Annonce

Har jeg sclerose? (Om symptomer på Multipel Sclerose)

Hvad skyldes symptomerne på multipel sclerose?

Symptomer på multipel sclerose skyldes betændelse i hjerne og rygmarv. Symptomet afhænger af, hvilken nervebane som rammes af betændelsen. Sclerose kan derfor vise sig ved meget forskellige symptomer. Måden symptomerne udvikler sig på er af stor betydning for, om de enkelte symptomer giver lægen mistanke om sclerose.

I cirka 8 ud af 10 tilfælde starter sklerose med et ”attak”, som er et sygdomsangreb, hvor symptomerne udvikler sig over timer til dage, topper i løbet af dage til uger, og klinger af i løbet af uger til måneder. Attakkerne kommer med meget varierende interval: hos nogle personer med mange år imellem attakkerne, hos andre med få måneders pause. I starten af sygdommen forsvinder symptomerne ofte helt efter et attak, mens der senere i sygdomsforløbet typisk bliver symptomer hængende imellem attakkerne.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er de hyppigste symptomer på multipel sclerose?

Føleforstyrrelser

Snurrende, sovende eller prikkende fornemmelse er det hyppigste startsymptom på sclerose. Cirka 35 procent af alle sclerosetilfælde starter med føleforstyrrelser, som typisk er lokaliseret til en fod, hele benet, en hånd eller hele armen, eller eventuelt i begge ben og underkroppen. Føleforstyrrelser er imidlertid til stede ved mange andre sygdomme, så selv om du måske har snurren i en hånd er det altså langt fra sandsynligt, at du har sclerose.

Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af føleforstyrrelser.

Nedsat muskelkraft

I næsten lige så mange tilfælde starter sygdommen med nedsat kraft i en del af kroppen. Det kan for eksempel være at foden begynder at slæbe hen af jorden, når man går, også kaldet ”dropfod”, eller at det bliver svært at løfte armen og strække fingrene. I de fleste tilfælde vil personen ikke klage over ”kraftnedsættelse”, men vil i højere grad klage over resultatet - for eksempel: "Jeg er begyndt at snuble, når jeg går tur med hunden", "Jeg bliver træt i benene, når jeg går, og jeg må holde pause, når jeg har gået 200 meter", "Jeg er begyndt at skrive helt forkert".

Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af kraftnedsættelse.

Nedsat syn

15-20 procent af alle sklerosetilfælde starter med en synsnervebetændelse, som gør synet uklart. Det beskrives af mange som en fedtet plet i midten af synsfeltet, der gør det svært at se lige præcis det, man kigger på. Da typisk kun ét øje rammes ad gangen, vil det andet øje være tilstrækkelig til, at personen bevarer et normalt synsindtryk. Men lukkes det raske øje, vil det være svært at læse, genkende ansigter, finde det man leder efter og så videre. Den ”fedtede plet” i midten af synsfeltet ledsages ofte af smerter bag øjet, som forværres, når øjet bevæges. Selv hvis synet er helt væk under attakket, vil synet almindeligvis genvindes i fuldt omfang, når attakket er overstået.

Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling nedsat syn.

Koordinations- og balanceforstyrrelser

Hvis attakket rammer lillehjernen eller hjernestammen, kan symptomerne være manglende evne til at styre bevægelser af arme, ben, krop. mund eller øjne. Det beskrives ofte som fornemmelsen af at være fuld og have problemer med at holde balancen, se dobbelt, tale udtydeligt, ramle ind i møbler og dørkarme og så videre. Også tilskuere vil kunne få det indtryk, at personen er fuld, hvilket kan medføre uheldige misforståelser.

Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling.

Hvilke symptomer på multipel sclerose udvikles gravist?

Spasticitet

Muskelstivhed og krampe-tendens er en hyppig følge efter attakker med kraftnedsættelse og oftest mest udtalt i benene. Spasticiteten kan variere fra livlige reflekser og tendens og ufrivillige spjæt (spasmer) til mere udtalt muskelstivhed, smertefulde kramper og begrænsning af bevægelsesfriheden.

De hyppigst anvendte midler mod spasticitet er baklofen, tizanidin og diazepam.

Vandladningsforstyrrelser

Blærens funktion reguleres af nervecentre i rygmarven og hjernestammen, og en normal evne til at” holde sig” og på passende tidspunkter at tømme blæren, er afhængig af en normal nerveforbindelse fra hjernen til den nederste del af rygmarven. Disse nerveforbindelser rammes ofte ved sklerose. Hyppigst giver dette manglende evne til at undertrykke vandladningstrangen. Man skal kort sagt tisse her og nu. Lykkes det ikke at nå ind på et toilet, vil vandet gå i bukserne, også kaldet inkontinens . Ud over at det skal gå hurtigt, er der også behov for at løbe tit.

Andre oplever igangsætningsbesvær og ufuldstændig tømning af blæren som det dominerende problem. I mange tilfælde vil begge typer symptomer være tilstede samtidig. Ufuldstændig tømning af blæren kan medføre tendens til hyppige blærebetændelser .

Der findes medicin som effektivt dæmper den voldsomme vandladningstrang, og som derved giver bedre tid til at nå ud på toilettet. En anden type medicin kan forbedre tømningen af blæren, og ofte er der behov for kombination af de to behandlingsformer. Er den medicinske behandling ikke tilstrækkelig til at sikre blæretømningen, kan personen selv tømme blæren med et tyndt, blødt plastikrør.

Seksuelle symptomer

En del mænd med sklerose oplever aftagende erektionsevne i sygdomsforløbet. De almindelig kendte potensstyrkende medicintyper, har vist sig at have fin effekt på dette problem hos de fleste. Kvinder med sklerose kan opleve manglende evne til at blive fugtige i skeden. Olie eller glidecreme kan anvendes mod dette problem. Et større problem er nedsat følsomhed på kønsorganerne, som kan ses hos både kvinder og mænd, og som kan forhindre opnåelse af normal orgasme. Begge køn kan desuden blive ramt af manglende lyst til sex . Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af manglende sex-lyst eller svigtende evne til orgasme.

Kognitive forstyrrelser

Mange scleroseramte oplever forringet hukommelse, svigtende overblik, forringet evne til at ”multi-taske” og problemer med indlæring af nye funktioner og information, ligesom der kan opstå problemer med at regulere følelsesmæssige reaktioner. Disse symptomer opstår stort set aldrig attakvist, men viser sig med stigende hyppighed igennem sygdomsforløbet.

Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af kognitive symptomer.

Træthed

Træthed er et af de almindeligste symptomer ved sklerose. Der er imidlertid så mange mennesker, som lider af forøget træthed, at symptomet ikke har stor betydning for diagnosen. Sclerosetræthed har forskellige former.

  • Hyppigst oplever den skleroseramte at ”batteriet er fladt”, ofte fra morgenstunden, på trods af en god nats søvn. Oplevelsen af manglende energi er til stede hele dagen, og hvilepauser hjælper kun beskedent på oplevelsen.

  • Andre er friske og energifyldte, når de vågner, men brænder energien for hurtigt af, således at de må hen og hvile en halv time time hver anden til tredje time i løbet af dagen. For disse hjælper hvilepausen.

I mange tilfælde er det trætheden og de kognitive forstyrrelser, som gør det nødvendigt for den skleroseramte at blive pensioneret.

Der findes ingen effektiv symptomatisk medicinsk behandling af træthed. Men Modafinil, et stof som er effektiv mod narkolepsi , kan hæmme søvntrang, men påvirker ikke energiniveauet hos den skleroseramte.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvornår bør man gå til lægen?

Mange af de ovennævnte symptomer kan ses periodevist hos raske eller ved andre sygdomme. Du skal derfor ikke tro at du har sklerose, hvis det for eksempel har snurret i en hånd eller fod i nogle timer i ny og næ. Hvis symptomerne er tilstede sammenhængende i mere end 2-3 døgn, vil det være rimeligt at søge sin praktiserende læge.

Medicinsk behandling af attakvis sklerose ser ud til at være mest effektiv, hvis den startes tidligt i sygdommen, det vil sige efter det første eller andet attak.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Skulle det vise sig, at du har sclerose, så fortvivl ikke. Behandlingsmulighederne er under hurtig udvikling, og livsudsigterne med en sklerosediagnose er langt bedre i dag, end de var for 10-15 år siden.

Sidst opdateret: 05.07.2010

Annonce