Kære Netdoktor
Jeg har fået en bums lige i kanten af min brystvorte. Men jeg trykker den hver eneste dag, og den ser ikke ud til at forsvinde. Desuden er det som om der er en forbindelse længere ind i brysten, fra bumsen. Jeg tror det er en bums, fordi der er betændelsestilstand og rører jeg ikke ved den en uge, kommer der rigtigt meget betændelse ud når jeg prøver på at trykke den. Og det er umuligt at lade være, for den bliver utroligt øm, hvis der går mere end en uge. Det er meget ubehagelig, da jeg synes at det er ulækkert og meget underligt at den ikke gider at forsvinde. Jeg håber virkeligt, at i ved hvad det kan være? Min kæreste (der er vandt til at have bumser) synes også at det virker meget underligt, at den ikke er forsvundet efter to måneder, og også at der som sagt er en lille "stræng" agtig ting, fra bumsen, der fører ind i brystet.
Med venlig hilsen en spørger