Kære Spørger
Du sætter ord på et problem, som mange par kender til, og det lyder til, at du/I har gjort dig/jer mange gode og konstruktive tanker om dets årsag og håndtering. Det vigtige er, som du også antyder - ikke at gå i panik, for derved lægges grunden til en ond cirkel fuld af præstationsangst, pres og dårlig kommunikation. Det er vigtigt at bevare intimiteten og åbenheden, selvom det seksuelle ikke fungerer, og det er godt, at du aktivt demonstrerer over for din kæreste, at I er fælles om problemet.
Manglende lyst er altid et fælles anliggende, og ikke så sjældent ser man, at lystproblemerne blot et et symptom på, at noget i (sam)livet ikke fungerer optimalt. Den manglende lyst er om vigtigt vink om, at noget er galt og en god anledning til at se nærmere på det. Og det begynder med åbenhed, ærlighed og konstruktiv dialog. Helt generelt: Seksuel lyst er en kompliceret sag - den afhænger både af biologiske, psykologiske, sociale og samlivsmæssige faktorer. Desuden har nogle mennesker bare mindre lyst til sex end andre, hvilket man først opdager, når den første forelskelsesrus klinger af.
Et utal af faktorer kan som sagt påvirke lysten til sex, og jeg håber, at jeres parforhold er så åbent og tillidsfuldt, at I stille og roligt og uden pres og bebrejdelser kan prøve at tale jer ind mod problemets kerne. Handler det om grundlæggende forskellige behov, eller er der ting i jeres dagligdag og samliv, som gør det svært for jer at være nære og intime med hinanden? Eller er der ting i din mands baggrund og opvækst, som i dag gør det vanskeligt for ham at være tæt på et andet menneske? Seksuel lyst tager farve af ens samlede livssituation (både som individ og som par), og måske er du inde på noget rigtigt, når du peger på den svære tid, I for nylig har været igennem. Måske har den slidt mere på jer, end I selv er klar over? Der skal ofte forbløffende lidt til, at man mister lysten: Stress i hverdagen, problemer på jobbet, træthed, dårligt humør, uudtalte konflikter i parforholdet. Og hvad værre er: Problemet har det med at vokse med tiden og give anledning til misforståelser, skyld og fastlåsthed. Desuden er det da ikke helt usandsynligt, at din mand har tendens til depression med deraf følgende mangel på seksuel appetit. I så fald er det vigtigt, at han taler med sin læge om sagen.
Der er desværre mange mennesker, som ikke får den fornødne behandling. Det seksuelle bliver sjældent godt, hvis alt det "udenom" fungerer dårligt. Så det er ofte et godt sted at begynde: At se jeres hverdag efter i sømmene. Jeres taktik med "amnesti" og "samlejefri" perioder er et rigtigt godt sted at starte, for ofte kan skyldfølelse og præstationsangst gøre, at tingene går helt i baglås, og det kan ende med, at man slet ikke tør røre ved hinanden af angst for at skuffe eller sætte en kædereaktion i gang, man ikke selv kan kontrollere. Det er vigtigt at få snakket om jeres forventninger og jeres drømme og om, hvad der tænder jer hver især. Og lige så vigtigt: hvad der tænder jer af. Det lyder måske banalt, men det er ofte en stor hjælp at få tingene frem i lyset og være ærlige om, hvordan man har det. Det er ikke let, men til gengæld nødvendigt. Det er godt, at du nu tager initiativ til at få hjælp og komme videre. Jeg vil opfordre jer til at tage hul på emnet på en ordentlig måde og en dag, hvor stemningen er god, og der er ro og fred i stuen.
Fortæl hinanden, hvordan I har det, og hvad I tænker. Skriv det evt. ned på en seddel, hvis I har svært ved at få hul på samtalen. Føler din mand sig under pres, og har han dårlig samvittighed over for dig? I så fald kan det gøre et lille sexbehov endnu mindre. Er jeres forhold druknet i hverdagens trummerum? Er I trætte og nedkørte? Giver I jer tid nok til hinanden? Prioriterer I samvær, kærtegn og intimitet højt nok? Hvad tænder ham? Og hvad tænder ham absolut ikke? Ærlighed er et godt sted at begynde. Og bliver problemerne helt fastlåste, må I henvende jer til jeres læge og måske få en henvisning til professionel hjælp. Jeg kan tydeligt mærke på din mail, at du virkelig gerne vil løse problemerne, og jeg synes som sagt, at du har gjort dig mange fornuftige overvejelser. Det er et fint sted at starte.
Mange hilsner
Christian Graugaard
Læge, ph.d.