Annonce

Symptomer på multipel sclerose

Hvad er symptomer på sclerose?

Symptomer på multipel sclerose som for eksempel føleforstyrrelser og nedsat muskelkraft skyldes betændelse i hjerne og rygmarv. Symptomerne afhænger af, hvilken nervebane som rammes af betændelsen. Sclerose kan derfor vise sig ved meget forskellige symptomer. Måden symptomerne udvikler sig på er af stor betydning for, om de enkelte symptomer giver lægen mistanke om sclerose.

Hvordan starter multipel sclerose?

Attakvis multipel sclerose

I 85-90% af tilfældene starter sclerose med et ”attak”, som er et sygdomsangreb, hvor symptomerne udvikler sig over timer til få dage eller sjældnere uger, topper i løbet af dage til uger, og klinger af i løbet af uger til måneder. Attakkerne kommer med meget varierende interval: Hos nogle personer med mange år imellem attakkerne, hos andre med få måneders pause. I starten af sygdommen forsvinder symptomerne ofte helt efter et attak, mens der senere i sygdomsforløbet typisk kun delvist. Derudover kan nogle symptomer, for eksempel hukommelsesproblemer udvikle sig gradvist.

Primær progressiv multipel sclerose

Hos 10-15% af tilfældene starter symptomerne gradvist uden egentlige attakker. Det drejer sig oftest om en langsomt forværrende spastisk lammelse af benene. Personen klager typisk over: ”Jeg kan ikke længere gå den samme tur, som jeg kunne sidste år” eller ”Min gang er blevet mere usikker og jeg føler mig træt og stiv i benene”. Den forløbsform kaldes primær progressiv multipel sclerose.

De hyppigste symptomer på multipel sclerose

Føleforstyrrelser

Snurrende, sovende eller prikkende fornemmelse er det hyppigste startsymptom på sclerose. Cirka 35 procent af alle sclerosetilfælde starter med føleforstyrrelser, som typisk er lokaliseret til en fod, hele benet, en hånd eller hele armen, eller eventuelt i begge ben og underkroppen. Føleforstyrrelser er imidlertid til stede ved mange andre sygdomme, så selv om du måske har snurren i en hånd er det altså langt fra sandsynligt, at du har sclerose.

Nedsat muskelkraft

I næsten lige så mange tilfælde starter sygdommen med nedsat kraft i en del af kroppen. Det kan for eksempel være at foden begynder at slæbe hen ad jorden, når man går, også kaldet ”dropfod”, eller at det bliver svært at løfte armen og strække fingrene. I de fleste tilfælde vil personen ikke klage over ”kraftnedsættelse”, men vil i højere grad klage over resultatet - for eksempel: "Jeg er begyndt at snuble, når jeg går tur med hunden", "Jeg bliver træt i benene, når jeg går, og jeg må holde pause, når jeg har gået 200 meter", "Jeg er begyndt at skrive helt forkert".

Nedsat syn

15-20 procent af alle sclerosetilfælde starter med en synsnervebetændelse, som gør synet uklart. Det beskrives af mange som en plet i midten af synsfeltet, der gør det svært at se lige præcis det, man kigger på. Da typisk kun ét øje rammes ad gangen, vil det andet øje være tilstrækkelig til, at personen bevarer et normalt synsindtryk. Men lukkes det raske øje, vil det være svært at læse, genkende ansigter, finde det man leder efter og så videre. Pletten i midten af synsfeltet ledsages ofte af smerter bag øjet, som forværres, når øjet bevæges. Synstabet kan forværres til total blindhed på øjet, men selv hvis synet er helt væk under attakket, vil synet almindeligvis genvindes i fuldt omfang, når attakket er overstået.

Koordinations- og balanceforstyrrelser

Hvis attakket rammer lillehjernen eller hjernestammen, kan symptomerne være manglende evne til at styre bevægelser af arme, ben, krop. mund eller øjne. Det beskrives ofte som fornemmelsen af at være fuld og have problemer med at holde balancen, se dobbelt, tale utydeligt, ramle ind i møbler og dørkarme og så videre. Også tilskuere vil kunne få det indtryk, at personen er fuld, hvilket kan medføre uheldige misforståelser.

Spasticitet

Muskelstivhed og krampe-tendens er en hyppig følge efter attakker med kraftnedsættelse og oftest mest udtalt i benene. Spasticiteten kan variere fra livlige reflekser og tendens og ufrivillige spjæt (spasmer) til mere udtalt muskelstivhed, smertefulde kramper og begrænsning af bevægelsesfriheden.

De hyppigst anvendte midler mod spasticitet er baklofen, tizanidin og diazepam.

Vandladningsforstyrrelser

Blærens funktion reguleres af nervecentre i rygmarven og hjernestammen, og en normal evne til at holde sig og på passende tidspunkter at tømme blæren, er afhængig af en normal nerveforbindelse fra hjernen til den nederste del af rygmarven. Disse nerveforbindelser rammes ofte ved sklerose. Hyppigst giver dette manglende evne til at undertrykke vandladningstrangen. Man skal kort sagt tisse her og nu. Lykkes det ikke at nå ind på et toilet, vil vandet gå i bukserne, også kaldet inkontinens. Ud over at det skal gå hurtigt, er der også behov for at løbe tit. Vandladningssymptomerne udvikles som regel efter nogen tids sygdom, men kan være til stede fra sygdomsstarten.

Andre oplever igangsætningsbesvær og ufuldstændig tømning af blæren som det dominerende problem. I mange tilfælde vil begge typer symptomer være til stede samtidig. Ufuldstændig tømning af blæren kan medføre tendens til hyppige blærebetændelser.

Der findes medicin som effektivt dæmper den voldsomme vandladningstrang, og som derved giver bedre tid til at nå ud på toilettet. En anden type medicin kan forbedre tømningen af blæren, og ofte er der behov for kombination af de to behandlingsformer. Er den medicinske behandling ikke tilstrækkelig til at sikre blæretømningen, kan personen selv tømme blæren med et tyndt, blødt plastikrør.

Seksuelle symptomer

En del mænd med sclerose oplever aftagende erektionsevne i sygdomsforløbet. De almindeligt kendte potensstyrkende medicintyper, har vist sig at have fin effekt på dette problem hos de fleste. Kvinder med sclerose kan opleve manglende evne til at blive fugtige i skeden. Olie eller glidecreme kan anvendes mod dette problem. Et større problem er nedsat følsomhed på kønsorganerne, som kan ses hos både kvinder og mænd, og som kan forhindre opnåelse af normal orgasme. Begge køn kan desuden blive ramt af manglende lyst til sex. Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af manglende sex-lyst eller svigtende evne til orgasme.

Kognitive forstyrrelser

Mange scleroseramte oplever forringet hukommelse, svigtende overblik, forringet evne til at multi-taske og problemer med indlæring af nye funktioner og information, ligesom der kan opstå problemer med at regulere følelsesmæssige reaktioner. Disse symptomer opstår stort set aldrig attakvist, men viser sig med stigende hyppighed igennem sygdomsforløbet. Ved neuropsykologisk undersøgelse kan der påvises symptomer, ofte lette, på diagnosetidspunktet hos cirka halvdelen.

Træthed

Træthed er et af de almindeligste symptomer ved sclerose og er ofte et tidligt symptom, der kan forværres over tid. Der er imidlertid så mange mennesker, som lider af forøget træthed, at symptomet ikke har stor betydning for diagnosen. Sclerosetræthed har forskellige former.

  • Hyppigst oplever den scleroseramte at ”batteriet er fladt”, ofte fra morgenstunden, på trods af en god nats søvn. Oplevelsen af manglende energi er til stede hele dagen, og hvilepauser hjælper kun beskedent på oplevelsen.

  • Andre er friske og energifyldte, når de vågner, men brænder energien for hurtigt af, således at de må hen og hvile en halv time time hver anden til tredje time i løbet af dagen. For disse hjælper hvilepausen.

I mange tilfælde er det trætheden og de kognitive forstyrrelser, som gør det nødvendigt for den scleroseramte at blive pensioneret.

Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af træthed. Men Modafinil, et stof som er effektiv mod narkolepsi, kan hæmme søvntrang, men påvirker ikke energiniveauet hos den scleroseramte.

Hvornår bør man gå til lægen?

Mange af de ovennævnte symptomer kan ses periodevist hos raske eller ved andre sygdomme. Du skal derfor ikke tro at du har sclerose, hvis det for eksempel har snurret i en hånd eller fod i nogle timer i ny og næ. Hvis symptomerne er til stede sammenhængende i mere end 2-3 døgn, vil det være en god idé at søge sin praktiserende læge.

Medicinsk behandling af attakvis sclerose ser ud til at være mest effektiv, hvis den startes tidligt i sygdommen, det vil sige efter det første eller andet attak.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Skulle det vise sig, at du har sclerose, så fortvivl ikke. Behandlingsmulighederne er under hurtig udvikling, og livsudsigterne med en sklerosediagnose er langt bedre i dag, end de var for 10-15 år siden.

Læs mere om SCLEROSE

Sidst opdateret: 13.01.2022

Annonce