Hej Netdoktor,
Jeg har en kæreste (46 år) som døjer med søvnbesvær, han falder fint i søvn men vågner så op efter 1-2 timer, står op og går ud og spiser/ryger, går iseng igen og 1-2 timer efter gentager det hele sig.
Det har stået på i over 4 år nu og jeg kan se på ham at han bliver mere og mere slidt, jeg har kun kendt ham i knap 2 år, men kan virkelig se at han mangler overskud, er konstant træt og mangel på sexlyst. Han har forsøgt at gå til lægen men hans egen læge giver ham bare sovemedicin hvilket på ingen måder hjælper; det vågner han stadig af efter 1-2 timer.
Jeg kan ikke få ham til lægen fordi ham allerede føler at lægen ikke vil hjælpe, jeg har forsøgt mig med alverdens naturmedicin, prøvet healing.... Ja, hvad har vi snart ikke prøvet...
Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre for jeg ved at manglende søvn over længere tid har sine konsekvenser for kroppen, så derfor spørger jeg her, hvad man kan gøre for at hjælpe ham?!
Skal vi presse lægen?
Kan han henvises til en afdeling på sygehuset, der kan måle hans søvnrytme?
Åhhh vi har virkelig brug for hjælp.