Brevkasse

Spørgsmål   Sunde børn

Spørgsmål: Min 6årige datter vågner af smerter og kløe i tissekonen. Hvad kan det være?

Kære Netdoktor

Min datter på 6 år er tre gange i løbet af de sidste 10 dage vågnet omkring midnat og har klaget over, at "det klør i hendes tissekone". Det har været meget voldsomt og hun har haft så mange smerter, at jeg - efter at have ringet til lægevagten - har givet hende en hel Pinex. Anfaldene kommer i bølger og varer ca. en time efter, at hun har fået smertestillende. Jeg har været hos egen læge med en urinprøve, som viste en meget lille smule blod i urinen men ellers intet.

Lægen ordinerede Brentan mod svamp - men jeg er meget i tvivl- der er ikke nogen særlig rødmen at se hverken udvendig eller rundt om indre kønsorganer. Min datter klager ikke i løbet af dagen og der går fra to til fire dage mellem anfaldene. jeg håber meget i kan hjælpe os - det er umådeligt svært at se sit barn have så voldsomme smerter uden at kunne hjælpe.

Med venlig hilsen H

Svar:

Kære H

Smerter og kløe i "tissekonen" kan have mange forskellige årsager bl.a. blærebetændelse, og infektion omkring de ydre kønsårganer, men også f.eks fremmedlegemer i skeden osv. Jeg vil foreslå, at din læge henviser din datter til en børneafdeling, hvor man vil udrede årsagen til hendes symptomer og finde den bedste behandling til hende. Brentancreme kan være udmærket, men virker jo kun hvis der er tale om en svampeinfektion.

Med venlig hilsen

Birgit Peitersen

Speciallæge i børnesygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kommer jeg af med mit barns børneorm?

2028-11-20 | 00:00

Hånd fod mund syge

2024-05-1 | 17:23

Mit teenage barnebarn sover og sover, hvad kan han fejle?

2023-04-20 | 00:00

Skal navlebrok opereres før 1års eller 3års alderen?

2023-04-20 | 00:00

Mit barn har forhudsforsnævring - skal jeg være bekymret?

2020-10-21 | 19:43

Kan helvedesild give skoldkopper?

2019-08-19 | 10:19

Er omskæring lovligt?

2019-02-11 | 12:43

Kan man få skoldkopper to gange?

2018-01-27 | 15:09

Hvad er Toddlers diarré?

2017-12-15 | 13:20

Kan børn få hæmorider?

2017-12-15 | 14:27

Hvorfor får jeg gentagne gange børneorm?

2014-07-29 | 00:00

Hvorfor får man gulsot?

2013-08-27 | 00:00

Kan et barnebarn smitte sin bedstemor med "kyssesyge"? Og kan man have influenza uden feber?

2012-11-24 | 00:00

Mellemørebetændelse hos børn

2011-05-6 | 00:00

Skal vi lade vores drengebørn omskære?

2011-04-15 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.