Flavonoider

Hvad er flavonoider?

Flavonoider er en gruppe plantestoffer, som findes naturligt i planter, træer og i mange frugter og grøntsager. Der findes mere end 4000 forskellige flavonoider, og de har forskellige funktioner: De fungerer som farvestoffer og giver for eksempel citronen den gule farve, jordbærret den røde farve, blåbærrene den blå farve og løgskallerne den brunlige farve. De fungerer som smagsstoffer og kan give en tør og bitter smag, som vi blandt andet kender fra te, rødvin og chokolade. Flavonoider kan også medvirke til at reparere skader, som planten eller frugten bliver påført. Flavonoider har nemlig et højt indhold af nogle kemiske grupper, der hedder fenoler. Hvis du for eksempel bider i et æble og lader det ligge, udsættes fenolerne for ilt. Det får enzymer i æblet til at igangsætte en kemisk proces, hvor fenoler og ilt bindes til hinanden. Det giver æblet den karakteristiske tørre, brune overflade – og det er altså et slags 'sårskorpe', som beskytter æblet mod indtrængende bakterier.

Hvor findes flavonoider? 

Flavonoider findes både i træer, frugt og grøntsager. Blandt andet findes de i citrusfrugter, æbler, abrikoser og i de fleste bær, vi kender. Grøntsager som grønne peberfrugter, tomater, løg, broccoli, grønkål, spinat, bladselleri og aubergine indeholder også flavonoider. Desuden indeholder rødvin, grøn te og chokolade også mange flavonoider.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan virker flavonoider i kroppen?

Flavonoider har været genstand for utrolig meget forskning og bliver med jævne mellemrum udråbt til at have en række sundhedsfremmende virkninger. Blandt andet at kunne booste kroppens immunforsvar og beskytte kroppens celler mod skader og celleforandringer. Denne hypotese bygger på en teori om, at flavonoiderne vil have den samme virkning i kroppen, som de har i planter, bær og grøntsager. Altså hvis du spiser fødevarer med et højt indhold af flavonoider, vil din krop optage dem og have en antioxiderende virkning og beskytte dine celler mod skader.

Denne teori er der imidlertid ikke videnskabeligt belæg for. Faktisk optager vi ikke flavonoiderne særlig godt, og det får nogle forskere til at pege på, at flavonoidernes vigtigste funktion måske er i tarmen, hvor de kan omsættes til nogle endnu mindre fenoliske syrer/alkoholer, som vi lettere kan optage, og som muligvis også kan have en sundhedsmæssig virkning.

Pointen er altså, at man ikke bare kan spise fødevarer med højt indhold af flavonoider og så regne med, at de beskytter cellerne i kroppen på samme måde, som de beskytter cellerne i planter, grøntsager og frugter. Til gengæld er der studier, der peger på, at stoffer i frugt og grønt kan sætte gang i kroppens eget antioxidative forsvar.

Studier med fokus på flavonoider

Der findes flere tusinde studier, der omhandler flavonoider og deres virkning.

Blandt andet har mange undersøgelser sat fokus på flavonoidernes indvirken på hjertekarsygdomme. Allerede i 1990'erne opdagede forskere, at et højt indtag af flavonoider mindskede risikoen for at dø af en hjertesygdom. Indtaget havde imidlertid ikke så meget betydning for, om de fik hjerteanfald - den flavonoid-rige kost havde derimod betydning for chancerne for at overleve. Siden har flere undersøgelser vist, at flavonoider formentlig kan have en udvidende effekt på blodkarrene.

I august 2019 blev der udgivet et observationsstudie, som Kræftens Bekæmpelse blandt andre stod bag, og det viste, at personer, der spiser en kost med mindst 500 milligram flavonoid dagligt, har op til 30 procent lavere risiko for at dø af kræft og hjertekar-sygdomme. Studiet kan dog ikke påvise, at det er flavonoiderne, der spiller den afgørende rolle, for det kan ikke udelukkes, at der er andre forhold i deltagernes livsstil, der har spillet ind på undersøgelsesresultatet. Derfor er der fortsat behov for mere forskning i, hvordan og hvorfor flavonoiderne gavner sundheden, lyder konklusionen på undersøgelsen.

Læs mere om studiet fra Kræftens Bekæmpelse: Ny viden om kost mod kræft og hjertesygdomme

Annonce (læs videre nedenfor)

Er kosttilskud med flavonoider sundt?

Når man laver et kosttilskud, udvælger og isolerer man enkelte stoffer i koncentreret form. For nogle år siden mente man, at antioxidanten betakaroten, som findes i gulerødder, kunne forebygge lungekræft. Senere viste det sig imidlertid, at rygere, der indtog betakaroten som kosttilskud, øgede deres risiko for kræft. Det illustrerer, at man skal være forsigtig med at tro, at stoffer, der fungerer på én måde i sin naturlige sammenhæng, vil fungere på samme måde i en anden kontekst, og at store mængder per definition er sundhedsfremmende.

Dertil kommer, at det næppe er én specifik type flavonoid, der har en sundhedsmæssig effekt, men en blanding af mange. Samlet set bør man derfor holde sig fra kosttilskud med flavonoider, men i stedet følge Sundhedsstyrelsens råd: Spis masser af forskellig frugt og grønt hver dag!

Læs mere: Kan kost med flavonoider beskytte dig mod sygdomme?

Læs mere: Antioxidanter

Sidst opdateret: 22.08.2019