Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Undersøgelser | Hjerne og nerve

CT-scanning

CT-scanning bruges til at se hjerneskader, organskader, knoglebrufd og meget andet. CT-scanning giver mere detaljerede bileder end almindelige røntgenbilleder.

Opdateret: 23. Marts 2018

Hvad er CT-scanning?

Billeder taget med en CT-scanner er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder . Desuden kan informationen fra optagelsen bearbejdes i en computer, så de fremstår tre-dimensionelt og i flere forskellige planer.

I begyndelsen blev CT-scanneren udviklet til at tage billeder af hjernen. I dag er CT-scanneren meget mere avanceret, end den var i starten og anvendes nu til billeddannelse af næsten alle kropsdele.

Hvordan fungerer en CT-scanner?

En CT-scanner fungerer anderledes end et almindeligt røntgenapparat . I stedet for at sende et enkelt bundt røntgenstråler gennem kroppen, som det sker ved almindelige røntgenbilleder, sendes strålerne fra et røntgenrør, som roterer omkring patientlejet. Disse strålebundter opfanges af sensorer, der registrerer strålernes styrke og sender dem videre til en computer.

Røntgenstrålerne vil svækkes i forskellig grad afhængigt af, hvilken type væv de går igennem. De registrerede data vil blive bearbejdet i computeren og omdannes til et to-dimensionelt billede, der vises på en skærm.

Hvorfor får man foretaget en CT-scanning?

Den teknik, der anvendes i CT-scanning, er særlig velegnet til at undersøge:

  • Blødninger (for eksempel hjerneblødning), aneurismer (udposning på en arterie), hjernesvulster og hjerneskader

  • Desuden kan scanningen anvendes til at se svulster og bylder i hele kroppen

  • CT-scanning anvendes også til at vurdere organskader ved traumer så som iturivning af nyrer, milt eller lever.

  • Endelig er CT velegnet til at fremstille knoglebrud og kan ved hjælp af særlige 3D-rekonstruktioner vise kirurgen hvordan bruddelene er placeret i forhold til hinanden.

Før CT-scanningen

  • Ved scanning af bughulen vil man umiddelbart før scanningen indtage en passende mængde vand, der gør det lettere at skelne tarmene fra de andre organer og dermed øger billedernes kvalitet og anvendelighed.

  • Nogle gange vil man få indsprøjtet et kontraststof i en blodåre (vene) før undersøgelsen. Dette gøres for at bedre gengivelsen af organer, blodkar eller for eksempel svulster. At blive prikket kan være lidt ubehageligt, og der kan i tilslutning til indgivelse af kontrasten opleves en varmefølelse i kroppen.

Hvordan foretages en CT-scanning?

  • Under selve scanningen ligger man på et leje, med den kropsdel, der skal undersøges, inde i scannerens runde åbning. Det leje, man ligger på, vil bevæge sig langsomt frem eller tilbage, hvorved der kan optages billeder i kropsdelens længderetning. Samtidig med optagelserne kan man høre, at maskinen arbejder og derfor larmer lidt.

  • Det kan tage lidt tid at blive placeret rigtigt i scanneren før undersøgelsens start. Undersøgelsens varighed vil variere afhængigt af, hvor mange snit og vinkler der skal optages. Men en undersøgelse tager typisk 15-30 minutter.

Gør en CT-scanning ondt?

En CT-scanning gør ikke ondt. For nogen kan det virke ubehageligt at ligge med kroppen inde i maskinens åbning, fordi man kan føle at pladsen er trang. Egentlig klaustrofobi er yderst sjældent set, da åbningen i scanneren er bred og ganske kort.

Hvilke bivirkninger er der ved en CT-skanning?

Der kan i enkelte tilfælde forekomme bivirkninger i forbindelse med undersøgelsen. Dette er særligt tilfældet ved anvendelse af kontrastmiddel. Der kan forekomme allergi overfor indholdsstoffer i kontrastmidlet. Ligeledes kan kontrastmidlet i sjældne tilfælde beskadige i forvejen påvirkede nyrer, men i sådanne tilfælde vil man undlade brug af kontrast.

Den strålepåvirkning kroppen udsættes for under en CT-scanning er større end ved en almindelig røntgenoptagelse. Derfor anbefales scanningen ikke, med mindre der er gode medicinske grunde til det. Den nyeste teknik har dog reduceret mængden af røntgenstråling betydeligt og rundt i landet er CT-scannere alle af nyere dato.

Hvornår får man svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen afgives i henhold til de gældende regler for svartider i din respektive region.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons