Hvordan vurderer fysioterapeuten en person med sclerose?
Multipel sclerose rammer bredt i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og symptomerne er meget forskellige afhængig af, hvor man er ramt. Symptomer kan være kraftnedsættelse, udtrætning, styringsbesvær, føleforstyrrelse, svimmelhed, synsforstyrrelse og andet.
Udtrætning
Som scleroseramt kan man opleve det, der kaldes udtrætning, hvilket vil sige, at en given kropsfunktion forringes efter kort tids aktivitet. Efter hvile i 5-10 minutter vil funktionen forbedres.
Nogle har få symptomer og andre flere. Det betyder, at man som scleroseramt ofte skal bruge flere ressourcer på at fungere fysisk, da bevægelserne ikke længere er automatiserede. Ofte ses der også større påvirkning i den ene side af kroppen og symmetrisk brug af begge sider (eksempelvis gang, løb med mere) bliver sværere.
Fysioterapeutens opgave er at undersøge den scleroseramte og finde ud af, hvordan den enkelte er påvirket. Ud fra undersøgelsen iværksættes et træningsprogram målrettet den enkeltes problemer.
Generelt vil de fleste have behov for at:
Hvordan hjælper fysioterapeuten en person med sclerose?
Fysioterapeuten hjælper med at afdække den enkeltes problemer, forklare disse og hjælpe til med individuel træning.
Det er vigtigt, at man begynder træningen tidligt. Man kan opnå gode resultater, når man har få symptomer. Er man derimod mere fysisk påvirket, kan det primære mål være at vedligeholde og bevare et funktionsniveau. Desuden er det svært selv at se asymmetrier og kompensationsmønstre.
Dropfodsskinne
Hvis de muskler, som løfter foden, bliver svage, kan man kompensere med en dropfodsskinne for at bevare ennaturlig gang. Skinnen holder ankelleddet passivt i 90 grader. Der findes mange forskellige modeller, men fælles for dem er, at de sættes rundt om underbenet og løber ned om fodsålen. Inden for det seneste år har flere benyttet sig af muligheden for en dropfods el-stimulator. Den fungerer ved, at der sættes elektroder på underbenet. Elektroderne giver elektriske impulser til nerverne, som så aktiverer musklerne. På denne måde aktiveres musklerne dynamisk.
Når man kompenserer, bruger man musklerne anderledes, end de er designet til. Det medfører vrid og øget muskelarbejde andre steder. På sigt kan det give overbelastningsskader og smerter. Nogle kan træne sig ud af dette, mens andre har behov for vejledning i hjælpemidler, så som dropfodsskinne og stok.
Vejledning i fysisk træning
Det er godt at søge vejledning i fysisk træning, når man får diagnosen, upåagtet om man har milde eller svære problemer.
Nogle begynder med vejledning, træner selv og kan så løbende konsultere en fysioterapeut. Andre begynder umiddelbart efter at træne med og hos en fysioterapeut. Man kan også træne i fitnesscentre under supervision af en træner, men det er vigtigt at denne har indsigt i sygdommen.
Træningen er meget individuel, og det er vigtigt at lære at lytte til kroppens signaler. De fysiske ressourcer varierer ofte fra dag til dag. Samtidig er man længere tid om at restituere, så det er vigtigt at bemærke, om træning giver træthed resten af dagen eller i flere dage. Det er også vigtigt at holde pauser i træningen, når man bliver udtrættet og så vidt muligt undgå kompenserende bevægelser. Mange scleroseramte har behov for at hvile én eller flere gange i løbet af dagen, da det genoplader kroppen.
Hvilken træning virker bedst på den enkelte?
Man har i mange år primært fokuseret på udholdenheds-, balance- og koordinationstræning. Der er nu også evidens for, at styrketræning er effektivt. Man må gerne træne tungt, det vil sige med udtrætning ved den 10. gentagelse. Men i modsætning til personer der ikke har sclerose, skal man holde en pause på et til halvandet minut, inden man tager det næste sæt af 10.
Hvis man kun kan gå få meter, anvender kørestol eller på anden måde er mere fysisk påvirket af sclerosen, er det fortsat mere tvivlsomt, om styrketræning har effekt, eller om det øger udtrætningen.
Generelt om udvalgte træningsformer kan man sige at:
Pilates styrker den centrale del af kroppen og bevarer smidighed i ben og arme.
Yoga er godt for smidighed og balance.
Ridning er godt for balance, holdning og kan mindske evt. spasticitet i benene.
Træning i maskiner øger muskelmassen og guider bevægelserne. Det gælder styrketrænings maskiner, crosstrainere og motionscykler.
Træning med frie vægte forbedrer muskelstyrke, koordination og balance.
Svømning i koldt vand træner udholdenhed og koordination.
Træning i varmt vand forbedrer koordination og balance, men vær opmærksom på ekstra udtrætning efter ophold i varmt vand.
Fysioterapeuten giver vejledning i hvilke træningsformer, der passer til den enkelte og justerer løbende. Det er vigtigt at inkludere aktiviteter, som er motiverende og sjove, da dette fremmer træningen. Træningsformerne er ikke målrettet til én type af sclerose, men efter de symptomer man har.
Hvordan foregår fysioterapi, når man har sclerose?
Nogle fysioterapiklinikker har primært faciliteter til individuel behandling, mens andre har faciliteter til både individuel træning og holdtræning. Fysioterapeuten og den scleroseramte beslutter i fællesskab, hvilken træningsform der er den bedste.
De fleste begynder med individuel træning og erstatter den eller supplerer med holdtræning. Holdtræningen er tidsmæssigt længere og giver ofte mulighed for større fysisk udfoldelse. Ved holdtræning er man sammen med andre med samme sygdom. Det kan være godt at tale med nogen, som umiddelbart forstår en, om end symptomerne kan være meget forskellige. Også holdtræningen er tilpasset deltagernes niveau for at optimere effekten af træningen.
Træningen vil næsten altid have følgende elementer:
Ofte vil der også være kognitiv træning, hvor der arbejdes med opgaver, som stiller krav til blandt andet opmærksomheden/koncentrationen og hukommelsen. Disse kognitive opgaver kombineres med den fysiske træning. Denne form for træning kaldes dual-task og kan forbedre den fysiske formåen endnu mere.
Medicininstruktioner
Er du i tvivl om, hvordan du bruger behandlings-apparaterne?
På Medicininstruktioner.dk viser vi dig, hvordan du bruger de apparater, der findes til behandling af sclerose.
Se instruktionerne her
Skal personer med sclerose selv betale fysioterapien?
Når man har diagnosen sclerose, er man med nuværende lovgivning berettiget til vederlagsfri holdtræning. Hvis man skal have vederlagsfri individuel behandling, skal man desuden opfylde handicap-kriteriet. Det betyder, at man ikke må kunne klare sig selv indendørs 24 timer i døgnet uden hjælpemidler (eks. stok eller kørestol) eller ved hjælp fra andre.
Det er en læge, der foretager denne vurdering og laver en henvisning til vederlagsfri fysioterapi eller fysioterapi med delvis egenbetaling. Med henvisningen kan man frit vælge, hvilken klinik man vil kontakte.
Hvad er udsigten for fremtiden?
De fleste er i livslang kontakt med en fysioterapeut, da sclerose er en fremadskridende sygdom, hvor symptomer og dermed også træningen/behandlingen bliver ændret løbende. Det positive er, at der de senere år er sket meget i forhold til den medicinske behandling, og nogle får et mildere forløb. Når der er ro på sygdommen, kan det af og til ses, at den fysiske formåen bliver bedre.