Essentielle duftolier

Hvad er essentielle duftolier?

Essentielle duftolier bruges både til at pleje sind og krop og til at skabe større velvære, eksempelvis i saunagus. Brugen af olierne kaldes for Aromaterapi eller Aromapleje. Essentielle olier kaldes også for æteriske olier, da de er flygtige af natur, fordamper og fordufter let, og fedter i langt mindre grad end andre olier. Duftolierne er udvundet ved at destillere forskellige plantedele.

Olierne kan blandes i lotion, creme eller fortyndes med basisolier og derefter smøres på kroppen, eller de kan indåndes ved at bruges i en duftlampe, eller ved at man anvender en særlig type elektrisk nebulizer (diffuser) eller i sauna i form af saunagus.

Aromaterapi anses af nogle for en pseudovidenskab, da dokumentationen – set med moderne lægevidenskabelige øjne – generelt hviler på et relativt spinkelt grundlag.

Dokumentationen hviler derimod primært på langs tids anvendelse og tradition. Ifølge EU-direktivet fra 2004 (note1), vil det reducere behovet for kliniske undersøgelser, hvis der er en mulig virkning af en behandling, baseret på lang tids anvendelse og tradition. Derfor er det sådan, at man i lande som Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien og Spanien officielt bruger essentielle duftolier som supplerende behandling (aromapleje) til den gængse behandling i mange lægeklinikker og hospitaler, og olierne fås på apoteket (note 2, 3, 4).

Hvad kan essentielle duftolier bruges til?

Essentielle duftolier har tidligere været anvendt primært for deres psykiske og emotionelle virkning bl.a. på stress, angst, uro og depression, i sygepleje, hudpleje, sårpleje, palliativ pleje (note 5), tandpleje (note 6) samt af jordemødre i forbindelse med fødsler. Men i de senere år er der kommet undersøgelser, der tyder på, at olierne også kan have en effekt ved visse fysiske tilstande (note 7) som lindring af smerter (ved menstruation, lænderygsmerter og slidgigt (note 8), gener ved menopause samt støtte til at optimere fordøjelse, immunforsvar, blodtryk (note 9) og blodsukker samt som supplement til den gængse antibiotiske behandling (note 10).

Forskningen over essentielle duftoliers virkning på kroppen udgøres primært af laboratorieundersøgelser, som gaskromatografi, men der foreligger også en række dyreforsøg og kliniske forsøg med forsøgsdeltagere og enkelte reviews - dvs. meta-analyser, hvor man gennemgår data fra en lang række af de vigtigste undersøgelser på et område for at nå frem til en overordnet konklusion.

Cochrane review

Der foreligger et Cochrane review (gold standarden i moderne lægevidenskab) inden for aromaterapi og demens. Her har man analyseret data fra to undersøgelser med i alt 186 deltagere. Analysen har vist at aromaterapi kan have en vis effekt på demente patienters tendens til ophidselse, adfærdsproblemer og livskvalitet (note 11).

Cochrane har desuden registreret adskillige kliniske forsøg hvor man har fundet en effekt af at bruge lavendelolie til at pleje episiotomi (sår i mellemkødet) efter fødsler (note 12).

Saunagus

Saunagus er populært, fordi mange oplever afslapning og velvære. Det foregår ved, at en saunagusmester hælder vand iblandet et par dråber duftolie på de varme sten, så der kommer en duftende damp. Dog er der ikke – artiklens forfatter bekendt - lavet undersøgelser specifikt på anvendelse af æteriske olier i saunagus. Man der er lavet undersøgelser på inhalation af æteriske olier - uden at deltagerne opholder sig i sauna. (Om virkningen af sauna, se artiklen om sauna.

Nogle undersøgelser på inhalation af essentielle duftolier har vist en positiv effekt af inhalation af lavendelolie ved søvnbesvær, stress, eller angst og uro (note 13,14).
Et review over 15 kvantitative undersøgelser (heraf 11 randomiserede kliniske undersøgelser) har vist, at lavendelolie har en positiv virkning på lettere søvnforstyrrelser (note 15).

En undersøgelse med hjertepatienter har vist, at inhalation af lavendelolie under selve operationen kan sænke blodtryk og puls. Det så man hos 40 patienter med for højt blodtryk, diabetes eller hyperlipidæmi, som fik inhalation med lavendelolie mens de gennemgik en større hjerteoperation (note 16).

Beroligende virkning

Essentielle duftolier indeholder bioaktive komponenter med sedativ virkning (note 17,18,19) og derfor kan olierne indvirke på vores fysiologi ved for eksempel at virke afslappende og dermed øge blodgennemstrømningen og sænke blodtrykket.

Fordøjelse

Ifølge Lægehåndbogen viser metaanalyser en vis terapeutisk gevinst af pebermynteolie og derfor kan læger anbefale patienter med irritabel tyktarm at bruge pebermynteolie (note 20).

Ifølge Patienthåndbogen er der evidens for en vis effekt - ikke blot på smerterne ved irritabel tyktarm - men også på mavekatar og spændingshovedpine ved brug af pebermynteolie sammenlignet med placebo. Pebermynteolie indeholder bioaktive komponenter, som menthol, menton, cineol og flere andre flygtige olier. Laboratorietests har vist, at pebermynteolie får den glatte muskulatur i fordøjelseskanalen til at slappe af (note 21).

Immunforsvar

Enkelte undersøgelser tyder på, at olierne kan påvirke - og måske styrke enkelte komponenter i vores komplekse immunforsvar (note 22, 23).

En undersøgelse, hvor deltagerne inhalerede essentielle olier fra grapefrugt og lavendel ved sengetid igennem 6 uger, har vist, at deltagerne fik større mængde IgA (målt i spyt og blodplasma)(note 24).

En undersøgelse med 52 sunde gravide kvinder har vist, at når de fik massage med 2% lavendel olie igennem 20 uger fik kvinderne større mængde IgA, målt i deres spyt (note 25).

IgA er antistoffer, der er knyttet til kroppens slimhinder. Disse antistoffer er kun en enkelt komponent blandt mange andre i vores komplekse immunforsvar, der består af mange forskellige typer antistoffer, hvide blodceller, immunceller og proteiner. Det er derfor vigtigt at huske på, at selv om mængden af en enkelt gruppe antistoffer øges, er det ikke nødvendigvis udtryk for, et forbedret immunforsvar samlet set.

I en undersøgelse med 66 patienter (med cancer i tyktarm og eller endetarm) fik patienterne massage med kokosolie blandet med essentiel ingefærolie tre gange på en uge. Undersøgelsen har vist, at deltagerne fik øget mængden af nogle af immunforsvarets celler (kaldet lymfocytter) med 11% (note 26).
Laboratorieforsøg over antibakteriel og antiviral virkning

Der er lavet mange laboratorieundersøgelser, bl.a. gaskromatografi og massespektrometri, der analyserer bestanddelene i de essentielle duftolier. Laboratorieforsøgene har vist, at disse bioaktive komponenter kan have en eksempelvis anti-inflammatorisk, anti-oxidant, analgesisk, antipyretisk eller epigenetisk virkning. Nogle bioaktive komponenter har vist sig at have antiviral og antibakteriel virkning, hvor nogle duftolier indeholder flere og stærkere komponenter end andre (note 27, 28, 29, 30, 31).

Der foreligger flere undersøgelser med det, man kalder et Aromatogram – dvs Petri plasticskåle med agarplader fyldt med bakterier eller virus, hvor man tilsætter enten antibioika eller essentielle duftolier og derpå måler inhibitionszonen.

En laboratorieundersøgelse fra Manchester Universitet har anvendt agarplader med hudceller fra mennesker (fibroblaster), som var inficeret med fem forskellige slags Acinetobacter bakterier, hvoraf to slags var MDA (multi drug resistant). Undersøgelsen har vist, at både æterisk olie fra citrongræs og stoffet citral (en bioaktiv komponent fra citrongræsolie) kunne udrydde bakterierne (note 32).

En anden laboratorieundersøgelse fra Manchester Universitet har vist effekten af mikropartikler fra essentielle duftolier i luften. Her anvendte man elektrisk diffuser for at få mikropartikler ud i luften i en lukket kasse, hvor man havde Agarplader med følgende forskellige bakterier: MRSA (Methicillin Resistant Staphylococcus aureus), vancomycin-resistant Enterococci (VRE), Acinetobacter baumanii and Clostridium difficile. Desuden gjorde man det samme i et åbent kontorlandskab. I den lukkede kasse var der en reduktion i bakterier på 38% på agarpladerne. I kontorlandskabet var der 89% færre bakterier i luften (note 33).

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at laboratorieforsøg kun er første spæde skridt, der kan pege på en mulig virkning. Man kan altså ikke overføre resultaterne fra laboratorieforsøg til mennesker. For at man kan sige noget om virkningen på mennesker, er det nødvendigt at udføre kliniske forsøg med forsøgspersoner.

Kliniske forsøg over antibakteriel og antiviral virkning

Man har også lavet forsøg på mennesker, i form af kliniske forsøg. Kliniske forsøg betyder forsøg på mennesker. Nogle kliniske forsøg tyder på, at essentielle duftolier kan have antibakteriel og antiviral virkning.

Et review fra Heidelberg Universitet I Tyskland (som gennemgik eksperimentelle data og kliniske forsøg på området) har vist, at mange æteriske olier essentielle duftolier er virksomme imod herpesvirus type 1 og type 2, også mod Acycolovir-resistente herpesvirus (note 34).

Et review fra Minneapolis konkluderer, at Tea tree olie har været gavnligt som supplerende behandling i tilfælde af neglesvamp, osteomyelitis (infektion i knoglerne) samt inficerede kroniske sår både i case studies og i små kliniske forsøg. Tea tree olie aktiverer monocytter, som er en type immuncelle, der blandt andet kan destruere fremmede mikroorganismer og døde celler (note 35).

Kliniske forsøg (hvor man anvender essentielle duftolier til mundskyllemidler eller i sårbehandling) viser, at olierne kan reducere eller fjerne bakterier og virus.

En randomiseret klinisk undersøgelse med 70 deltagere med otitis externa (ørebetændelse) har vist, at øredrypning med dråber med essentielle duftolier (olier fra lavendel, rosengeranium og nelliker) havde samme ophelende virkning som dråber med ciprofloxacin 0,3%. Deltagerne fik 3 dråber to gange i døgnet i en uge (note 36).

En undersøgelse fra England med 224 deltagere med MRSA infektion, enten i næsen eller på huden har vist, at behandling med Mupirocin var mere effektivt i forhold til sår i næsen men Tea tree olie var mere effektivt i forhold til sår på huden (note 37).

Sammenfattende kan man sige at med den stigende interesse for aromaterapi, der findes - ikke bare blandt saunagusgængere - men også i forskerverdenen, bliver det interessant at følge udviklingen i fremtiden.

Hvis man ønsker at forsøge sig med essentielle duftolier, bør man være klar over, at mindst 80 essentielle duftolier har forårsaget kontaktallergi (note 38)

Derfor er to ting vigtige:

  1. At følge råd og vejledning hos eksperter i duftolier og hos sin læge.
  2. At bruge olierne som supplerende pleje til den gængse behandling (i stedet for et alternativ).

Noter

1) 
https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:136:0085:0090:en:PDF

2) 
https://www.bk-trier.de/bkt/patienten-besucher/patienten-informationszentrum-piz/unser-angebot/index.php 

3) 
https://www.raphaelsklinik.de/leistungen/pflege-im-krankenhaus/leistungsangebote/aromapflege/

4) 
https://www.paracelsus.de/ausbildung/aroma/aroma.asp 

5) 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28107335/?from_term=essential+oils&from_filter=pubt.review&from_pos=1

6) 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26539382/?from_term=essential+oils+health+effects&from_filter=pubt.review&from_page=3&from_pos=4

7) 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31851445/?from_term=essential+oils+health+effects&from_filter=pubt.review&from_pos=8

8) 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29389470/?from_term=essential+oils+health+effects&from_filter=pubt.review&from_page=7&from_pos=1

9) 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28678524/?from_term=essential+oils+health+effects&from_filter=pubt.review&from_page=3&from_pos=2#affiliation-1

10) 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31195112/?from_term=essential+oils&from_filter=pubt.review&from_page=2&from_pos=10

11)
https://www.cochrane.org/CD003150/DEMENTIA_aromatherapy-for-promotion-of-relaxation-and-sleep-relief-of-pain-and-reduction-of-depressive-symptoms-in-dementia 

12) https://www.cochranelibrary.com/central/doi/10.1002/central/CN-00832333/related-content

13) 
J Altern Complement Med. 2015 Jul 1; 21(7): 430–438.  Effect of Inhaled Lavender and Sleep Hygiene on Self-Reported Sleep Issues: A Randomized Controlled Trial. Angela Smith Lillehei et al.

14) 
Contemp Clin Trials Commun. 2019 Jun; 14: 100346.  Evaluation of aromatherapy with lavender oil on academic stress: A randomized placebo controlled clinical trial. Rizwan Ahmad, et al. 

15) 
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24720812/?from_term=essential+oils+health+effects&from_filter=pubt.review&from_pos=6

16) 
Iran J Pharm Res. 2017 Winter; 16(1): 404–409. Effect of Inhalation of Lavender Essential Oil on Vital Signs in Open Heart Surgery ICU. Armaiti Salamati, et al.

17) 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5456241/

18) 
http://www.scielo.org.co/scielo.php?pid=S0034-74182019000100080&script=sci_arttext&tlng=en 

19) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1021949817300984 

20) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyktarm/irritabel-tarmsyndrom/ 

21) 
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/alternativ-medicin/pebermynteolie/

22) 
Evid Based Complement Alternat Med. 2005 Jun; 2(2): 179–184.  Immunological and Psychological Benefits of Aromatherapy Massage. Hiroko Kuriyama et al.

23) 
Neuroimmunomodulation. 1995 May-Jun;2(3):174-80. Effects of citrus fragrance on immune function and depressive states. Komori T et al.

24)
J Pharm Health Care Sci. , 5, 18 2019 Aug 14. Evaluating the Effect of Aromatherapy on a Stress Marker in Healthy Subjects. Chiaki Takagi et al. 

25)
J Altern Complement Med. 2017 Oct;23(10):778-786. Effects of Aromatherapy Massage on Pregnant Women's Stress and Immune Function: A Longitudinal, Prospective, Randomized Controlled Trial. Chen PJ et al.

26)
Asian Pac J Cancer Prev. 2013;14(6):3903-7. Effectiveness of aromatherapy with light thai massage for cellular immunity improvement in colorectal cancer patients receiving chemotherapy. Khiewkhern S et al.

27)
A Comprehensive Review of the Antibacterial, Antifungal and Antiviral Potential of Essential Oils and Their Chemical Constituents Against Drug-Resistant Microbial Pathogens. Saika Tariq et al. 

28)
Crit Rev Microbiol , 44 (4), 414-435 Aug 2018 . Synchronous Application of Antibiotics and Essential Oils: Dual Mechanisms of Action as a Potential Solution to Antibiotic Resistance. Lucy Owen , Katie Laird

29)
Int J Food Microbiol., 94 (3), 223-53 2004 Aug 1. Essential Oils: Their Antibacterial Properties and Potential Applications in Foods--A Review. Sara Burt. 

30) 
Fitoterapia, 140, 104433 Jan 2020, The Alarming Antimicrobial Resistance in ESKAPEE Pathogens: Can Essential Oils Come to the Rescue?  Zhihui Yu et al. 

31) 
Microb Pathog, , 134, 103580 Sep 2019. A Comprehensive Review of the Antibacterial, Antifungal and Antiviral Potential of Essential Oils and Their Chemical Constituents Against Drug-Resistant Microbial Pathogens. Saika Tariq  et al. 

32)
Appl Microbiol Biotechnol,, 100 (22), 9619-9627 Nov 2016, Antimicrobial Activity, Cytotoxicity and Chemical Analysis of Lemongrass Essential Oil (Cymbopogon Flexuosus) and Pure Citral, Emmanuel C Adukwu  et al.

33) Lett Appl Microbiol, , 48 (4), 387-92 Apr 2009, Vapour-phase Activities of Essential Oils Against Antibiotic Sensitive and Resistant Bacteria Including MRSA. A L Doran et al.

34) Chemotherapy, , 64 (1), 1-7 2019, Essential Oils for the Treatment of Herpes Simplex Virus Infections 
Paul Schnitzler.

35) Am J Infect Control, 32 (7), 402-8 Nov 2004, Staphylococcus Aureus and Wounds: A Review of Tea Tree Oil as a Promising Antimicrobial. Linda Halcón , Kelly Milkus

36) J Microbiol Immunol Infect, , 47 (3), 211-6 Jun 2014. Investigation of the Effectiveness of Syzygium Aromaticum, Lavandula Angustifolia and Geranium Robertianum Essential Oils in the Treatment of Acute External Otitis: A Comparative Trial With Ciprofloxacin. Yunes Panahi et al.

37) J Hosp Infect, 56 (4), 283-6 Apr 2004, A Randomized, Controlled Trial of Tea Tree Topical Preparations Versus a Standard Topical Regimen for the Clearance of MRSA Colonization, M S Dryden, S Dailly, M Crouch.

38) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27427818/?from_term=essEssential+Oils%2C+Part+I%3A+contact&from_filter=pubt.review&from_pos=1

Sidst opdateret: 20.05.2020