Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Blodprøver

Blodprøver

Blodprøver kan anvendes til udredning af undersøgelser og sygdomme.

Opdateret: 4. December 2009

Hvad er blodprøver?

Blodprøver er blod udtaget fra en vene, som er de blodårer, der fører tilbage til hjertet. Blodet kan undersøges for sammensætning af salte, enzymer og proteiner, og i et vist omfang genetisk materiale. Herudover kan undersøges celletyper og cellemængder. Blodet består af:

  • Celler: Røde og hvide blodlegemer samt blodplader.

  • Plasma: Den væske som cellerne befinder sig i. Væsken består fortrinsvis af vand samt sukker, salte, enzymer og proteiner, særligt de såkaldte koagulationsfaktorer (størkningsfaktorer), der får plasmaet (og dermed blodet) til at størkne.

  • Serum: Den del af plasmaet, som er tilbage og ikke størkner.

Blodet kan ved infektioner også indeholde bakterier, som kan påvises ved en bloddyrkning.

Hvordan tages blodprøver?

Blodprøver tages ved, at der føres en nål gennem huden og ind i en blodåre. I dag foregår dette ved et fuldstændig lukket system, og de glas, der bruges til at udtage blodet i, er lufttomme (der er altså undertryk i glasset), hvorved de suger blodet ud i en mængde, der svarer til det undertryk som er i glasset. Hermed undgår det personale, som udtager blodet, at komme i direkte kontakt med et potentielt smitsomt biomateriale.

Det mest almindelige er at tage blodprøver i albuebøjningerne, hvor der ligger en række større blodårer lige under huden. Dette gør det nemt sikkert at foretage indgrebet, men principielt kan blod udtages fra enhver blodåre ethvert sted på kroppen. Undersøgelsen er alene forbundet med det ubehag, som opleves, når nålen stikkes igennem huden. Selve blodåren kan ikke ”mærke” noget.

Hvad bruges blodprøver til?

Blodprøver kan bruges til et utal af formål. Indholdet af materiale og oplysninger i blod er så talrige, at der ikke findes en simpel aflæsning. Man finder alene det, man leder efter, og kan således ikke betragtes som en slags ”svar på alt”. Man kan undersøge for sammensætningen af celler samt disses udseende i et mikroskop (er cellerne normale eller ikke normale).

Man kan undersøge indholdet af salte, sukker, proteiner og enzymer. Mængden af disse sammenholdes så med en såkaldt referenceværdi ud fra hvilken, man definerer ”det normale”. Det vil dog altid bero på en tolkning om en eventuel afvigelse fra ”det normale” skal tolkes som noget unormalt. En blodprøve vil således aldrig give flere oplysninger end det som lægen undersøger for. Der er to meget typiske ting, man undersøger blodprøver for - det er disse to:

Celletællinger

Ved en celletælling kigges på følgende typer af celler:

  • Røde blodlegemer:Røde blodlegmer er de celler, som bærer ilt fra lungerne og rundt i kroppen. Det er væsentligt, at disse celler forekommer i normal mængde og størrelse, og med et normalt indhold af det iltbærende protein hæmoglobin. Hæmoglobin dannes ud fra jern, hvorfor jernmangel vil medføre en nedsat mængde røde blodlegemer (anæmi).

  • Hvide blodlegemer:Hvide blodlegemer er de celler, der indgår i kroppens immunforsvar. Mængden af celler vil være forøget ved infektioner, og ved visse kroniske lidelser forekomme i for lavt et antal. Sammensætningen af de hvide blodlegemer kan blandt andet bruges til at skelne mellem forskellige typer af infektioner (bakterier kontra virus).

Immunoglobuliner

Dette er en anden del af vores immunforsvar. Det er proteiner, som er dannet med specifikke antistoffer imod fremmede organismer eller stoffer. Immunoglobuliner kan blandt andet bruges til at undersøge, om man har en bestemt sygdom, eksempelvis mononukleose (kyssesyge), eller om man eventuelt har haft den tidligere. Vaccinationer fungerer ved at stimulere kroppen til at danne immunoglobuliner med en bestemt type antistoffer rettet med den sygdom man ønsker at vaccinere imod.

SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM BLODPRØVER


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.