Farlig leg med lattergas

Lattergas fra små patroner er blevet populært i nattelivet. Det giver en hurtig rus og kan umiddelbart virke uskyldigt. Men et stort forbrug kan give iltmangel og nerveskader, advarer overlæge

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Du har sikkert set dem, de små sølvfarvede patroner, der ligger på gader og stræder i de større byer. De indeholder en drivgas, som normalt bruges til at forvandle fløde til flødeskum. Gasarten hedder (N2O) – bedre kendt som lattergas. Lattergas har i mange år været brugt som smertelindring hos for eksempel tandlæger og på landets fødegange, men i de senere år har mange unge også taget gassen til sig som rusmiddel. Flere læger og misbrugseksperter har advaret mod brugen, fordi man i værste fald kan risikere at blive kvalt af lattergassen, og suger man gassen i sig over en længere periode, kan man risikere kroniske skader i nervesystemet. Men hvor meget skal der til, for at det er farligt, og hvor stort er problemet egentligt?

Gas giver eufori, men også risiko for skader

Inden vi ser på risiciene, skal vi lige kaste et blik på den lattergas, der kommer ud af de små patroner. Til det har vi allieret os med Dorte Fris Palmqvist, der er overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.

Hun fortæller, at gassen i patronerne er ren gas, mens den gas, man får som smertestillende bedøvelse i sundhedsvæsenet, er iblandet med cirka 50 % ilt. Måden, den typisk inhaleres på, er ved at tømme patronens indhold i en ballon, hvorefter man indånder gassen fra ballonen. Rusen sætter ind efter nogle sekunder og varer op til nogle få minutter for så at forsvinde igen. Selve rusen kan være forskellig, men den bliver ofte beskrevet som en form for sus, hvor man bliver opstemt, griner, får en anden virkelighedsopfattelse og en øget bevidsthed.

Grunden til, at man oplever dette sus, er formentlig en meget kompleks påvirkning af forskellige processer i hjernen.

Hvad er opioder?

Opioider er stoffer, der har smertestillende effekt, når de binder sig til såkaldte opioid-receptorer i centralnervesystemet. Ud over den smertestillende effekt kan opioider også give opstemthed og velvære (eufori). Lægemidler, der indeholder opioider, er blandt andet morfin, metadon og kodein.

- Man mener, at lattergassen kan påvirke nogle receptorer i hjernen, blandt andet dopaminreceptoren, og derudover frigiver den nogle opioid-lignende stoffer i hjernestammen. Det er formentlig en del af forklaringen på den euforifølelse, mange oplever, når de indånder lattergas, fortæller Dorte Fris Palmqvist.

Gassen kan imidlertid også have uønskede virkninger, som gør, at man mister kontrollen over sin krop. Så selvom rusen varer kort tid, kan der stadig opstå farlige situationer, advarer hun:

- Man kan blive svimmel, få balanceproblemer, blive mindre opmærksom og få svækket sin dømmekraft. Det kan medføre, at man falder og slår sig, går ud foran en bil eller noget andet dumt. Den risiko er selvfølgelig større, hvis man har indtaget andre rusmidler, som for eksempel alkohol og hash.

Lattergassen interagerer ikke med alkohol og hash sådan rent kemisk - så der opstår ikke en cocktaileffekt, tilføjer Dorte Fris Palmqvist – i hvert fald ikke det, man ved af.

- Men også alkohol og hash kan give svimmelhed, balanceproblemer og dårlig dømmekraft, og på den måde risikerer man at få samme uønskede virkninger fra flere rusmidler på én gang, påpeger hun.

Gas fortrænger ilt i lungerne

En anden risiko ved at tage lattergas er iltmangel. Vores krop har brug for ilt for at fungere, og når vi trækker vejret, kommer ilten ned i lungerne og derfra over i blodbanen og videre ud i cellerne i alle organer. Hvis man trækker vejret fra en ballon med lattergas, fortrænger man ilten i sine lunger. Og jo flere inhalationer man laver, desto større risiko er der for, at man får iltmangel – også kaldet hypoksi. I værste fald kan man risikere at blive kvalt af iltmangel.

- Netop fordi rusen varer så kort tid, er nogle unge fristet til at tage mange gaspatroner i træk. Nogle af de her brugere, der ringer ind til os på Giftlinjen, har måske inhaleret op til 100 patroner på en enkelt aften, siger hun.

Ifølge Dorte Fris Palmqvist er det svært at sige, hvor meget der skal til, før det går galt.

- Hvis man tager et par enkelte inhalationer og derefter trækker vejret i almindelig luft og får ilt ned i lungerne igen, sker der nok ingenting. Men hvis man for eksempel gen-indånder i ballonen, vil man hurtigere fortrænge ilten i lungerne, siger hun.

Dem, Giftlinjen får henvendelser fra, er ofte unge, der har inhaleret mange gaspatroner i træk – i nogle tilfælde mellem 50-100 i løbet af en aften. Her er det typisk veninden eller vennen, der er bekymret og ringer ind, fordi den lattergas-påvirkede for eksempel har åndenød eller opfører sig markant anderledes end sædvanligt.

- De typiske tegn på akut iltmangel er, at man har svært ved at trække vejret og begynder at blive blå omkring læberne og munden. Hvis hjernen ikke får ilt nok, kan man også begynde at krampe og blive fjern og svær at komme i kontakt med, fortæller hun.

Annonce (læs videre nedenfor)

Langvarigt misbrug kan give nerveskader og blodmangel

Ud over en akut forgiftning lurer der også mere langsigtede konsekvenser, hvis man falder for suset fra gassen. Ifølge Dorte Fris Palmqvist er man nemlig begyndt at se nogle neurologiske skader hos en lille gruppe af brugere, som har et stort og længerevarende brug af lattergas.

- De oplever typisk en prikken og en følelsesløshed i fingrene og hænderne, som gør, at de har svært ved at lave finmotoriske ting som at skrive og bruge mobiltelefon. Vi har også set eksempler på folk, der nærmest ikke kan stå på benene, og som vi må indlægge. Det er først indenfor de sidste par år, at vi er begyndt at se den type skader, fortæller hun.

Årsagen til de neurologiske skader skyldes, at et massivt brug af lattergas går ind og deaktiverer det B 12-vitamin, man har i kroppen, så man får B 12 vitaminmangel. For det første kan det medføre en affedtning af nervebanerne – også kaldet demyelinisering. Vores nerver er omgivet af et fedtlag, der gør, at de kan lede signalerne fra rygmarven bedst muligt. Hvis fedtlaget bliver ødelagt, bliver nervesystemet dårligere til at sende signaler fra rygmarven ud i kroppen, og det kan for eksempel give føleforstyrrelser og dårligt fungerende arme og ben.

- Der er eksempler på, at de neurologiske skader er irreversible, hvilket vil sige, at symptomerne ikke forsvinder igen, forklarer overlægen

Ud over neurologiske skader kan mangel på B-12 vitamin også medføre, at man kommer til at lide af blodmangel – det, der med et fagudtryk hedder anæmi. Ordet er måske lidt misvisende, for det betyder ikke, at man mangler blod. Det, man mangler, er et farvestof i de røde blodlegemer, der hedder hæmoglobin. Hæmoglobin kan binde den ilt, der kommer ind via lungerne, og transportere den ud til kroppens celler og frigive ilten der. Mangler man hæmoglobin, får cellerne i kroppen derfor mindre ilt end normalt. Det kan give symptomer som træthed, bleg hud og åndenød, når man er fysisk aktiv.

- Man vil derfor behandle med B 12-vitamin, for lattergassen deaktiverer kun det B 12-vitamin, man allerede har i kroppen. Ikke det man indtager fremadrettet, forklarer Dorte Fris Palmqvist.

Ring 112 ved tegn på forgiftning

Kontakt giftlinjen

Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning, hvor alle kan få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Sygeplejersker og læger, der er særligt uddannede inden for forgiftning, sidder klar ved telefonerne døgnet rundt.

Giftlinjens tlf.: 82 12 12 12

Man mener ikke, at man kan blive decideret afhængig af lattergas. Men Dorte Fris Palmqvist påpeger, at nogle søger den kortvarige rus igen og igen og derfor ender med at tage store mængder lattergas på en aften. Og det er i de tilfælde, man ser de alvorlige forgiftningstilfælde.

Hvis man er i selskab med nogle, som er meget lattergas-påvirkede og er bekymret på deres vegne, kan man altid ringe til Giftlinjen, som har åben hele døgnet alle årets dage.

- Men hvis en person har svært ved at trække vejret, begynder at blive blå om munden og ikke er til at komme i kontakt med, er det tegn på alvorlig forgiftning, og så skal man ringe 112, fastslår hun.

Hvis det er muligt, skal man have den påvirkede ud i frisk luft, for det handler om at få ilt ned i lungerne og ud i kroppen igen. Hvis personen er bevidstløs, skal han eller hun lægges på siden i det, der kaldes aflåst sideleje, og så skal man blive hos vedkommende, indtil hjælpen når frem.

Stigende antal henvendelser til giftlinjen, Bispebjerg Hospital, angående lattergas

  • 2010: 0
  • 2011: 1
  • 2012: 4
  • 2013: 2
  • 2014: 2
  • 2015: 16
  • 2016: 22
  • 2017: 18
  • 2018: 39

Heldigvis er det meget sjældent, at folk ender med at blive så påvirkede af lattergas. Men Giftlinjen oplever en klar stigning i antallet af henvendelser vedrørende brug af lattergas. Fra 0 henvendelser i 2010 er antallet af henvendelser om lattergas steget til 39 i 2018. Der findes ikke nogen opgørelser over, hvor udbredt lattergas er, men Dorte Fris Palmqvist vurderer, at stigningen i antallet af henvendelser afspejler en generel tendens i samfundet:

- De henvendelser, vi får på Giftlinjen, er jo de tilfælde, hvor det går galt, og den påvirkede bliver rigtig dårlig. Der er formentlig masser af unge derude, der tager det, men som aldrig ringer til os. Men man kan sige, at når der er en stigning i antallet af henvendelser, afspejler det med al sandsynlighed et stigende forbrug generelt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Dødsfald og brug af lattergas i Danmark

I 2007 blev der rapporteret et dødsfald, hvor dødsfaldet blev tilskrevet iltmangel i forbindelse med inhalation af lattergas. Der blev påvist lattergas i blod, lunger og hjernevæv. Dødsfaldet forbindes til misbrug af lattergas, dog ikke direkte til små gaspatroner/ampuller. Herudover har Sundhedsstyrelsen fået indberetninger om to dødsfald blandt en 17-årig og en 39-årig i henholdsvis i 2016 og 2018, og hvor det i begge sager har handlet om, at lattergas fra gaspatroner tiltænkt flødeskumssifoner, har været involveret i begge dødsfald, og gaspatroner er fundet på stedet ved de afdøde.

Lattergas er et lavmolekylært og flygtigt stof og vil over en tid forsvinde ud i luften, og derfor kan det være svært at påvise stoffet i mennesker. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er sket flere dødsfald i Danmark som følge af misbrug af lattergas fra patroner, uden det har været muligt at påvise dødsårsagen tilstrækkeligt.

Lattergas er ikke lovligt at sælge som rusmiddel

I Danmark er det lovligt at sælge lattergaspatroner, som er beregnet til sifoner, man eksempelvis kan lave flødeskum med. Det er til gengæld ikke lovligt at sælge de små gaspatroner til brug som rusmiddel.

Hvis Sikkerhedsstyrelsen bliver bekendt med, at det alligevel sker, tager styrelsen i første omgang kontakt til forhandleren, og stopper forhandleren ikke salget, bliver butikken meldt til politiet. Hvis man oplever, at lattergaspatroner bliver solgt med henblik på beruselse, kan man anmelde det til Sikkerhedsstyrelsen ved at sende en mail til sik@sik.dk. For at styrelsen kan gå videre med sagen, skal man oplyse om, hvorfor man mener, at salget sælges som rusmiddel samt hvilken butik, webshop eller lignende, der er tale om.

Læs mere om EUFORISERENDE STOFFER

Sidst opdateret: 30.11.-0001