Hvor ofte skal man skifte sengetøj, håndklæder og karklude? Kan man blive syg af bakterier fra toilettet, hvis man har sin mobil med? Bør tandbørsten stå i et skab? Der eksisterer mange myter om god hygiejne. Her svarer hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen på spørgsmål, du måske selv kunne finde på at stille.
- Ny viden om din sundhed -
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
1. Passer det, at bakterier fra afføring og urin kan spredes uden for toilettet, når man skyller ud?
Hvis man ikke har et låg på sit toiletsæde, som man lægger ned, når man skyller ud, kan små vanddråber (også kaldet aerosoler) fra toilettet føres ud i rummet. Dog vil der være tale om så små mængder bakterier, at de sjældent er sygdomsfremkaldende. Så det er mere et spørgsmål, om man synes, at det er ulækkert at få sprøjtet vanddråber fra toiletkummen på sig.
Når man har været på toilettet og har tørret sig, kan man have fået tarmbakterier på hænderne, som så påføres skylleknappen, når man skyller ud i toilettet. Der kan ligeledes være tarmbakterier på indersiden af toiletlåget, som man også rører ved, når man åbner det. Hvis man laver mad bagefter uden at vaske hænder, kan man blive syg af at spise maden. Det er derfor altid en god idé at vaske hænder, når man har været på toilettet, så man for eksempel undgår at overføre sygdomsfremkaldende tarmbakterier fra afføring til maden, hvis man skal lave mad bagefter.
Bakterier kan overleve i 14 dage til en måned, alt efter hvilke bakterier, der er tale om. De trives bedst i et fugtigt og fedtet miljø, for eksempel i sæbe- og tandpastarester på badeværelset, så det er vigtigt at gøre snavsede overflader rene med rengøringsmiddel.
2. Kan bakterier fra andre steder i rummet flyve over på ens tandbørste, hvis den står fremme?
Hvis tandbørsten står for tæt på toilettet, når man skyller ud, kan der ryge nogle dråber fra toilettet på tandbørsten. Det er ulækkert, men det vil stadig være i så små mængder, at det ikke er sygdomsfremkaldende – med mindre bakterier og vira kommer fra en person, der kaster op eller har diarré.
Netop risikoen for at blive smittet er også årsagen til, at man bør lade være med at dele tandbørste med personer, der er syge. I så tilfælde er det også smart at have sin tandbørste i et separat krus. Hvis ikke andre er syge, er deres mundbakterier ikke sygdomsfremkaldende for os.
Hvornår det er på tide at udskifte tandbørsten, handler ikke om bakterier og sygdom, men mere om at undgå huller i tænderne ved at bruge en tandbørste, der ikke er for slidt. Bakterier på tandbørsten dør, når børsten tørrer.
3. Er det rigtigt, at vores håndklæder er fulde af bakterier og bør skiftes ofte?
Når et håndklæde er blevet vådt efter brug, skal man altid hænge det til tørre. Bakterier dør, når håndklædet bliver tørt. Det gælder også E. coli-bakterier fra tarmen. Hvor ofte man skal skifte håndklæde, er et spørgsmål om, hvad man synes, er ulækkert. Dog bør det altid skiftes, hvis man har været syg med opkast eller diarré, eller det lugter surt. Den sure lugt skyldes bakterier, der har formeret sig som følge af, at håndklædet har været fugtigt i lang tid.
Vi har flest bakterier i munden og i skridtet, men når man efter vask vil tørre sig i et håndklæde, betyder det ikke noget, hvor på håndklædet og i hvilken rækkefølge man tørrer sig, så længe man er rask.
Det er nok at vaske håndklæder på 60 grader, med mindre man er syg, og der er kommet opkast eller afføring på håndklædet. Her bør det vaskes ved 95 grader.
4. Skal man skifte karklud og viskestykke hver dag?
Man bør skifte viskestykker og køkkenhåndklæder dagligt, og så snart man ikke bruger dem, skal man hænge dem til tørre. På den måde undgår man bedst muligt at sprede bakterier og vira til den mad, vi spiser.
Også karklude bør skiftes hver dag. I forhold til karklude er det især jordbakterier fra grøntsager og bakterier fra kød, der kan gøre os syge.
Karklude og andre køkkentekstiler vaskes på 60 grader.
Om vi bliver syge eller ej afhænger af mængden af bakterier, vi spiser. Nogle bakterier og vira skal vi dog ikke have så mange af for at blive syge – det gælder for eksempel Roskildesyge (Norovirus), hvor der skal 10-100 vira til, som man spiser indirekte efter berøring med opkast eller afføring. I en milliliter opkast kan der være 1 million vira. Opkast og diarre bør tørres op med engangsmateriale for eksempel køkkenrulle, og de rengøringsklude, som man anvender til rengøring efterfølgende, bør vaskes ved 95 grader.
5. Passer det, at man ikke må tage drikkevand fra en vandhane på et toilet på grund af bakterier?
Nej, der er ikke nogen sundhedsrisiko forbundet med det. I Danmark kan man sagtens drikke vandet fra vandhanen på et badeværelse.
6. Passer det, at vores mobiltelefoner bliver til levende bakteriebomber, hvis man tager dem med på toilettet?
Hvis der skulle komme vanddråber fra toiletkummen på mobiltelefonen, vil det være så små mængder bakterier, at man ikke bliver syg af det. Dog er det en god idé at vaske hænder, efter at man har tørret sig, og før man tager sin telefon med sig, for at undgå, at man får tarmbakterier på hænderne, som man kan smitte sig selv eller andre med.
7. Må man drikke vandet fra et vandglas, der har stået på natbordet hele natten?
Det må man gerne, for vi har godt drikkevand i Danmark. Et rent glas med frisktappet drikkevand kan man sagtens drikke af næste morgen, selvom det har stået hele natten.
8. Er det nok at skylle drikkedunken i koldt vand, før man fylder den igen, eller skal den vaskes med sæbe?
Man kan godt fylde drikkedunken flere gange i løbet af en dag, men det er en god idé at vaske drikkedunken inklusive låget med sæbevand én gang i døgnet. Drikkedunken kan vaskes i opvaskemaskinen, hvis drikkedunkens åbning er så stor, at der kommer vand ind i drikkedunken under vask. Hvis den ikke anvendes dagligt, skal man sørge for, at flasken tørrer indvendigt efter vask.
Generelt om god hygiejne
God hygiejne handler om at holde hjemmet rent og frit fra sygdomsfremkaldende bakterier og vira. De typiske sygdomme i hjemmet, som skyldes dårlig hygiejne, er ifølge hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen luftvejsinfektioner, influenza, opkast og diarré.
Vi kan ikke kun blive syge, når vi bliver smittet af sygdomsfremkaldende bakterier og vira fra andre mennesker, men også når bakterier kommer andre steder hen i kroppen, end der hvor de hører til. Eksempelvis hører E. coli-bakterien hjemme i tyktarmen og findes i afføringen. I tyktarmen er bakterien ikke skadelig for os, men når den for eksempel kommer i maden via hænderne, kan vi blive syge af diarré eller opkast.
- Ligesom med diarré og opkast er de fleste infektioner i luftvejene, som for eksempel forkølelse, influenza og halsbetændelse, fremkaldt af bakterier og vira, som er endt på slimhinderne i mund, næse eller øjne. Hvis man sørger for en god håndhygiejne, er sandsynligheden meget lille for at få disse sygdomme. God håndhygiejne er at vaske hænder med sæbe efter toiletbesøg, efter man har pudset næse, før man laver mad, før man spiser, og hver gang man kommer hjem, siger Lisbeth Kyndi Bergen.
Mere eller mindre rengøring
Hvis man overvejer at ændre noget i hjemmet i forhold til hygiejne, anbefaler Lisbeth Kyndi Bergen, at man ser på, hvor tit man bliver syg. Hvis man kun sjældent bliver syg, behøver man ikke ændre noget.
- Der er ingen grund til at være hysterisk optaget af rengøring, og man skal leve med de bakterier, man er vant til. Det er vigtigt at huske, at bakterier ikke kun er skadelige for os, men at de også holder os raske, fordi de er en del af vores immunforsvar. Desuden er det vigtigt at kende forskel på god hygiejne og æstetik. Hvor det første handler om, hvad vi skal gøre for at undgå sygdom, handler sidstnævnte om, hvad vi synes, er ulækkert. Nogle mennesker vasker for eksempel håndklæder hver gang, de har været i bad og har tørret sig, mens andre gør det, når de lægger mærke til, at det er snavset. Her handler det ikke om hygiejne, for det er ikke nødvendigt at vaske sit håndklæde hver gang, man har været i bad, men om æstetik – om hvornår man selv synes, at ens håndklæde er ulækkert. Hvad vi synes, er ulækkert, er forskelligt fra person til person og handler om opdragelse og den kultur, vi kommer fra, siger Lisbeth Kyndi Bergen.