Annonce

Prædiabetes? Vend udviklingen, og forebyg diabetes

Knap 500.000 danskere kan potentielt befinde sig i stadiet lige inden diabetes. Såkaldt prædiabetes. Ved prædiabetes er blodsukkeret højt, men stadig ikke højt nok til endnu at blive karakteriseret som diabetes, og der er ingen synlige symptomer på dette tidlige stadie. Hvordan du selv kan sætte vende udviklingen, gør Michael Røder, klinikchef og overlæge på Steno Diabetes Center Odense, dig klogere på her.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Prædiabetes er en risikotilstand, du kan befinde dig i, inden du udvikler type 2-diabetes.

Sådan starter Michael Røder, der er klinikchef og overlæge på Steno Diabetes Center Odense, med at slå fast. Han forklarer også, at prædiabetes er en tilstand, hvor blodsukkeret i nogle situationer, f.eks. efter et måltid, er lidt højere end normalt, men stadig ikke opfylder kriterierne for diabetes. Et normalt blodsukker ligger under 10 mmol/l efter et måltid, mens et højt blodsukker ligger over 10 mmol/l efter et måltid.

Det er en svær tilstand at befinde sig i, fordi den er symptomløs. Du vil altså ikke have symptomer, som du har ved diabetes, f.eks. tørst, hyppig vandladning, infektionstendens, træthed og evt. vægttab, og for at opdage prædiabetes kræver det, at du bliver screenet med en blodprøve eller en sukkerbelastningstest:

- Forskellen på prædiabetes og diabetes er blodsukkerniveauet, følgesygdomme og symptomerne. Der er ingen direkte følgesygdomme ved prædiabetes som ved diabetes, hvilket kan være øjensygdomme, nyresygdomme eller nervesygdomme, så dét er godt, men ofte ser man samtidigt med tilstanden forhøjet blodtryk samt kolesteroltal, som desuden kan give blodpropsygdomme, siger Røder.

Der er altså ikke nogen klare tegn på, hvorvidt du befinder dig i en tilstand af prædiabetes. Derfor er det godt at vide, om du befinder dig i en af de risikogrupper, der har størst chance for at udvikle diabetes – og dermed også prædiabetes.

Diabetes i danske tal

I Danmark var der i 2022 mindst 356.000 med diabetes. Tallene fordeler sig således:

  • Ca. 322.000 med type 2-diabetes

  • Ca. 34.000 med type 1-diabetes

  • Det vurderes, at ca. 10 procent hverken har type 1- eller type 2-diabetes, men en anden type diabetes, der ikke kan trækkes præcise data på

  • Hvert år får, hvad der svarer til 2.000 gravide, graviditetsdiabetes. Det svarer til 3-4 procent af alle gravide. Cirka 50 procent af dem, der har haft graviditetsdiabetes, vil udvikle type 2-diabetes indenfor 10 år

  • Ca. 100.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes

  • Antallet af danskere med type 2-diabetes er stærkt stigende, og Diabetesforeningen regner med, at der vil være 467.000 mennesker med diabetes i 2023 i Danmark – heraf 420.000 med type 2-diabetes

  • Siden 1996 er antallet af personer med type 2-diabetes mere end firdoblet

Kilde: Diabetesforeningen

Er du i særlig risiko?

Som ved diabetes er der nogle mennesker, der har øget risiko for at befinde sig i prædiabetestilstanden. Her spiller både livsstil og genetik især en væsentlig rolle:

- Overvægt, stigende alder, fysisk inaktivitet og tidligere graviditetsdiabetes er de stærkeste risikofaktorer sammen med genetik. Du kan dog sagtens være arveligt disponeret uden at udvikle diabetes, og risikoen er netop mindre, hvis du lever sundt og er fysisk aktiv. Men genetikken kan også være grunden til, at selvom du lever efter alle kunstens regler, kan du alligevel udvikle prædiabetes eller type 2-diabetes. Også selvom du er ung, siger overlægen og fortsætter:

- Tallene viser, at risikoen for prædiabetes og type 2-diabetes er ca. 40 procent, hvis din ene forælder eller søskende har type 2-diabetes – og hvis begge dine forældre har diabetes, ryger risikoen helt op på 80 procent, siger overlægen og tilføjer, at risikoen for den almene befolkning er ca. 5 procent.

Michael Røder fremhæver i den forbindelse også de kvinder, der tidligere har haft graviditetsdiabetes, som værende i risikozonen. Følger man disse kvinder 10 år efter, de har født, viser tallene, at op til halvdelen af dem udvikler diabetes, hvis ikke de har fokus på sund livsstil, der indebærer Sundheds- og Fødevarestyrelsens kost- og motionsråd. F.eks. at være fysisk aktiv, normalvægtig og spise sundt.

Der er dog flere forbehold, du kan tage dig, hvis du er bekymret for, om du befinder dig i prædiabetestilstanden, eller allerede er dér og gerne vil vende udviklingen.

Fødevarestyrelsens officielle kostråd:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget

  • Spis flere grøntsager og frugter

  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

  • Spis mad med fuldkorn

  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

  • Spis mindre af det søde, salte og fede

  • Sluk tørsten i vand

Kilde: Fødevarestyrelsen

Annonce (læs videre nedenfor)

Brems udviklingen selv

Prædiabetes er altså en tilstand og endnu ikke en sygdom. Men det kan den som nævnt udvikle sig til, hvis ikke du selv gør en indsats. Risikoen for at udvikle diabetes er nemlig stor, når først du befinder dig i prædiabetestilstanden, fortæller Michael Røder.

Han kan sætte tal på, at op til 50 procent af alle, der befinder sig i prædiabetestilstanden, udvikler diabetes over en tidsperiode på ca. 5 år. Men det gode er, at mange højst sandsynligt vil kunne undgå at udvikle sygdommen, hvis de selv gør en aktiv indsats i at stoppe udviklingen:

- Behandlingen af prædiabetes går især ud på at forebygge, at man udvikler diabetes. Det gøres bedst ved vægttab og sund livsstil – altså at være fysisk aktiv, normalvægtig og spise sundt, slår overlægen afsluttende fast.

I dag findes også medicinsk og kirurgisk behandling, som giver et større vægttab hos meget overvægtige og dermed kan være med til at forebygge - sådanne overvejelser drøftes i samråd med din læge.

Michael Røder pointerer afsluttende, at er du det mindste i tvivl om, hvorvidt du er i risiko eller ej, kan du altid kontakte din egen læge og efterspørge en screening – det kræver blot en almindelig ikke-fastende blodprøve, en såkaldt HbA1c (Hæmoglobin A1c). Normalt vil langtidsblodsukkeret ligge mellem 31 og 42 mmol/mol, mens det ved prædiabetes ligger mellem 42 og 47 mmol/mol.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet (18-64 år)

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag

Den fysiske aktivitet skal være med moderat intensitet, så du bliver let forpustet og indimellem også med høj intensitet, så du bliver forpustet.

Hvis du vil have størst mulig gavn af fysisk aktivitet, er det vigtigt, at du er fysisk aktiv regelmæssigt og spreder aktiviteterne ud over ugen. Hvis det er en udfordring at opfylde anbefalingen, så vil selv lidt fysisk aktivitet være bedre end ingenting – uanset hvor lang tid det tager, hvor hårdt eller hvor tit det er. Hvis du er fysisk aktiv ud over det anbefalede, vil det gavne dit helbred yderligere.

Lav aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen

Fysisk aktivitet, som giver stærkere muskler og dermed også giver større muskelmasse og stærkere knogler, er vigtigt for, at kroppen kan fungere bedst muligt.

Aktiviteter, der styrker dine muskler, er for eksempel øvelser, hvor du bruger vægte eller din egen kropsvægt, og som involverer alle de store muskler. Det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme. Aktiviteterne kan indgå som en del af de 30 minutters daglige fysiske aktivitet.

Begræns den tid, du sidder stille

Forsøg at erstatte noget af den tid, du sidder eller ligger ned, med tid, hvor du er fysisk aktiv. Du har dog også behov for pauser, hvor kroppen er i ro. Men meget tid, hvor du sidder stille, for eksempel foran tv eller anden skærm, kan påvirke din trivsel og sundhed negativt.

Det er vigtigt, at der i løbet af dagen skabes variation mellem den tid, du sidder stille, og den tid, du er fysisk aktiv.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sidst opdateret: 04.12.2023

Annonce