke blive gravid.

Hun har fået fjernet begge æggeledere - historien melder ikke noget om, hvorfor - og det svarer ganske nøje til, hvad der sker ved en sterilisering. Nuvel, sterilisation kan foregå på flere forskellige måder, men én af dem er at fjerne æggelederne.

En sådan operation påvirker ikke hormonbalancen, ægløsning eller menstruation, men hindrer alene (et befrugtet) æg i at vandre ned i livmoderen og starte nyt liv dér.

Din kones menstruationer er tilsyneladende slut. Det vil de fleste betragte som en fordel.

I kan altså tage det helt roligt, hygge jer og forlyste jer så meget I vil. Der kommer ikke flere børn - med garanti.

Mange venlige hilsener

Erik Fangel Poulsen, 

Speciallæge i kvindesygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg er i tvivl om jeg er en pige eller en dreng.

2027-12-20 | 00:00

Findes der piller der øger kvindens sexlyst?

2025-03-8 | 00:00

Rejsningsproblemer

2024-10-30 | 20:14

Ingen orgasme, kvinde

2024-06-11 | 22:30

Sen eller manglende sædafgang

2024-09-11 | 10:43

Følsom glans

2024-08-2 | 16:58

Svært ved at komme

2024-08-7 | 09:44

Forhudsforsnævring i en sen alder

2024-04-21 | 10:26

Steril?

2024-08-12 | 21:26

Jeg har ingen sexlyst. Hvad gør jeg for at få lyst til sex med min mand?

2022-04-20 | 00:00

Jeg får hurtig udløsning, hvad skal jeg gøre?

2021-01-29 | 16:01

Herpes - Kan jeg smitte min kæreste?

2020-11-1 | 11:42

Hvorfor skal min læge mærke mig i endetarmen?

2020-10-13 | 17:15

Jeg bløder ved samleje?

2020-07-30 | 23:13

Præstationsangst i sengen

2020-08-7 | 16:25

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.