Jeg har bare et par spørgsmål om mad og sport.
Dette er drenge årgang 89/90, de spiller fodbold.
1.) Hvor lang tid før en træning / kamp er det tilrådeligt at give børnene mad. (Dette problem kommer fordi der er nogle mødre der syntes deres børn ikke skal være sulten under en kamp)
2.) Hvis de i en halvleg, skal have noget at spise, hvad kan så anbefales af frugt!
3.) Er der noget man kan give børnene efter en kamp, så deres sukkerbalance kommer på igen, da børe jo altid skal ud og lege igen.
Jeg håber på at i kan svare på dette.
Venlig hilsen en spørger
(Træner for at lilleput hold)
Kære spørger
1) Børnene bør tilrådes at spise 2-4 timer før træningen. Kommer man tættere på skal det være mindre måltider med kulhydrater, der nemt optages, så de ikke spiller på fyldt mave.
2) Banan, rosiner eller brød (gerne rugbrød) sammen med rigelig væske er velegnet til halvlegen
3) Efter kampen skal de drikke vand og have samme typer kulhydrat som ovenstående sv.t. ca. 1 gram/kg legemsvægt.
Hilsener
Arne Astrup