Symptomer og gener i overgangsalderen

Hvad er overgangsalderen?

Overgangsalderen, også kaldet klimakteriet, forekommer typisk i 45- og 55-års alderen.

I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene op med at producere de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron.

Typisk vil overgangsalderen starte med uregelmæssig menstruation, og til slut vil kvinden helt holde op med at menstruere. Nogle bløder hver 14. dag, hvor andre kun får menstruation hver anden eller hver tredje måned. Begge dele er lige normalt. Hos et fåtal holder menstruationen bare op efter at have været regelmæssig.

Mange kvinder døjer med gener under overgangsalderen.

Læs også: Overgangsalder

Hvilke symptomer og gener kan man få i overgangsalderen?

iStock

Overgangsalderen starter som regel med, at menstruationerne bliver uregelmæssige.

Som det ses af tabellen nedenfor, har ca. 75 procent af alle kvinder i overgangsalderen gener af en eller anden art. Nogle er langt mere plagede end andre.

Som det fremgår af tabellen, kommer de fleste til læge med symptomer som uregelmæssige menstruationer, hede- svedeture og lokale gener i underlivet, som for eksempel tørre slimhinder, smerter ved samleje, blærebetændelse og inkontinens.

Desuden oplever en del kvinder også en række andre symptomer, som ikke fremgår i tabellen. Disse symptomer kan skyldes mange forskellige forhold, som ikke decideret har noget med den ændrede hormonbalance at gøre.

Det drejer sig om:

• irritabilitet
• depression
• koncentrationsproblemer
• træthed
• hovedpine
• nedsat lyst til sex
• ryg- og ledsmerter
• hudproblemer

Overgangsalder hos yngre kvinder

Overgangsalderen kan også opleves hos yngre kvinder.10 procent af alle kvinder vil opleve tidlig overgangsalder, og ca. 2 procent vil opleve for tidlig overgangsalder.

Hvis man som ung kvinde oplever symptomer på overgangsalder, anbefales det at få målt sit Follikel Stimulerende Hormon (FSH) ved en blodprøve.

Follikel Stimulerende Hormon (FSH)

FSH er et hormon, som produceres i den lille bønneformede kirtel oppe i hjernen, som hedder hypofysen, og som styrer alle kirtler i kroppen. Hypofysen laver også de overordnede hormoner, som styrer for eksempel binyrer, skjoldbruskkirtel og bugspytkirtel. FSH påvirker æggestokkene, så de producerer æg, og her bliver østrogenet lavet.

Nogle mennesker er født med færre æg end andre, og overgangsalder er set hos kvinder i tyverne. Så længe man er ’fertil’, hvilket vil sige i fødedygtig alder, ligger FSH under menstruation som oftest under 10, og når æggene begynder at slippe op, stiger FSH lige så stille. Hos kvinder, der er fyldt 70, er FSH ofte over 100.

Anti Mülleriskt Hormon (AMH)

Man kan desuden få målt AMH = Anti Mülleriskt Hormon, som siger noget om ”ægreserven”. Det bruges i fertilitetsudredning, men kan altså også bruges til det modsatte (hvorvidt man overhovedet kan blive gravid).

Hvordan diagnogsticers overgangsalderen?

Normalt fornemmes det, at man er på vej mod at komme i overgangsalderen. Hvis en 48-årig kvinde kommer til sin læge og fortæller om de gener, hun har, som blandt andet omhandler udeblevne menstruationer eller anderledes menstruationsmønster, så er hun per definition i overgangsalderen, og der er ingen grund til at tage blodprøver for det. Hvis kvinden er noget yngre, kan man som tidligere beskrevet, tage en blodprøve af FSH.

Hvordan behandles overgangsalderens gener?

Den mest effektive behandling af blødningsforstyrrelser, hede-svedeture og lokale problemer i underlivet er hormonbehandling med østrogen, men der findes også hormonfri alternativer.

Østrogen kan gives som piller, gel, spray eller plaster mod generelle problemer som hedeture.

Ved tørre slimhinder, blærebetændelse og inkontinens, kan man nøjes med lokal behandling i form af stikpiller, creme eller en lille vaginalring.

De tørre slimhinder kan også behandles med en slags laserbehandling – MonaLisa Touch, som kan foretages uden bedøvelse, men som indtil videre kræver selvbetaling. Nogle sundhedsforsikringer betaler dog for dette, hvis man er dagligt generet. Behandlingen foregår hos en gynækolog.

Hvorfor opstår generne?

Generne i underlivet skyldes forandringer i slimhinderne.Hvis man kigger på yngre og ældre kvinders skedeslimhinde i et mikroskop, kan man se en enorm forskel på tykkelsen af slimhinden.

Hos ældre kvinder, der ikke længere producerer østrogen, er slimhinden tynd, sart og tør og til tider letblødende. Man taler om "sandpapirsfornemmelse".

Slimhinden i livmoderen og urinrøret bliver også tyndere. Derfor kan kvinder i overgangsalderen opleve problemer med holde på vandet. Ældre kvinder lider derfor langt oftere af såkaldt trængnings-inkontinens (urgeinkontinens – ”når jeg skal, så skal jeg”) og blærebetændelse end yngre kvinder.

Her er problemet stressinkontinens, hvilket vil sige, at man kommer til at tisse lidt, når man hoster, nyser, hopper, løber etc.

Efter overgangsalderen

Øget risiko for udvikling af knogleskørhed og hjertekarsygdomme

Med den faldende hormonproduktion kan man oftere rammes af hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed (osteoporose).

Knogleskørhed

I normale knogler er der balance mellem nedbrydning og genopbygning, og denne proces foregår gennem hele livet. Efter menstruationens ophør, aftager knoglemassen imidlertid med 1-3 procent om året. Hvis man har knogleskørhed, går det hurtigere, fordi balancen er rykket, så nedbrydningen går hurtigere end genopbygningen. Dette resulterer i, at knoglerne bliver skrøbeligere og får nemmere ved at brække. De hyppigste steder for knoglebrud er håndleddet, hofteleddet og sammenfald af ryghvirvlerne. Det sidste medfører, at kvinden skrumper og kommer til at gå foroverbøjet.

Hvem er disponeret for knogleskørhed?

Kvinder, som er kommet tidligt i overgangsalderen, eventuelt fordi de har fået fjernet æggestokkene, har højere risiko for at få knogleskørhed. Også kvinder, hvor sygdommen findes i familien, som er spinkle, storrygere eller som har været langvarigt syge (måske sengeliggende og derfor ikke har fået motion), har højere risiko for at udvikle sygdommen. Endelig kan behandling af for eksempel astma med binyrebarkhormon også fremme udviklingen af knogleskørhed.

Man regner med, at der i Danmark findes 700.000 personer med knogleskørhed - men kun ca. 170.000 er diagnosticerede (hvoraf langt størsteparten er kvinder), og man ved, at 40 procent af alle kvinder over 70, der har knogleskørhed, vil få et knoglebrud.

Hjertekarsygdomme

Yngre kvinder er godt beskyttede mod hjertekarsygdomme (som f.eks. blodprop i hjerte og blodprop i hjernen, samt forhøjet blodtryk) på grund af deres østrogenproduktion. Lige så snart kvinderne når overgangsalderen, bliver hyppigheden af hjertekarsygdomme hurtigt lige så stor som hos mændene, og kvinder, der kommer tidligt i overgangsalder, har større risiko for at få hjertekarsygdomme i en tidligere alder end dem, der bliver ved med at have menstruation.

En af mange årsager til dette forhold er, at blodets kolesterolindhold, specielt det 'dårlige' kolesterol LDL, stiger kraftigt efter overgangsalderen. Forhøjet kolesterolindhold er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning, der i sidste ende kan føre til blodpropper. Østrogen hjælper med at forøge det 'gode' kolesterol HDL.

Hvordan forebygger man hjertekarsygdomme og knogleskørhed?

Der er ingen tvivl om, at hjerte-kar-sygdomme er årsagen til de fleste dødsfald hos kvinder efter overgangsalderen; langt flere end for eksempel kræftsygdomme. Man mener dog ikke, at hormonbehandling kan forebygge eller behandle hjerte-kar-sygdomme, medmindre behandlingen startes i relativt ung alder, hvilket vil sige i forbindelse med menstruationens ophør.

Til gengæld kommer symptomer på hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed ofte snigende, og der vil ofte være mulighed for at sætte ind med forebyggende behandling.

For eksempel får mange konstateret forhøjet blodtryk rent tilfældigt og kan blive sat i behandling, før der er sket skader. Det samme gælder for knogleskørhed; hvis en kvinde, som har knogleskørhed i familien, er gået tidligt i overgangsalder og måske endda ryger, bliver sendt til en knoglescanning (DXA-scanning), kan man påvise, om hun er i risiko for på et senere tidspunkt at få knogleskørhed, og dermed sætte ind med forebyggende behandling i tide.

Sundhedstyrelsen anbefaler, at alle kvinder i overgangsalderen tager kalcium og vitamin D, om end der for nylig har været sået tvivl om, at raske personer har glæde af D-vitamin.